Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Horsens
af forrige Aarhundrede, beliggende med sin Kirkegaard imellem Borger-
gaden (den smalle og uanseelige Fortsættelse af Søndergaden) og Byg-
ningerne ved Aaen, i den ostlige Kant af Byen. Denne Kirke har aldrig
havt Taarn. Over Judgangen paa Kirkens søndre Side er en Steen,
hvorpaa er indgravet følgende Bers:
»Her høres Snndheds Ord og Jesu rene Lære,
Her muntres Sjæle op til Gudsfrygt, Dyd og Tro;
Min Cnristen, kom herind, du vil et Vidne være
Om Fryd i Herrens Huus, om Sjælens sande Ro.«
Graabrodreklostret blev stiftet 1261, og Kirkebtsgningen er formodentlig
paabegyndt snart derefter. Det sees imidlertid tydeligt, at den ikke er
bygget paa een Gang, men, som det synes, til 3 forskjellige Tider. Det
meget store Chor er den ældste Part; det er ved et forgyldt Gitter skilt
fra Kirkens Skib og bærer endnu sit gamle Præg; der er Munkestole
paa begge Sider med udskaarne malede Billeder af St. Franciscus,
St. Antonius af Padua, holdende et Skjold med 3 Fisk, Jomfru Maria,
St. Catharina med flere Helgene. Altertavlen, der ogsaa er fra gammel
Tid, er Billedskjærerarbeide og stærkt forgyldtz den har 4 Laagerz 1706
blev den restaureret paa Bekostning af to Matroner i Byen. I Kirken
er der 3 Gange med 4 Rader Stole foruden 6 lukkede Stole; Choret
har 4 smallere, Hovedskibet 4 brede Hvælvingen J Aaret 1736 befandtes
Klosterkirken at være i en maadelig Tilstand; den sydlige Side af Kirke-
muren var trykket udad og næsten revnet fra Oberst til Nederst; Hvæl-
vingerne vare meget brøstfældige, Taget forfaldent, Stolene og Gulvet
ligesaa, Orgelet næsten ubrugeligt. En betydelig Reparation foretoges nu
i Aarene 1738—40, især ved Hjælp af Gaver fra enkelte Mænd i Byen.
Fornemmelig lod Etatsraad Lichteuberg en stor Deel istandscette for sin
Regning, flere Stole anbringe og sit Begravelsessted indrette. Baade i
det 17de og 18de Aarhundrede er der af Private skjænket Betydeligt til
denne Kirke; blandt dens Velgjørere nævnes saaledes Kong Christian den
Fjerdes forskudte Ægtefælle Fru Kirstine Munk paa Boller (1635) og
Erkebiskop Hans Svane (1655), der var født i Horsens. Flere af Horsens
Byes nicerkelige Mænd og Familier ere ogsaa begravne i Klosterkirken.
I Choret er et Epitaphium over Cancelliraad Lichtenhjelm («f 1775).
Paa den nordre Side af Choret er et hvælvet Capel, ved et Jerngitter
adskilt fra samme, for Familien v. Schmidten, hvis Stammefader Kammer-
assessor og Apotheker i Horsens Gottfried Schmidt (f 1773) og begge
hans Koner hvile her. Paa den søndre Side af Choret er et hvælvet
Capel med Jerndor og Staaltraadsgitter; her er de russiske Prind-
sers og Prindsessers Vegravelse. Paa Væggen hænge 2 store
sorte ovale Marmortavler med latinske Indskrister. Paa den ene læses:
»Hoc mausoleum sacrum est duobus principibus Sororibusque totidem
domus Serenissimæ BrunsvicosLuneburgensis; bonitate Catharinæ 11. et
cum Christiani Vll et Juliane-o Maria-3 vitam traduxerunt hac in urbe
quietamkx og paa den anden: .·.Hie conditae Sunt requuiae velsissjmorum
princjpum Petri, nat. XXX. Mart. 1745. den. XUL Jav. 1798, et
«) D. e.: Dette Gravmcele er helliget to Prinrsier og to Prindiesser af det hertugelige brunsvikgs
lvneborgste Huus- ved Catharine 11.’s Godhed og ved Christian VlUs og Juliane Maries Omu
tilbragte de et stille og roligt Liv her i Byen.
z-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
