Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kaas til Birkelse og hans Broder Rigsraad og Ridder Mogens Kaas til Restrup m.m.,
som i Aarene 1622—23 opførte den nnvcerende Hovedvygning paa Støvringgaard og
døde 1656 (de vare Sønner af Erik Kaas til Lindbjerg aard og Brodersønner af den
beromte Cantsler Niels Kaas), Mogens Kaas’s Søn Zens Kaas, dennes Enke Vir-
itte Urne, som senere giftede sig med Claus Seefeld til Visborggaard, hvorefter
Hendes første Mands Broder Jorgen Kaas til Gudumlund arvede Støvringgaard,
Høiesteretsassessor og Justitsraad Diderik Fiuren til Søndervang og Vindinggaard,
hvilken sidste han efter sig gav Navnet Finrendal og fik oprettet til et Baroni (f1686),
hans Søn Baron Diderik Finren den Yngre, der døde i Aaret 1700 paa en Uden-
landsreise i Jtzehoe, kun 19 Aar gammel, og endelig Sidstnævntes Søster Baronesse
Ehristine Fiuren, gift med Geheimeraad, Overkrigssecretair og Ridder af Tanebrog
Jens Hardo, som døde 1709 uden at efterlade sig Børn. Geheimeraadinde Harbo
levede indtil 1735 og udmærkede sig ved sin Fromhed og Godgjorenhed; ved Testament
as 23de November 1785 (kgl. Fundats 12te Marts 1745) skjænkede hnn sin Gaard i
Stormgaden i Kjøbenhavn til et Fruekloster for en Priorinde og 12 Enkefruer, hvilket
endnu ærer hendes Navn, og Støvringgaard til et Jomfrukloster for en Priorinde
os 12 Jomfruer, hvilke alle skulle være Døttre af Mænd af de 5 første Rangklasfer;
a e hendes øvrige betydelige Efterladenskaber deeltes imellem begge Stiftelser. Ved
Udgangen af 1872 eiede Klostret efter Statshaandbogen for 1875 i Capitaler 912,552
Kr., foruden de i solgt Fæstegods indeftaaende Kjøbesummer. Havingen er for Prior-
inden 1000 Kr., for Conventualinderne 600 Kr. foruden Bolig og Underhold i Klostret;
desuden nyde af Exfpectantinderne 12 hver 400 Kr. aarlig, 18 hver 300 Kr., 20 hver
200 Kr. og 25 hver 120 Kr. J Klostret er indrettet et Capel, hvori Sognepræsten
for Støvring holder Gudstjeneste, og i Skoven syd for Klostret er anlagt en Kirke-
gaczrd for Klosterfrokenerne. Af Støvringgaard gives paa modstaaende Side en
Afbildning.
Mellerup Sogn, Annex til Storting Sogn, omgivet af dette, Rør-
hald Her-red og Randers-Fjord. Kirken, sydlig i Sognet, 11Z2 M. n. o.
for Randers. Arealet, 980 Tdr. Land, er temmelig jevnt, men høit-
liggende, med gode Enge langs med Randers-Fjord; Jordsmonnet af
sandmuldet og leerblandet Beskaffenhed. Landeveien fra Randers til
Mellerup Færgested passerer Sognet. Htk. 9252·8 Tdr. A. og E.
J Sognet: Byen Mellerup (Over- og Neder-M.) med Kirke,
Skole og Kro ved Færgestedet over Randers-Mord til Rugso Herred;
Sædovgaarde. Jalt i Sognet 24 Gaarde, 27 Huse med og 26 uden
Jord, hvoraf 4 G. og 18 H. udenfor Byen.
· Judbyggeret 386. Jordbrug, Skovarbeide og noget Fisteri udgjør
Jndbyggernes Erhverv. I Sognet findes 2 Lodser og 1 Skipper.
Sognet hører under de samme Administrationsinddelinger som Hoved-
sognet; 1ste ngds. 4de Udstrivningskreds 391de Lægd. Kirken tilhører
en Gaardmand i Sognet.
Mellerup Kirke er opfort af Kampesteen, udvendig tilhuggede, uden Taarn,
fladt Loft.
–––-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
