Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 Torrild H. — Jelling Sogn.
De gamle Historieskrivere Saxe Grammatiker og Svend Aagesen lierette, at
Høiene gjemme Støvet af Kong Gorm den Gamle og hans Tronning Thvra Tone-
bod, og denne Beretnings Sandhed bekræftes ved to ældgamle Rnnestene, som den Dag
idag sees opstillede paa Kirkegaarden tæt ved Jndgangen til Kirkens Vaabenhuns (F. d1.),
men som fra forst as vistnok have staaet hver paa sin Gravhoi. Idetmindste veed man
af Jndskristen paa en Trætavle, som brændte med den forrige Kirke, i hvis Chor den
var ophængt, at den største as Rnnestenene laa nedsnnken i Jorden ovenpaa den sydlige
Gravhoi indtil Aar 1586, da Lehnsmanden paa Koldinghuus Caspar Markdanner lod
den opgrave og nedslvtte til dens nuværende Plads paa Kirkegaarden. Om den mindre
Nnnesteen, der muligen paa lignende Maade er bleven flyttet, fortælles der, at den,
efter Kirkens Brand 1679, i længere Tid blev benyttet som Prædikestol for den paa
Kirkegaarden under aaben Himmel sorsamlede Menighed. Stenen har virkelig ogsaa
foroven en saadan Flade, at den nok vilde kunne være bleven benyttet paa den angivne
Maade Folkesagnet tilføier, at man for at læse de paa Stenen udhuggede Runeind-
skrister maa staae paa Hovedet og ,,l)ave gaaet i den sorte Skole«.
Gjennem Aarhundreder have ogsaa Runeindskrifterne paa disse tvende Stene
frelnkaldt lærde Undersøgelser og mangehaande Tvivl. Den største af Stenene var
mærkeligt nok det første Nuneminde i Norden, som (Aar 1591 af den lærde Henrik
Rantzan) blev gjort til Gjenstand for ·en særegen, trykt Bestridelse, men ikke desto-
mindre er der endnu Enkeltheder i Jndskriften, om hvis Fortolkning de Lærde ikke ere
Dronning Thpras Mindesleen i Jelling.
ganske enige, da endeel af Jndskriften er bleven utydelig Men i Hovedsagen kan der
ikke længere være Spørgsmaal om den rigtige Læsning af begge Stenes Indskrifter.
Paa den mindste Steen, med 3 Runerwkker paa Forsiden og een paa Bagsiden, staaet-
at læse: »Gurmr Kunngr gardl lcubl pausi alt purrj kunu sina Dan-
maklear Buts, paa Nutids Dansk: Gorm Konge gjorde disse Mindesmarker
efter Thhra sin Kone Danmarksbod«. Paa den store Steen med 4 Rækker
Runer paa den brede Side og een Række paa hver af de andre to Sider, læses:
Horaldk Kunugr bad gaurua lcubl pausi alt Gurm tadur sin auk alt
fllukri mudur sina sa Haraldr jas sær van Danmaurk ala auic
Nnkviok aule T(.n ....... ) lirjstno o: Harald Konge lod gjøre disse
Mindesmærker efter Gorm sin Fader og Thyra sin Moder, den samme
Harald, som sig vandt hele Danmark og Norge og (sørte Danesolket til)(?)
Christendom-A Af Runestenene ved Jelling gives her og paa efterfølgende Sider
Afbildninger.
Der kan ligesaalidt være mindste Tvivl om, at Jndskrifterne ere fuldkommen ægte
og virkelig hidrøre fra Harald Vlaatands og hans Søn Svend Tveskjags Tid.
Herom vidne baade Sproget, Judskristernes hele Form og endelig de paa den store
Runesteen ndhnggede eiendommelige Ornamenter, der bestemt vise hen til den sidste
hedenske og første christelige Tid her i Landet. Stenen, som er henved 4 Alen høi, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
