Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414 Nørre-Horne H. — Sønder-Vork Sogn.
Nvmindegav er rykket længere mod Shd Dens Tilbliven viser sig fremdeles virkende,
og lader ingen Tvivl tilbage om, hvorledes Naturen udfører fin ngave. Sandet,
der lidt efter lidt samler sig til et aldeles jevnt Lag, ligger afvexlende tørt eller over-
skyllet med Vand, alt eftersom Vandstanden i Fjorden er lav eller høi. Saalænge
Strømmen ved Vandets Stigen eller Falden gaaer uhindret henover Sandtappet, ·er
dette goldt og øde-, men dog saa fast, at selv ivært liessede Vogne kunne rassere hen-
opkxz Den forste Antodning af Begetationen viser sig som smaa Tuer af en tæt, sirid
Grasart tagroslts stonoltteiso), der skyde op af Sandet, og ved fine Roddek o sit
tætte Gronne danne Ujevnheder, der hindre Vandets frie Løb. Saasnart disse Arter
ere skudte frem i nogenlunde Antal, er Marskdannelsen begyndt. Det Vand, der ved
Forhoiningerne og de mellemliggende Fordtsbninger hindres i sin frie Strømniug,
bliver stagnerende og afsietter under den af Vinden afhængige Bevægelse den fede Dynv,
som kaldes »Klæg«, hvormed Sandlaget da lidt efter lidt overklcedes. Saasnart
Kltrget er »tilslikket« i tilstrækkelig Mængde, skyde nye Planter frem, først en kactns-
agtig, saf1i»i Vandplante, som endnu maa have den af Vand gjennemtrængte Grund
at voxe i, dernæst det høie, stride Strandgrces, siden, alt som Grunden bliver tørrere
og fastere, forskjellige Plantearter med spraglede Blomster og fleerfarvede Blade og
endelig det fine, vlode Græs, der danner »Tepper«, og hvormed da de ældste Tiier,
der have holdt sig assondrede og kjendelige, saalænge Dannelsen var i Udvikling, nn
lidt efter lidt forene sig og blive ukjendelige.«
Fremgangsmaaden ved Cnltiveringen er Følgende: Først anlægges Dæmninger
as Graftorv paa den jevne Havsand, saaledes at Vandet hindres i det frie Løb med
Strømmen, medens det ved Hoivande naturligviis staaer baade over Damningerne og
de nærmest tilgrcrndsende Bredder. Paa Dremningens Sider afsætter sig da Klæget,
der atter fremkalder Grøden, saaledes at Dæmningen bliver bredere og bredere og viser
sig som en grøn Linie. Plainerne mellem Dæmningerne beplantes da med Tuer af
den ovennævnte Plante, der danner Tivpernes Ursormation; Klæget tilslikkes derefter
med forbausende Hurtighed, og den progressive Udvikling gjennem alle Grader fra den
nøgne Sand «til de græsdækkede Tipper foregaaer i Løvet af nogle faa Aar. Hvor i
det Jndre Saltvandet maatte blive staaende i Fordhbninger og hindre Væxten, gjennem-
sures disse med en Plov, saaledes at Vandet kan samle sig og bortlobe.
Tipperne i udstrakt Begreb o: den hele Marfkdannelse bestaaer af følgende Arealer
(jfr. Ringkiobing rlmts økonom. Beskriv. S. 29—30):
1. De egentlige Tipper, c. 800 Tor. Land stort, tilhører Staten. Ind-
tægten af Ho og Estergcesning der for omtrent 30 Aar siden beløb sig til 3000 Ro.
aarlig, androg i Aaret 1868 8845 Rd. I 1875 androg Jndtngten 17,511 Kr,
2. Bærnene — saaledes kaldet efter den allerforste Jnddæmning, stor 30 Tdr.
Land, som af Sognebeboerne blev ,,værnet« ved et lille Hegn, hvorved der dog ikke
tænktes paa Cuttivering — stor c. 1200 Tdr. Land. Barnet er deelt i to Dele; den
nordlige, tilhørende samtlige Norre lDerreds Lodseiere, og den sydlige, tilhørende
Sender-Bork Sogns :Uiarsteiere. Udbyttet af Norre Herreds Barn deles mellem
samtlige Eiere af forhen nfrit Hartkorn i Forhold til Hartkornsbelobet. Da den gamle
Sandflngtsordning siger, at det Udbytte, der kan mdvmdes af Sandflugt, skal tilhøre
dem, der udføre Arveidet, og Barnet rettest i Naturtilstanden maatte betragtes som
Sandflngt, kunde det privilegerede Hartkorn ikke faae Deel i Udvottet, da det ikke
deeltog i Arbeider Udbyttet as Simon-Bort Marskeieres Barn deles i Forhold til
Eiernes Areal, en vis Portion for hver Tonde Land. Jndtcegten var i 1875 37,402 Kr.
ti 1868 12,2:").«") Rd ).
3. Bjaalnm, 800 Tdr. Land foruden Klitter, tilhører Sønder-Bork Sogns
Lodseiere, mellem hvem den er udsiiftet.
4. Tippesandene, c. 1()0() Tdr. Land, som endnu henligge øde-, men til hvis
Cnltivering mangle de nødvendige Resourcer
5. Barnenes Sande, c. 19110 Tor. Land, ligeledes-
Ovensiaaende Udsigt om Tipperne og de disse vedkommende Forhold er, som anført,
givet til dette Skrists første Udgave· Meddelelierne til nærværende Udgave (1871) have
stadfæstet disse Meddelelier, men dog med tilføiet Bemærkning at uagtet betydelige
Bekostninger ere gjorte paa Domainetivperne i de sidste 20 Nar, har Udbyttet deraf for
disse kun været meget ringe, medens derimod Barnet har vundet ikke saa lidt paa
Grund af den heldigere Beligaenhed i Læ af disse. Som foransort er der opstaaet
udenfor Bsaalum en Ø eller Holm, kaldet Hans Loniies Pold. Tilvæxt sindes ogsaa
flere andre Steder, oa det samlede Areal angioes nu til 5—6000 Tdr. Land, hvoraf
dog omtrent en Fjerdedeel ikke er i Grove.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
