Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tvende Agre paa Randers Mark, og hvis anden Halvdeel tilfalder Udbh
Sogn i Rugso Herred, og Sognets Skolevaesen Provst Ursins Legat, til-
sammen 607 Rd. 88 ß.
Glenstrup Kirke hører til de mærkeligste i Jylland, navnlig fordi Taarnet
med deri værende Forhal er samtidigt med den øvrige Kirkebygning. Kirken, som i
Tidernes Løb har undergaaet betydelige Forandringer, er opført af blandet Materiale,
hvis Hovedbestanddeel er raa Kampesteen og Muursteen, medens ogsaa hugne Kampe-
steen forekomme og Liimsteensh ere anvendte i Bueslagene, i Taarn og Forhal. Sær-
skilt fremtrædende Chor har Kirken ikke, kun Langhuus, Taarnet i Vest og et meget
stort og smukt hvælvet Vaabenhuus med Kamgavl mod Nord. Ligeoverfor har Kirken
havt en tilsvarende Udbygning og saaledes været Korskirke. Kirkens østlige Parti sees
let at være af yngre Oprindelse end det Øvrige; dens nuværende Udstrækning i ind-
vendig Længde er 4072 Alen, Breden 1172 Alen, hvortil kommer Forhallen, resp. 91J2
og 10 Alen. J denne fremtræder Ruudbuestilen overalt, saaledes i den høie oprindeli
vestlige Indgang, i den mægtige Bue, som forbinder Forhallen med Langhuset og i
Taarnet sma·a gamle Vinduer med Søiler paa Siderne. Selve Langhusets Stiil er
meget forvansket ved senere Forandringer, navnlig ved de spidsbuede Hvælvingers Ind-
bygning, af hvilke her findes 3, medens den 4de nærmest Taarnet er nedstyrtet eller
nedbrudt og erstattet ved et fladt Loft. Hvælvingerne synes opførte samtidig med Kors-
armenes Tilfoining Forhallen har derimod altid været dækket af et fladt Bjælkeloft i
en Høide af 1059 Alen over Gulvet. Det over samme Iværende 2det Stokværk er
endnu bevaret, og« herfra har en i Muren liggende lille Trappe ført til det 3die Stok-
værk, som forlængst er forsvunden. Dette er rimeligviis skeet i 1764 M«), hvilket Aarstal
findes paa Taarnets Veftside, og ved denne Leilighed har det med sit Spidstag faaet et
lavt og plumpt Udseende. Altertavlens Figurer i udskaaret Arbeide, Christus paa
Korset med Maria og Maria Magdalene ved Siden, ere vistnok Rester af den katholske
Altertavle. Prædikestolen er opmuret og prydes af Søiler, som bæres af Mande-
hoveder, udhuggede i Liimsteen J Choret lig er en Liigsteen over Præst og Provst
Peder Wedege, s- 1730, og Hustru Mette Wintgen f 1752, i Vaabenhuset en anden
over Præst H. C. Adolph, s- 1820, med Hustru. Kirken, der i Middelalderen kaldtes
de hellige 3 Marers eller Mariers digM) Kirke, er den enestes Levning af det gamle
Glenstrup-Kloster (ogsaa skrevet »Glechingstorp«, »Glandstorp«, »Glønstrup«), et
Munkekloster af Benedictinerordenen, og som saadant vistnok hørende til Landets ældste
Klostre, ihvorvel dets Stiftelsestid er ukjendt; kun veed man med Vished, at det er
ældre end 1261, thi der haves en Bulle til Klostret af Pave Alexander, enten
Alexander lll. eller, hvad der er rimeligere, Alexander lv., som døde det nævnte Aar
(Suhms Dersom. Hist. x., S. 385); ogsaa nævnes det i Fru Groes Testament af
1268 (Suhm l. o. S. 996). Det heed ogsaa Nørre-Kloster, rimeligviis i Mod-
sætning til det sydligere liggende Essenbek-Kloster, hvorfra det skal have faaet sine
første Munke, og St. Mariæ Kloster, som det kaldes i ovennævnte Pavebulle.
Som dets Stiftere nævnes en Adelsmand Svend Bo og hans Hustru Jnger Thyt
eller Thot. Men Glenstrnp-Kloster blev ikke bestaaende til Reformationen; det gtk
iForfald, og da imidlertid Mariager-Kloster var stiftet i Begyndelsen af det 15de
Aarhundrede, kom dets Eiendomme til dette, og Glenstrup-Kloster blev ophævet, uden
at man bestemt kan angive Tiden, men rimeligviis er det skeet henimod Midten af
samme Aarhundrede-» Den Eng, hvor Klostret har staaet, vises nord for Elen-
ftrup By. Glenstrup Birk nævnes i Aarene 1466—1688; ved Klostret var ogsaa et
Marked, som 1552 blev henlagt til Hobro. Angaaende den glenstrupske Runesteen see
Worms Monum. p. 284, Antiquar. Annaler l., S.129, Stephens Runehallen S.4—5;
den har følgende Jndfkrift: Vurlk ristl stln kansj iktjk Gunar kapur slu. Thure reiste
denne Steen efter sin Fader Gunnar.
J Karlby, som egentlig ligger i Onsild Herred, under hvis verdsli e Jurisdiction
nu hele Sognet, som ovenfor anført, hører, ligesom ogsaa i Handest Fat der fordum
været Kirker, fom siges at være nedbrudte til Dronning org Slots Bygning (D.Atl.).
*) Mindre Stykker Kalktuf sindes i Tagdkyppet, hvilket lader formode, at ogsaa dette Materialejhar
været anvendt.
**) Det lig er nær at antage, at i dette Aar er skeet en Nedstvktning af Taarnets øverste Deel, som da har onderslaaet den nærmeste Hvælving
***) Nemlig Christi Moder, Maria Magdalene og formodentlig Maria, Lasarus’s og Makthas Sosiet.
†) Glenstrup-Kloster er beskrevet i Danske Mag. ll. S. 132—46»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
