Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers / 661 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Borgens Anlæggelse, har en Næssekonge på denne lille Ø, der af Naturen er høj og
ligger dybt inde i en Vig, altså bekvemt for en Sådan, haft sit befæstede Sæde.
Den forekommer nu ikke i Historien før Aaret 1313, da Kong Erik Menved efter at
have dæmpet en stor Bondeopstand i Jylland lod bønderne opføre flere befæstede
Slotte for at holde dem i Ave, og deriblandt et på denne ø; men dette Slots
Tilværelse varede kun kort, da det i Kong Christoffer den Andens Håndfæstning
af 25de Januar 1320 bestemtes, at alle kongelige Slotte i Nørre-Jylland skulde ned-
brydes på Ribe, Kolding og Skanderborg nær, og Krønikerne udtrykkelig berette, at
"Kalffø"-Slot blev nedbrudt samme år (Scr. rer. Dan. II. p. 528, Hvitfeldt). Dog
må der kort efter være opbygget et nyt Slot, thi i den urolige Periode, da Hol-
stenerne med Grev Geert i Spidsen huserede her i Riget, var Claus Limbek 1340 paa
dennes Vegne Høvedsmand på Kalø Slot, og ved Forliget i Spandau, som Valdemar
Atterdag s. A. sluttede med Holstenerne kort efter Grevens Mord, bestemtes, at han
skulde indløse Nørre-Jylland, og at Kalø med den fjerde Del af Provinsen skulle
indløses først; i det derover udfærdigede Dokument ansættes »det Huus Kalfø« til
10,000 Mark lødigt Sølv. 1343 indløste Stig Andersen af Bjørnholm Kalø Slot
fra Claus Limbek og hans Arvinger, og fik hans Kvittering derfor; dog havde Sidst-
nævnte igen 1348 Slottet i Pant (Hvitfeldt). 1365 forekommer Ridder Fikke Molteke


Kalø Ruiner.

fra Møn i et Dokument som Høvedsmand på Kalø og Randers (Suhms Danm.
Hist. XIII., S. 850), og i et andet af 1369 Niels Muus (sammest. S. 857); senere
pantsatte Kong Valdemar Atterdag Slottet til Aarhus Bispestol, men Dronning Mar-
grete indløste det igen 1407. Blandt de følgende Lensmænd mærkes i det 15de
århundrede Otto Nielsen Rosenkrands til Bjørnholm, senere Rigshofmester (død 1477);
i det 16de århundrede var Erik Eriksen Banner til Asdal og Kokkedal Lensmand paa
Kalø Slot 1514—54, og det blev ham af Kong Christian II. overdraget her at bevogte
den unge svenske Adelsmand Gustav Eriksen Vasa, der 1518 var bragt hertil som
gidsel, hvorfor han, da Gustav Vasa det næste år flygtede derfra til Lybek, maatte
betale Kongen den Sum, hvormed han havde forpligtet sig til at cavere for hans
Person, men iøvrigt beholdt han Lenet og blev under Christian III. Rigsmarsk; der-
efter Jørgen Rosenkrands til Rosenholm, der 1563 fik Kalø-Len, og senere blev Stat-
holder i Jylland og en af de 4 Regeringsherrer i Christian IV.’s Mindreårighed
(død 1596); i det 17de århundrede havde Rigsmarsken Jørgen Skeel til Sostrup
Lenet, derefter Rigskansleren og senere kongelig kansler Christen Thomesen Sehested
til Stovgaard, Rigskansler og Hofmester ved Sorø Akademi Just Høg til Gjorslev,
Gunde Rosenkrands til Vindinge og hans Broder Crik Rosenkrands til Rosenholm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>