Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kolding. 203
og Norge, og bestaaer fornemmelig iKorn og Fedevarer, saa meget som kan bekommes
af omboende Bønder, thi ingen Herregaarde ere i Nærheden.« Dette gjentages i en
utrykt økonomisk Beskrivelse af Koldinghnus Amt af samme Forfatter, den virksomme
Amtmand over det nævnte Amt Conferentsraad Hans de Hofman, fra Aar 1786,
hvori han bar udtalt sig om Koldings Tilstand paa den Tid og gjort nogle Forslag
til dens Forbedring. Deri siges, at Byen ,,aftager meget i Næring, da Christiansfeldt,
som er anlagt ved Landeveien midt imellem Kolding og Haderslev, forsyner Kolding-
hnns Amt med et betydeligt Qvantum Brændeviin og forsender desuden til Jylland
, forskjellige Varer og Haandværksarbeider. Byens Havn vil snart blive tilgroet, dersom
dette ikke forebygges ved en Mudderpram; men de Handlende have ikke Evne til at
anskaffe den eller lønne de Folk, som behøves dertil. Som Følge heraf maae de føre
de Varer, der forsendes tilvands, paa Pramme til og fra Byen, hvilket for Største-
delen skeer ved Strandl)userne, der ere Fiskere og boe en Fjerdingvei derfra. Det skjønne
Orredfiskeri er ogsaa meget i Aftagende og vil maaskee ganske ophøre, dersom Aan
tilgroet. J Byen ere mange fattige Folk, som klage over, at de ikke kunne faae noget
at fortjene. Forresten er Byens Borgeres Forfatntng i de sidste 30 Aar meget for-
ringet, da mange formuende Familier ere døde og deres Midler ved Arv komne fra
Byen, hvorimod de Fleste, som ere dragne ind i deres Sted, have liden Næring og
Formue.« De ovennaevnte Trængselsaar i det 17de Aarhundrede maae forøvrigt have
bidraget meget til at sætte Byen tilbage, ligesom efter Sagnet flere Jldsvaader, om
hvilke dog intet Nærmere vides; ogsaa har denne By maattet bære mange Byrder, der
ere nundgaaelige for Stæder, som ligge paa en Militairvei, f. Ex. Gjennemmarscher,
Jndkvarteringer, Rekvisitioner o. s. v. Hvad Hofman har bemærket om Byens Havn,
har — efter den nyeste Beskrivelse af Kolding (1848) —- en sildigere Tid end ydermere
bekræftet »Jndløbet til Kolding blev efterhaanden snevrere og paa visse Steder saa
grundet, at selve Strandbusernes fladbundede Baade ved Lavvande kun med Møie
kunde komme igjennem det, naar de vare ladede; Byens og fremmede Skibe havei
mange Aar maattet ankre en Fjerdingvei borte fra den, Kolding Fiord aftog 1832 i
Dybde fra 8 Favne under Skibsodde til 3 Favne og var heelt inde ved Kolding ganske
grundet.« Den her angivne Ulempe er imidlertid blevet hævet ved et Havneanlæg, som
paabegyndtes i Mai 1842 og blev færdigt 1843 med en Bekostning af 22—23,000 Ro.
Havnebassinet, der ved en gravet Canal staaer i Forbindelse med Kolding Fjord, er
90 Alen bredt i Nord Syb, 225 Alen langt i Vest og Øst med trende Moler af
7—800 Alens Længde og forskjellig Brede af c. 30—100 Alen; det ligger strax ost for
Byen i den saakaldte Klostermai eller Klostermade, nord for Aaen, og er ved en ophøiet
Cbaussee, der er tilveiebragt deels ved Fyld fra den gamle aflagte Landevei, deels ved
den af Canalen og Bassinet opgravede Jord, sat i Forbindelse med den sydostlige Deel
af Klostergaden. Den 24de October 1843 blev den nye Havn høitidelig aabnet, og
den følgende Dag frydede man sig ved Synet af 5 Skibe i samme. Ligesom tidligere
Havnens Forfald stod i nøie Forbindelse med Byens Tilbagegang, saaledes har det
nye Havneanlæg i Forening med Jncorporationen af de 8 forhen slesvigske Sogne og
Toldgrcendsens Forlceggelse betydelig bidraget til dens Opkomst, ligesom i senere Aar
Aabningen af de jodske Jernbaner, Østbanen og Sydbanen. Jndbygger-Antallet i
Kolding, der ved Folketcellingen 1801 kun belesb sig til imellem 16 og 1700, og aldeles
ikke var tiltaget siden Folketiellingen 1769, er i dette Aarhundrede blevet mere end det
tredobbelte.
Lige til 1856 har Kolding havt en lærd Skole·4·). Den blev stiftet af Kong
Christian lll. i den nærmeste Tid efter Reformationens Indførelse og har efterhaanden
havt 3 forskjellige Bygninger. Den ældste Skolebygning var opfort af nysnævnte
Konges Dronning Dorothea; da den, efter at have lidt meget ved de sjendtlige Jndfald
i det 17de Aarhundrede, 1725 var i den Grad brøstfældig, at man ikke længere turde
opholde sig i den, men Lærerne maatte undervise hjemme i deres Boliger, blev den
1728 nedbrudt, og en ny opført paa samme Sted, hvilken blev indviet 1732. Da
man 1844 begyndte at iværksætte en Neform af det lærde Skolevasen ved en Udvidelse
af sammes Underviisningsgjensiande og som en ølge deraf en Foragelse af Skolernes
Klassetal, var Kolding lærde Skole en af de 3 koler her i Landet, livor ifølge kgl.
Nesol. af 9de Februar 1844 Begyndelsen skulde gjøres i denne Retning, eftersom den
paa Grund af sin Beliggenhed paa Grændsen af Hertngdommet Slesvig, som da knn
V) Jfk— C. F. Jngerslevt Bidrag til Kolding lærde Skoles Historie, Jubbodelsesstrift til Indvielsen
af Skolens nye Bygning den 23de October 1845. O saa ithns Efterretninger om Kotding
sindes en udforltg Bestridelse af denne Skoles Historie . 95——157.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
