Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 Hammerum H. — Tvis Sogn.
Tvis CanaL Landeveien fra Holstebro til Herning passerer Sognet.
Htk. 1223x«8 Tdr. A. og E.
J Sognet: Tvis Kirke og Skole samt desuden 2 Bistoler; nogle
Gaarde og Huse under Benævnelserne Skavtrup og Nybo; Gaardene
Lauralyst (Parcel as Tviskloster), Tvislund, Tviskloster, Smede-
gaard, Hoveds, Geddebo (Store- og Lille), Maigaard, Hinge-
bjerg, Ugelkjcer, Grhdholt, Breinholt, Lindholt, Tusholt,
Meidal, Overgaard, Urlund, Ure, Halgaarde, Munkbro,
Brohuset, Kibaek, Stokvad, Grønbaek, Sparretoft, Skjerpen-
dal, Soels (Store- og Lille-), Morre, Havrtoft, Vibholm
og Kragbaek; Tvis Bandmolle. Jalt i Sognet 37 Gaarde og
45 Huse.
Indbyggere: 683. Hovederhvervet er Jordbrng Uldbinding er Bi-
erhverv.
Sognet hører under Hjerm og Ginding Herreders Jurisdiction (Holste-
bro), Holstebro Amtstue- og Lægedistrictz 4de ngds 5te Udskrivnings-
kreds 167de Lægd. Med N.-Felding Sogn een Communr. Kirken til-
hører Sognets Beboere.
Tvis Kirke er en grundmuret Fløi af Gaarden Tviskloster, som blev indviet til
denne Brug 1698, da den gamle Klosterkirke, som skal have været en stor og pragtig
Bygning (Suhms Danm. Hist. Vll» S. 136), blev nedbrudt. Den nuvcerende Kirke,
der ikke, som Kirkerne i Almindelighed, ligger i Retningen fra Lst til Vest, men fra
Syd til Nord, er en simpel Bygning, uden al Architektur, af Muursteen, med eens
Høide heelt igjennem, fladt Loft og Tegltag, uden Taarn. Altertavlen, som frem-
stiller de Vises Tilbedelse af Christusharnet, antages at hidrøre fra den gamle
Klosterkirke.
Tviskloster var i Middelalderen et Cistercienserkloster, stiftet i Begyndelsen as
Kong Baldemar den Stores Regjering 1162. Navnet skrives oprindelig Tvisel; paa
Latin kaldte Munkene det Tata valljs» deels paa Grund af nogen Lighed mellem dette
og det danske Navn, deels fordi Klostret laae i en dyb Tal, omgiven as høie Sand-
banker. Stifteren var den i Valdemar l.’s Historie meget omtalte Hertug Buris, om
hvis Forbrydelse og Lemloestelse haves dunkle Sagn istjcempeoiserne, men hvorom man
savner paalidelige historiske Efterretninger. Han var en Søn af den urolige Prinds
Henrik Skatelar og en Efterkommer af Kong Svend Estridsen. De første Munke lod
han komme dertil fra Herisoad-Kloster i Skaane. Stifterens Fundats as 1163 aander
et fromt og gndhengiventszSinM Betragtninger over Verdens og det jordiske Godses
Forgrengelighed samt over hans Faders og Brødres pludselige Død have bestemt ham
til af denne Verdens Mammon at gjøre sig Christi Fattige til Venner og ved deres
Hænder forhveroe sig en Skat i Himlen; han forventer derfor ingen jordisk Lon, men
haaher at faae hundrededobbelt og et evigt Liv af ham, som delønner saadant; for-
maner Ahbed og Brødre at sorge sor, at Klostret maa voxe og formeres og blive, som
den tryggeste Havn, en Tilflugt for alle dem, som fra denne Verdens storinsnlde Bølger
til samme maatte henflyez og truer dem, som fordristede sig til at fordærve denne hans
Gave, med Guds Straffe og evig Fordømmelse. Efter Reformationen sorlehnede Kong
Christian lll. den sidste katholske Bistop i Ribe Oluf Muan med Tvis Kloster paa
Liostid, imod at han skulde underholde Munkene efter gammel Sædvane og gjøre Riget
tilborlig Tjeneste; 1547 fik Olus Munk Gaarden som Eiendom. Af hans Sønner
arvede Povl Munk Tvis Kloster: han døde 1601, og hans Enke Else Juel agtede
Hans Lindenov, hvem hun tilbragte Gaarden. Dennes Enke, Else Thor, blev gift
med Korfitz Ulfeld, som faldt i Slaget ved Kolherger Heide ved Kong Christians Side
(1644). Senere Eiere ere Ditlev v.Bnchtvald og hans Enke Margrete Rantzam Oberst-
lieutenant Gahriel Grubbe og hans Enke Anne Dare, Niels Jbsen, Borger i Holstebro
17»:z. Han gjorde Opbud, og 1727 blev Gaard (Zl Tdr. Htk.) og Gods (20() Tdr.)
samt Tieuder c44 Tdr. Htk.) ved Auction solgt for 7110 Rd· Cour. til Provst Frantz
Hvasss Enke, der senere blev gift med Pastor Richardt. Efter hendes Død 1761 fik hendes
Søn Justitsraad Jens Hvass Gaarden; han forøgede Godset, kjøbte ogsaa andre Eien-
domme og var Medlem af tvende Commissioner med Hensyn til Colonierne paa Al-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
