Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyrsting H. — Sønder-Vissing Sogn. 135
Skanderborg og Virket inddroges under Skanderdorg Rytterdistricts Birk· Nu er Ry
for længe siden reduceret til en almindelig Landsby, da dens Anseelse var faldet med
Om Klosters Undergang, og af sine gamle Herligheder har Byen knn de to aarlige
Markeder tilbage.
J Emborg By findes Ruiner af Lm Kloster. Dette beromte Cistercienser-
abbedi, om hvis Oprindelse olg ældste Historie vi have ndførligere Efterretninger end
om noget andet af Landets K ostre i en gammel latinsk Kronike i Sor. ret-. Dun. V.
p. 285—303, kaldet »Exoraium Caraz jusulæ« og forsattet af en Munk i Klostrey
opstod i Valdemar den Stores, Erkebiskop Eskils og Absalons Tid, Cisierciensernes
gyldne Alder i de nordiske Lande. Begyndelsen blev gjort omtrent 1160, da Biskop
Eskil af Aardus aftalte med Abbed Henrik as Vitstol et Felosters Stiftelse i sit Bispe-
dømme af denne da almindelig yndede Orden. Tet første Sted, Bistoppen indronimede
Munkene, kaldes i leroniken Sahebroc idet nuvcerende Sabro i Herredet af samme
Navn); men da dette var mindre skikket til Munkeocefenet, overlod Bisioppen dem 1165
Smaheng (Sminge i Tvilnm Sogn, Gjern Herred), og da ogsaa dette Sted var
fattigt og utilstrækkeligt, bad den næste Viskop Svend Kong Valdemar om at overlade
det gamle forfaldne Benedictinerkloster Veng i Hjelmslev Her-red til Bolig for disse
Munke, som allerede 1166 flyttede hertil. Men i Veng forbleve Munkene kun to Aar
1168, da de søgte et nyt Opholdssted paa Len Kalvo i Skanderborg So, hvorfra de
atter 1172 flyttede til Om; her fandt de endelig efter saa mange Omflytninger i Løbet
as nogle faa Aar blivende Sted, og opsloge sig foreløbig nogle Hytter til Beboelse,
medens de byggede Klostret. As Navnet og den yndige Beliggenhed imellem Søer og
Aaer kaldte de Klostret -Cara jnsulas iden kjære O). Bistop Svend vedblev lige til
sin Død 1191 at være Klostrets store Velgjorer og havde endog i Sinde at endtraede
i disse Munkes Samfund; han blev derfor ogsaa begravet i Klosterkirken Blandt
Abdederne var den beromte Gunnar, som 1222 blev Bifkop i Viborg Te følgende
Vistopper i Aarhus vare ikke alle saa venligt sindede mod Lm Kloster som dets Stifter,
og rinder Abbederne Boetius og Turo udbrød 1263 en heftig Strid med Bistop Tyge
angaaende Bispens Ret til Gjirsteri af Klostret, hvilken varede i en Række af Aar og
truede Klostret med Undergang, saa meget mere som ogsaa Kong Erik Glipping viste
sig fjendsk imod det; denne Strid er udsat-lig beskreven i ovenncevnte Munkekronike.
Efter Resormationen lagde ’Kong Christian lll. Om Kloster tilligemed de andre ·Ci-
stercienserklostre under Adveden af Sorø, og 1560 blev Klostret som saadant ganske
ophævet og forandret til et kongeligt Slot, som blev kaldet Emborg- eller Emsvorg-
Slot, af Kong Frederik ll., der opholdt sig her i April og October 1560 og i de sidste
Dage af det næste Aar. Men dette Slot bestod ikke lange; thi allerede 1565 forærede
Kongen Holger Rosenkrands, som havde Slottet i Forlehning, den kongelige Stald,
og ved samme Tid formodes i D. Atl. Bygningen at være bleven nedbrudt; Godset,
der, som ovenfor omtalt, for en Tid dannede et eget Birk under Navn as Emdorg
Virk, blev lagt under Skanderborg Slot, og Jorden bortfcester til to Bønder.
Sondcc-Bissing Sogn, omgivet as Annexsognet Borladegaard, Bin-
ding, Grædstrup og Tonning Sogne samt Vrads og Vor Herreder.
Kirken, noget sydlig i Sognet, 21l4 M. v. for Skanderborg. Arealet,
6976 Tdr. Land, hvoraf 823 Tdr. Land Fredfkov (Addit-Skov m. fl.)
og omtrent 300 Tdr. Land Hede, er ujevnt og bølgeformigtz Jordsmonnet
er i den nordlige Deel og i Nærheden af Gudenaa sandet, i den sydlige
Deel muldblandet. Gudenaa, der her kaldes Vorvads-Aa, danner
Sognets østlige Grændse, og et mindre Aalob, Norre-Aa, i den nordlige
Deel falder ud i Salten-Lang-Sø ved Nordgrcendsen, hvilken Sø
ved et Aalob langs med denne Grændse sættes i Forbindelse med Gudenaa.
J Sognets østlige Deel sindes flere mindre Indsoer, som Blid-Sø,
Veng-So, Fugl-Sø og Længen- eller Nederskov-Sø m. fl.
Htk. 176 Tdr. A. og E.
I Sognet: Byerne Sønder-Vissing med Kirke, Præstegaard,
Skole og Veirmolle, Addit med Skole og 2 Teglværker, Vissing-
kloster; Nedenskov (2 Gaarde og 5 Huse), Vilholt (2 Gaarde og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
