Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 Torrild H. — Skibed Sogn.
Beile-Aa. Kirken tilhører nogle af Sognebeboerne i Forbindelse med et
Par udenfor Sognet boende Mænd. Sognet har en Andeel, 10 Rd.
aarlig, i Chr. de Lindes Legat.
Sognets Navn (oprindelig Skipwith) skal hidrøre fra, at hvor Skibed Kirke
staaer, har der i ældre Tider været en Havn, og ikke langt fra Kirken skal der engang
være fundet et Skibsanker; Veile-Aa, som strømmer gjennem Sognet, hvorefter den
ogsaa kaldes Skived-Aa, ud i Veile Fjord, har nemlig for-dum varet langt bredere og
dvdere end nu og feilbar for Baade og mindre Fartoier· Skibed Kirke er opfort deels
af Muursteen (den vestlige Deel), deels af Fraadsteen eller Fraadmoor (den øftlige
ældre Deelt, uden Taarn og Hvælvinger. Jndtil 1827 udgjorde Skibed Sogu et
eget Pastorat, og Præstegaarden laae fra først af i Nærheden af Kirken med sine
Marker og sin Skov, hvorom Navuene Præstekjar og Prtesteskov bære Minde; men
i det 16de Aarhundrede tilev Præstegaarden med Tilliggende lagt under Hovedgaarden
Haraldskjar, hvorimod der blev anviist Præsten en almindelig Bondegaard i Vilstrup
til Bolig. Nu er Bredsten og Skibet Sogne adskilte og have hver sin Præst
Haraldskjcer skal have været en gammel Kongsgaard og opbugget af Harald
Blaatand eller af Harald Kesja, men dette er meget løse thotheser. Sagnet om dens
Anlæggelse af Harald Blaatand hidrører vistnok fra, at det nærliggende Jelling var
et gammelt Kongescede, hvor, som bekjendt, denne Konges Forældre, Gorm den Gamle
og Thore Tanebod, jevnlig opholdt sig og ligge begravne. Harald Kesjas Henforelse
hertil hviler paa en Forvexling mellem Skibed og Skjarup. J Middelalderen og noget
ind i den nyere Tid kaldes denne Gaard ogsaa Harildskjær og Haritskjær. Skjont Sagnet
tillægger Haraldskjær en saa høi Ælde, forekommer den dog først med historifk Sikkerhed
i første Halvdeel af det 15de Aarhundrede, som tilhørende Familien Friis (de efter Vaadnet
saakaldte Skaktavl-Friis’er), som i et Par hundrede Aar havde den i Eie. 1436 fore-
kommer Niels Friis til Haritskjær, som skal have faaet Gaarden med sin Hustru Ellen
Molteke; i Slutningen as Aarhundredet tilhorte den hans Søn Anders Friis, Lehus-
mand paa Lundenæs, Fader til den bekjendte Jørgen Friis, den sidste katholske Biskop
i Viborg, og til Jver Friis, som arvede Haraldskjar efter sin Fader og igjen efterlod
det til sin Søn Albert Friis. Denne Familie havde langvarige Stridigheder med
Johan Brokkenhuns, som eiede Nabogaarden Leerbæk, angaaende Grændseskjellet mellem
begge Gaardene, hvorom findes udforlig Beretning i C. E. Sechers Bestrivelfe af
Haraldskjar ved Richardts Prospecter af danske Herregaarde. Albert Friis var Rigs-
raad og Lehnsmand paa Riberhuns; han døde 1601 og efterlad kun Døttre-, af hvilke
Sophie Friis blev gift med Frederik Munk til Krogsgaard, hvorved Haraldskjær kom
til denne Familie. Anna Munk, en Datter af Ovennavnte, solgte 1677 Haraldskjær
for 3500 Spec· til Oberst Conrad v. d. Brincken. De næste Eiere være Sønnen Mit-
mcfter Godske v. d. Brincken, Oberstlieutenaut Pierre d’Andischou, Etatsraad Gerhard
de Lichtenberg, som 1769 solgte Gaarden til Major Lüttichau. J det Hele har Haraids-
kjær efter at være kommet fra Familierne Friis og Munk hyppigt stiftet Eier. En as
disse, S. L. Lautrup, fik 1799 af Nentekammeret Tilladelse til at udsthkke Gaarden i
Parceller og bortsolgte derefter uasten alt Godset, hvorpaa han 1806 solgte Hoved-
gaarden for 68,500 Rd. Cour. til Johannes Rahr, under hvis Besiddelse det stedse gik
meer o meer tilbage, indtil han 1823 solgte Gaarden for 12,500 Daler Selv til
Agent vholm, som allerede 1827 igjen afhandede den for 40,000 Daler. Sidste
Gang er den bleven solgt 1842 for 84,000 Ro. til C. A. Søltoft; nu eies Haralds-
kjær af Lieutenant de Bang Hovedbhgningen synes i det Væsentlige at være fra det
17de Aarhundrede og bestaaer af 2 Etager svær Grundmnur med hvcelvede Kjældere.
Den har været omgivet af Grave, men de ere nu fyldte.
J Judberetning til O. Worm 1638 omtales et Voldsted i Vilftrup Skov, der
hed Boeldal, men der var da aldeles ingen Tradition herom. Det er derfor et nht
Sagn, der fortæller, at Harald Kesja har boet her. Nu kaldes Pladsen Bommerhave.
· J en Torvemose i Nærheden af Haraldskjcer blev i October 1835 fundet et
koindeligt Lig i en mumieagtig Tilstand, som især er mærkeligt derved, at det har til-
draget sig en vistnok ufortjent Opmærksomhed og fremkaldt vidtløftige og lærde Af-
handlinger (Annaler for uord. Oldkhnd. 1836—37, S. 159—73, Hist. Tidsskrift lll.,
S. 249—9·2, Ann. for uord. Oldkhnd. 1842——43, S. 262—326« Hist. Tidsskrift lV.,
S. 253—72» idet man har villet føre det tilbage til den fjerne Oldtid og anseet det
for Liget af den uorske Dronning Gunhild Kongemoder, som skulde være lokket herned
til Danmark af Harald Blaatand under OEgteskabslofte, og derefter myrdet. Det op-
l
i
i
l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
