Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Supplement Il til 4de Deel.
Beretning, der er ført i Pennen af mig, nu atter maa blive taget frem af
dem, der interessere sig for denne Sags Sammenhæng
» Det er bekjendt nok, at ftøttende sig til denne Undersøgelse og Beret-
ning lod Kronprindsen den som Fru Kirftens betegnede stifte reftanrere, og
flytte fra Begravelseskjcelderen til det øvre Rum i Capellet og meerke med
en Grevekrone. Saaledes har den henftaaet indtil den sidste store Reftaura-
tion af St. Knuds Kirke-
Jmod Resultatet af denne Undersøgelse er H. H. Bistop Engelstoft
optraadt med et Foredrag i det literaire Selskab, som nu er trykt i Sel-
stahets »Samlinger til Fyens Historie og Topographi«, 7de Binds 4deHefte,
S. 309—·332«·). Han anerkjender vel den ene af de i 1847 bestemte Kister
for Sophie Elisabets, men modsiger, at den anden var Fru Kirstetts. Dog
gaaer han ud fra det Ubestridelige, at Fru Kirftens Feiste blev indsat i Ca-
pellet den 23de Juli 1658 tilligemed Datterens og har staaet der i nogen
T·id3 han kan kun udtale Formodninger om dens Bortflytning, ikke paa-
vise med antagelig Sikkerhed noget Sted, hvor den da er. kommen hen;
men han paaftaaer dog, at den maa være flyttet fra Capellet, fordi den
eneste af de der forefnndne Kifter, der kunde vcere Fru Kirstens, den som
1847 antoges derfor, ikke kan være det, da den ikke svarer til Samtidiges
Omtale af den virkelige Kistes Udstyr. Han stræber at gjøre det sandsynligt,
at det snarere er en Fru Anna Brockenhus, der hviler i denne Kifte, end
Kong Christian den Fjerdes morganatiske YEgtefcelle.
Denne Modsigelse kunne de endnu levende af de fire Mænd, der i 18x7
ndsørte Gravkjcelderens Undersøgelse, ikke lade ucendset, baade fordi den
kommer fra en betydelig Videnskabsmand, og fordi den, om den er grundet,
stiller os 1 et mindre gunstigt Lys som dem, der have vildledet Kong Fre-
chlk Og foranlediget ham til at gjøre Vassen as, hvad der ikke var nogen
Ophavelse vard. Jeg føler mig derfor opfordret til at prøve Rigtigheden
af den nye Undersøgelse
· Foreløbigt bemærker jeg, at jeg allerede længe har hørt Tale om et
historisk-kritisk Arbeide af den afdode Registrator Kall Rasinussen i Geheime-
archivet, hvori han blandt Andet ogsaa skulde have ført Bevis for, at den
omtalte Kiste ikke var Fru Kirstens. Da Kall Rasmussen med Rette nød
ftor Anseelse som Personalhistoriker og ved fin Stilling havde Adgang til
utrykte Kilder, havde det i sig selv varet onsieligt at opfatte Forsvaret for
Refultatet af 1847, indtil hans Arbeide offentliggjordes. Men da Viskop
Engelstost har havt Adgang til hans Haandskrist og har benyttet dette i
fin Afhandling, tør man forudsætte, at det Versisende hos Kall Rasmussen
er overgaaet i Viskoppens Argumentation, saa at man i denne dog møder
begge Modstandere.
Biskoppen begynder vel med at anerkjende Stadigheden af Traditionen
i St. Knuds Kirke og begge disse Kisters Tilstedevcerelse der, ja han føier
et hidtil ikke bekjendt Vidnesbyrd derom til de aldrez men dog mistænke-
liggjor han den, skyder den tilside og lader sig ikke af den hindre i at komme
til det Maal, han sigter til. Men saa let kan den stadige, uafbrudte Tra-
dition ikke asfcerdiges. Den kan vel ikke afgjøre det reiste Spørgsmaal,
men den maa dog formodes at være rigtig, indtil den modbevises. Det
kan ikke være kritisk tilftedeligt, at skyde den nsvcrkkede Overlevering tilside,
blot fordi den ikke møder frem med en Bevisførelse for fin Rigtighed. Naar
derfor Modstanderne (S.324) gjcette, at i den omtalte Kifte ligger ikke Fru
Kirften Munk, men Fru Anna Brockenhnus, saa er det ikke nok at anføre
nogle Omstændigheder-, der kunde tale derfor, dersom Gjrrtning var fri; thi
det er den ikke, førend Traditionen er omstodt. Det er først Kall Rasmus-
sen, der er falden paa at søge Fru Anna her; om han forud har mod-
bevift den tohundreaarige Tradition, kan man ikke see asBiskoppens Afhand-
ling. Jeg mener derfor, at naar Beretningen af 15de Marts 1837 gaaer
nd fra Traditionen i Kirken og antager, at den ,,maa have Prafnmtionen
,,for sig, saa at Beviset bar føres imod den, hvis den skal omftødes«, saa
3) Mit Eremplar af dette Heste modtog jeg først den 28de Augusi. Tidligere kjendte jeg
Beskoppens Foredrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
