Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers / 630 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af 5 Commercelcefters Dræ tighed og derover. Haveculturen indskrænker sig til det
Nyttige; i- Haverne dhrkes un Knal, Kartofler, Gulerodder og Charlotter, hvoraf især
de 3 sidstncevnte Slags lykkes godt i denne sandede Jord; dog er det faagodtsom kun
til eget Forbrng Blomster og Frugttræer findes kun enkeltvits og som en Undtagelse
i en eller anden Have, skjønt Forvalterens og Præstegaardens smukke Haver vidne om
at begge Dele meget godt kunne trives her.

Paa Landstetterne Øst for Byen har der i Steenalderen været et Slags Værksted
for Tilhugningen af Vaaben og Redskaber af Flint. Der er opsamlet Tusinder af
Flint-Oldfa·aer og Affald fra Tilhugningen af saadanne. De have i Reglen et eien-
dommeligt Udseende, idet Vand i Forening med Flyvesandet har afflidt eller afrundet
de skarpe Kanter paa dem (see bl. a. Antiq. Tidsskr. 1849—1851, S. 213).

Naar Fyret paa Anbolt første Gang blev oprettet, er ikke bekjendt; men allerede
under Frederik ll. var det igang, thi han klager 1561 over, at efter Skipperes Udsagn
blev Fyret slet besørget, saa det ikke brændte længere end til Midnat, hvilket han be-
falede at skulle forandres. (Nye Danske Mag. lV., S. 80). Siden er Fhrtaarnet
flere Gange flyttet og ombygget, især fordi det vilde Hav ikke har faret lempeligt med



Anholt Fyr.


det. Kong Christian den Fjerde gjorde 1632 en Contract med Wega Anchers, at han
efter den hollandfle Maade skulde anlægge en Fyrbakke paa Anholt. ·1788 blev det
nnværende Taarn bygget til et aabent Blnssyr, 112 Fod over Vandspeilet Dette fik
1805 en Lanterne, og 1836 forandredes Steenkulsfvr til Lampefyr af 19 Lamper med
Huulspeile i tvende Krandfe. Det ligger Iis M. v. n. v. indenfor Oens Østpynt
Totten under 560 44« 16« n. B., 11o 39« 14« o. L. fra Greenwrch Det er et Fhr
af 4de Orden med Blink hver 25de Secund, 119 Fod over Havet, 1 et ifoleret staaende
rnndt Taarn, Lysvidde 3!,-2 Miil. Naar Knobens Fyrstib ikke er paa Stationen,
tændes desuden et fast Bifnr i Taarnets Østfide, 56 Fod over Vandfladen. Det lyser
i Retning af det oft for Øen liggende Revs Ydrespids Knobens Vagen Det ligger
ud, naar Veiret og Jsen tillader det, de sagte Dage i Marts og bliver om muligt
liggende til 31te Decemver. aft Fyr med peilapparat, 2112 Miils Lysvidde. Om
vrtaarnet paa Anholt see J . Tidende ll. 281. Det er efter Asbildnlingen der at
er gives et Billede- Om Anholt i forrige Aarh. fee C. Brnnnt Fredeer Rostgaards
iv og Levned (jfr. Registret)


–––-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>