- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement /
251

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Torrilo H. — Norup Sogn. 251

Tykhoi Krat og Smidstrup Krat i Gadbjerg Sogn, ialt 1715 Tdr. Land);
Gjodding Vandmolle. Jalt i Sognet 102 Gaarde, 150 Huse med
og 81 uden Jord, hvoraf 282 G. og H. udenfor Byerne.

Indbyggere: 1747, der hovedsagelig sinde deres Underhold ved det
almindelige Landboerhverv, ligesom der ogsaa i Sognet findes betydelig
Fortjeneste ved Forarbeidning af Trcesko og ved Skovarbeide.

Sognet hører under Nervang og Torrild Herreders Jurisdiction
(Veile), Beile Amtstue- og Lægediftrict; 4de ngds. Sødover, Gammelby,
Nørup, Morrup, Førstballe, Gjøddinghuse, Tørrild, Trollerup, Gjødding-
gaard, Gjoddingmolle og Kaaberbol udgjør 3die Udskrivningskreds 249de
Leegd, Engelsholm, Store- og Lille-Lime, Søgaard, Limskov og Engels-
holm Ladegaard 250de Lægd. Kirken tilhører Eieren af Hovedgaarden
Engelsholm. Pastoratets Fattigvaesen nyder Godt af tvende Legater,
det Lindeske Legat paa 4000 Rd., indestaaende i Hovedgaarden Kjeldkjær,
der forrentes med 3 pCt. og deles lige imellem dette, Skibed og Bredsten
Sogne med 40 Rd. til hver, og det Jermiinske Legat paa 1600 Rd.,
indestaaende i Norup Kirke og sorrentes med 4 pCt.

Norup Kirke hører til Landets smukkeste Landsbykirker, hvilket skyldes Etatsraad
de Lichtenherg, der i Aaret 1703 lod den heelt igjennem hvcelve, dens Taarn forsyue
med et Smil-, samt forbedrede og forskjønnede det nylig af Grev Danneskjold anskaffede
Orgel. Paa den Uordlige Side af Choret er 1621 af Fru Margrete Laage, som ogsaa
lod Choret hvcelve, opfort et Begravelsescapel, hvori 2 Epitaphier, det ene over Jens
Kaas til Vorgaard og Gudumlund (-f« 1579) og nysnævnte Margrete Lunge, begge
udhuggede som Basreliefs i Legemsstorrelse, det andet over Knud Brahe til Engels-
holm (-f- 1615) og samme Margrete Lange (-l·1622), begge udførte som knælende
Statuer, omgivne af Afbildninger fra den bibelske Historie. J Skibets nordre Sidevag
er indmuret et Epitaphinm over Christen de Linde til Engelsholm (f 1790) og hans
·gnstprztszszdzske de Lichtenberg (s· 1766). Denne Kirke er beskreven i Danske Mag. lV.

· Hovedgaarden Engelsholm er smukt beliggende ved Engelsholms Sø og Lande-
veien fra Veile til Varde, med en betydelig Skov ned mod Søeu. Den har en stor
rundmuret toetages Hovedbygning, opfort 1592 af Knud Vrahe, som det siges efter hans
roders, den beromte Astronom Thge Brahes Tegning, med høie horrlvede Kjældere
og 4«Taarne, et i hvert Hjørne, med Knpler og Spiir, hvilket giver Bygningen et
anseeligt Udseende. Ladebygningerne, der ved en muret Bro ere satte i Forbindelse
med Hovedbygningen, ere opførte 1737 as Etatsraad Gerhard de Lichtenberg. Gaarden
har en Have i gammel fransk Stiil med Terrasser, Alleer m. v., og har tidligere i
det Hele været omgivet af Grave, hvilket endnu er Tilfældet med selve Hovedbygmngen.
Engelsholm, hvorom findes udforlige Efterretninger i Danske Mag. lv. S. 1—32,
257»—75 og 324—37, er en af de mærkeligste Herregaarde i denne Deel af Landet.
Oprindelsen til Navnet er uvis; i amle Documenter skrives det Engelstholm og Engylst-
holm. J henved 300 Aar, fra Hidten af det 15de til langt ind i første Halvdeel af
det 18de Aarhundrede, tilhorte Engelsholm de tre beromle adelige Familier Rosenkrands,
Lange og Brahe, og kom ved Giftermaal fra den ene til den anden. .1452 bortbyttede
Kong Christian l. Gaarden til Ridder Timme Nielsen Rosenkrands til Steensballegaard.
Hans Søn Erik Timmesen Rosenkrands eiede Engelsholm i over 50 Aar lendnu 1511)
og udvidede Ciendommen betydeligt; efter ham og hans Hustru Margrete Høg, som
endnu levede 1528, tilfaldt Gaarden, da de ingen Sønner havde, deres Datter Bege
Rosenkrands, der ægtede Erik Nielsen Lange o saaledes bragte den over til denne
Familie De næste Eiere vare deres Søn Eri? Eriksen Lange og dennes Søn Erik
riksentLange den Yngre, den bekjendte Alchymift, som ved sin Iver i denne Retning
baade tilsatte sin Formue og mistede Bygholm Lehn, hvormed Kongen havde forlehnet
ham; han tog tilsidst sit Ophold i Udlandrt, giftede sig der med Tyge Brahes for
fin Lærdom bekjendte Søster Sophie, som fulgte ham og deelte hans Fattigdom,
Og døde i Prag ligesom hans beromte Svoger. Han eiede fra Begyndelsen af Engels-
llolm i Fællesfkab med sin Svoger Knud Brahe til Tostrup i Skaane, som 1584
ægtede hans Søster Margrete Lunge, der tidligere havde varet ift med Jens Kaas til
Vorgaard. Knud Brahe udkjohte efterhaanden Svogeren af allesskabet og opførte,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:37:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-6/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free