Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mariager Landdistrict hører under Onsild og Gjerlev Herreders
Jurisdiction (Mariager), Randers Amtstuedistrict og Mariager Lægedistrict;
1ste Vgkds. Landdistrictets vestre Deel (Fjelsted, Katbjerg og Brødløs)
4de Udskrivningskreds 407de Lægd og den østre Deel (Hov, Alstrup,
Trinderup og en Deel af Fladbjerg) 408de Lægd. Districtet danner en
egen Commune. Landsognet har Thestrups Legat til Fattige, 217 Rd.
65 ß, Sammes Legat til Skolevæsenet, ligeledes 217 Rd. 65 ß, og en
Capital, stor 40 Rd., til Fattigvæsenet.
Det store Landdistriet, som hører til Mariager Sogn og søger denne Kjøbstads
Kirke, benævnet Mariager Øster- og Vester-Sogn (hvert med en Sognefoged),
udgjorde fordum, foruden Mariager-Kloster, 3 Kirkesogne, nemlig Hov Sogn (som findes
nævner i Tidsrummet 1442—91 og endnu Aar 1552), Alstrup Sogn (1465—68 og
1565) og Fjelsted Sogn. Af Hov Kirke, som tilhørte Glenstrup-Kloster og senere
Mariager-Kloster, vare endnu Levninger tilbage, da D. Atl. udkom. J denne By,
som har Navn af den store Hov-Høi, hvor en Næskonge skal være begravet, ligger en
Vandmølle og Gaarden Bjerregaard, der for meer end 500 Aar siden (c. 1350)
tilhørte Thord Degn, Landsdommer i Nørre-Jylland (see S. 521); efter en Jndskrift
i Mariager Kirke er en Deel af hans Gods senere kommen i denne Kirkes
Besiddelse. Ved Katbjerg By har ligget det af Hvitfeldt omtalte Kattebjerg Slot,
om hvilket denne Forfatter beretter, at det under den jydske Adels Opstand mod Kong
Valdemar Atterdag 1359 blev beleiret af de kongelige Tropper, og Mikkelsdag drog
Kongen selv over til Jylland med mange Skibe og allehaande Fornødenheder, forstyrrede
Kattebjerg og Essendrop og indtog Klavsholm, men da han var draget tilbage
til Sjælland, forsamledes Jyderne sig paany og tilbagetoge de tabte Slotte. Gaarden
Voldsstedlund bærer vistnok endnu i sit Navn Minde om det Sted, hvor Slottet
har staaet.
Den nuværende Herregaard Mariagerkloster var i Middelalderen et berømt
Kloster baade for Munke og Nonner af den hellige Frelsers Orden og indviet til
Jomfru Marie og den hellige Birgitta[1] Dets Stiftelse falder i Begyndelsen
af det 15de Aarhundrede, imellem Aarene 1400 og 1420; som dets Stiftere nævnes Otto
Nielsen Rosenkrands og Flere af den danske Adel. Grunden, hvorpaa Klostret blev
bygget, og flere Eiendomme deromkring tilhørte uden Tvivl Glenstrup- eller
Nørre-Kloster, som dog allerede dengang var i Forfald, og som hvis Fortsættelse
Mariager-Kloster kan betragtes, da førstnævnte kort efter det nye Klosters Stiftelse blev nedlagt
og dets Eiendomme tilfaldt dette. Skjønt Mariager-Klosters Tilværelse indtil
Reformationen kun indbefatter et Tidsrum af ikke meget over 100 Aar, var det dog, da
det blev seculariseret, et af de rigeste Klostre i Landet, idet saavel Kongerne, især
Christian I., hvis fromme Hengivenhed mod Kirken er bekjendt, som private Folk
kappedes om at vise dette Kloster Bevaagenhed og Godgjørenhed, saa at det efterhaanden
deels ved Kjøb og deels ved Gave kom i Besiddelse af meer end 200 Bøndergaarde
rundt omkring i Jylland og Kjøbstadgaarde i forskjellige jydske Stæder. Allerede under
4de Marts 1449 gav Kong Christian I. Mariager-Kloster Privilegium paa fri Havn
og Kjøbmandshandel i den Vig af „Hobro-Fjord”, som støder dertil, saa at alle de,
som kom i bemeldte Havn, maatte kjøbe og sælge og frit fare uden at give Told og
Fogedkjøb deraf, hvilket Privilegium var den første Oprindelse til Mariager Kjøbstadsret
(jfr. Mariager Kjøbstad), og den 24de Juni 1468 skrev samme Konge et bevægeligt
Brev til Paven, hvori han bad om Understøttelse til Opførelsen af Klosterkirken, som
da var under Bygning. Af Private har det især været Adelen, som har beriget dette
Kloster, ligesom ogsaa de fleste Conventssøstre vistnok have været adelige Damer. Men
sin største Rigdom fik Klostret derved, at Glenstrup-Klosters Gods, som alt anført, og
Randers Frueklosters Gods blev henlagt dertil. Mariager-Kloster bestyredes af en
Abbedisse og en Prior eller Confessor (Skriftefader); Abbedisserne hørte til de
fornemste danske Adelsslægter (Krumpen, Rosenkrands, Rud, Lykke). Ved Reformationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
