Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ungdom beromte Holger Rosenkrands (·s 28de October 1642). Af dennes Sønner
arvede den ligeledes for siii Lærdom bekjendte Rigsraad Gnnde Rosenkrands Skaby-
gaard; han kampede selv tapvert under Kjøbenhavns Beleiring paa Volden·og mistede
i den svenske Krig to as sine Sønner (den ene faldt som Oberst ved Fredericias Ind-
tagelse 1657, og den anden ved Faderens Side under Stormen paa Kjøbenhavn Natten
den 11te Februar 1659), men efter Sonverainitetens Indførelse lagde han sig ud med
Kongens tydske Yndlinge, navnlig den altformaaende Gabel, hvorved han faldt i Unaade
og maatte forlade sit Fædreland; han døde i Helsingborg 1675. Gunde Nosenkrands
solgte 1647 Skaføgaard til Steen Bille, som 1666 overdrog sden til sin Svigersøn
Henrik Ditlev Grev Holck; hans Enke Grevinde Mette Bille solgte Gaarden 1710 til
Thomas Nicolai Behr, hvilken Familie eiede den til Slutningen af Aarhundreder,
nemlig Nysncevnte 1710—41, Niels Behr (s-1778) og dennes Søn Poul Behr; hans
Enke Anna Mørch solgte 1797 Gaarden til Kammerraad Jorgen Morch Secher
(f1852); senere er Fastegodset blevet solgt til Bønderne og Hovedgaarden til den nu-
varende Eier, forhenv. Jndenrigsminister, nu Conseilsprcesident og Finantsminister
J. B. S. Estrup. Gaarden saavelsom Ladebygningerne ere omgivne af Grave. Som
en Mærkvcerdighed paa denne Gaard maa nævnes et meget stort (6 Alen bredt og
7 Alen høit) og smukt ndskaaret Skab as Egetrcr fra Slutningen af det 16de Aar-
hundrede med Scener af Bibelen, hvilket man endog har sat i Forbindelse med Gaardens
Navn; det skal have ligesaa mange Døre, som Aaret har Maaneder, ligesaa mange
Skusser, som det har Uger, og i disse atter saa mange Rum, som det har Dage.
Af Skaføgaard gives paa modstaaende Side en Afb·ildning««k
J Bendstrup By har ligget en Hovedgaard, som i Middelalderen tilhørte Øm
Kloster, der 1492 solgte den til Laurits Lunov; der findes endnu ubetydelige Spor af
Grave m. m.
Hvilsager Pastorat er oprettet 1851 af Sognene Hvilsager, forhen Annex til
Mørke i Øster-Lisbjerg Herred, og Lime, senest Annex til Aarslev og Horning Sogne.
Ved denne Leilighed gik Dagstrup By og Trellegaarden, en Bondegaard, fra Hvilsager
Sogn over til Mørke Sogn. Hvilsager Præstegaard er bygget i Sommeren 1852.
Lime Sogn, Annex til Hvilsager Sogn, bestaaer af to Dele, der
kun ere forbundne med hinanden ved en smal Landstrimmel; det er om-
givet as Hovedsognet, Hørning, thind, Søby, Skjørring og Vester-Alling ·»
Sogne samt Galten Herred. Kirken, noget vestlig midt i Sognet, 2 M.
o. s. o. for Randers. Arealet, 3234 Tdr. Land, er temmelig jevnt;
Jordsmonnet af sandmuldet og leerblandet Beskaffenhed. Sognets nordlige
Deel begrændses af Alting-Aa, og dets sydligste Hjørne af Rosen-
holms-Aa. Landeveien fra Randers til Ebeltoft passerer Sognet.
Htk. c. 2131l2 Tdr. A. og E.
J Sognet: Byerne Lime med Kirke og Skole, Lemmer (i Sognets
vestlige Deel), Heilskov, Bøien og Kastrup (i Sognets øftlige Deel);
Limegaard, 91l4 Tdr. Htk» 97 Tdr. L. Jalt i Sognet 47 Gaarde,
hvoraf 17 udenfor Byerne, 35 Huse med og 20 uden Jord. «
Indbyggere: 656. Jordbrug er Hovederhvervet.
Sognet hører til de samme Administrationsinddelinger som Hoved-
sognetz 3die ngds. 4de Udstrivningskreds 307de Lægd. Kirken tilhører
Sognebeboerne. xz
Sognets og Byens Navn har vistnok sin Oprindelse fra de betydelige Kast-
gruber eller Liimgrave, der findes paa Byens Mark og efter D. Atl. bruges til Gjød-
ning i suur Jord. Kirken, helliget St. Clemens i den katholske Tid, er bygget af
Kvadersteen, kullet, blytcekket, med et Klokketaarn paa Vaabenhuset. Paa Prædikestolen
findes Jnscriptioner med Munkebogstaver. Lime Sogn var i Middelalderen tilligemed
det tilgrcendsende Skjørring Sogn et Prabende til Aarhus Domcapitel; ved et Brev,
udstedt i Horsens as Bistop Esger i Aarhus 24de Januar 1809, blev det henlagt til
Omunger-Syssels Provsti (Scr. kor. dan. VL p. 413). Ligesom Aarhus Cathedralskole
endnu eier Skjørring Kirke, saaledes eier den ogsaa Tienden i Lime Sogn. Det for-
modes i Slutningen af det 16de Aarhundrede at have været Annex til ’Hornslet Sogn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
