Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
303 Tdr. L. Hede og 1767 Tdr. L. Skov (et Teglvcerk paa Gjerrild
Byes Mark). Jalt i Sognet 41 Gaarde, 42 Huse med og 31 uden
Jord, hvoraf 17 G. og 17 H. udenfor Byerne. ]
Indbyggere: 764. Jordbrug, Skovarbeide, Tørveproduction, Heste-
opdrcet og noget Fiskeri udgjør Indbyggernes Hovederhvervsgrene.
Sognet hører under Nørre og en Deel af Sønder Herreders Juris-
diction (Grenaa), Ebeltoft Amtstuedistrict og Grenaa Lægedistrict; 4de
ngds. 4de Udskrivningskreds 354de Lægd. Med Annexsognet Hemmed ’
een Commune. Kirken tilhører Stamhuset Benon.
Gjerrild Kirke er bygget i Form af et Halvkors, idet en oprindelig Floi er ud-
bygget paa Nordsiden. Den er opført af Kridtsteen med en smuk Frise as Halvsoiler
og Ruudbuer, og har Taarn. Taarnet er fiirkantet, med Pilaftre, forenede med Rand-
buer, Taarnet af Muursteen.
Hovedgaarden Benzon, i ældre Tid Sostrup, senere kaldet Scheel som
Hovedsadet i et Grevskab af samme Navn, er mod Nordvest, Vest og Syd omgivet as
betydelige Skove. Hovedbygningen, der efter en Indskrift paa en Steen i Muren er
begyndt af Jacob Seefeldt til Bisborggaard 1599 og suldført af hans Enke Sophie
Bille 1606, bestaaer af en stor Mellemfloi og to mindre Sidefloie, alle paa 3 Etager
foruden Kjælder og opførte af røde Steen, samt to smaa runde Taarne inde i Gaarden t)
o to fiirkantede Udbygninger eller Karnapper udvendig, forsynede med Vindeltrapper.
Hidt igjennem Mellemfloien fører en smuk Port, der udbendig er forsynet med krigerske
gigurer og Attributer samt smukke Forsiringer af Sandsteen. Sostrup nævnes første
ang 1428, da den tilhorte en Datter af Anders Offesen af Thorup, daman Chri-
stan in sostorp, roliota nobiljs vjri domjni swenonis Wthzen miljtis bane memorjos.
Fru Christine arvedes af Datteren Gjertrud Svendsdatter, første Gang gift med
,,lange Jens«, Stamsaderen til den Slægt, der senere kaldes Mur-Kaas, anden Gang
med Hr. Niels Munk (1436—53) af Brusgaard, efter hvem hun var Enke ·1460.
Sønnen af sidste Ægteskab, Anders Munk (l468—1505) af Brusgaard blev Eier af
Sostrup og ved sin Hustru Else Mikkelsdatter Due tillige Medeier af Torp. Anders
Munks Datter, Gjertrud Andersdatter bragte ved sit Ægteskab omtrent 1520 Sostrup
til Landsdommer Jens Hvas til Kaas, Frederik den Førstes meget betroede Mand,
bekjendt ved sin ulykkelige Skjæbne under Clementsseiden i Efteraaret 1534. Han
havde undladt at give Made, da Adelen samlede sig for at drage mod Nord, og da
Opløbet efter Slaget ved Svenstrup den 14de October væltede frem mod Randers og
derefter mod Vest, og Kaas var gaaet op i Luer, nødtes han til at følge Element, J
Foraaret 1535 kom han i Johan Rantzaus Magt og blev henrettet i Biborg, for-
meentlig kort før Hyldingen den 8de Marts, idet et fra Kolding den 26de Februar as
Kong Christian den Tredie udstedt og afsendt Leidebrev kom for seent. » asns Enke
beholdt hans Gods, der efter hendes Død gik over til Sønnerne, af hvilke Christen
Hvas fiks Kaas og efter Broderen Justs Død (1556——57) ogsaa Sostrup. Chriien
HVCZ· fortsatte sin Faders Bestræbelser for at samle nogle enkelte manglende Kvotadele
af Eiendomsretten over Sostrup og døde, ligesom Broderen, tidligt, i Tidsrummet
1565—70. Sostrup og Kaas gik derefter over til en Familiekreds, som hidledede
n Adkomst fra et Slægtskab til Fru Gertrud Andersdatter, og Sostrup kom paa denne
aade i Hænderne paa Jør en Gundesen, der tidligere skrev si til den»i Nærheden
li gende Besgerslevgaard Han blev tilligemed de to andre ænd Mikkel Nielsen
(lgvas) o »ukas Krabbe, der havde sat sig i Besiddelse af Jens Hvas’s Gods,· ved
Axel Jue tiltalt til dettes Forbrydelse, fordi Jens Hvas havde givet sig til Skipper
Element og udi saa Maade havde ført Avindskjold mod Riget. Dommen blev assagt
paa Rodding Herredsthing i Salling den 1ste September 1571 og den gav Paastandett
Medhold; men Sostrup var neppe indbefattet herunder, da denne Gaard ikke var JLUS
Hvas’s,» men hans Hustrues Arvegods· Imidlertid søgte Jorgen Gundesen med sine
Medarvinger om at beholde, hvad han havde, og dette indrømmedes af Frederik den
Anden ved Brev af 28de Juni 1572, der kun nævner Kaas og Jens Hvas’s ,,Arve-
Fods-A »Jørgen Gundesen døde 1575——78 o efterfulgtes i Besiddelsen eller maaskee
narere i Bestyrelsen as Sostrup as sin Soster Fru Jiiger Gundesdatter, gift første Gang
med Mikkel Nielsen (Hvas), 2den Gang med Cliristoffer Miink af Andorpgaard. Efte
*) Den nuværende Eier har forhøjet et af Taarnene og paasat en crenekeret Muur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
