Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Højder og Aaløb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geologi og Overfladeforhold.
13
Egn ligger mere end 190 F. (60 M.) over Havet, og betydelige Dele
af den naa endog op over 300 F.; de højtliggende Strækninger danne
dog ikke et sammenhængende Areal, men brede og uregelmæssig forgrenede
Lavninger strække sig fra Østkystens Fjorde dybt ind- i Landet og
omslutte mange af de højest liggende Partier. Saaledes træffe vi Ejer
Bavnehøj (547 F., 172 M.) i Egnen S. V. for Skanderborg ved brede Lavninger
med Søer, hvis Bund delvis gaar ned under Havets Niveau, skilt fra det
store højtliggende Parti Syd for Silkeborg, som bærer ikke alene
Himmel-bjærget (501 F., 157 M.), men ogsaa flere andre Punkter, der naa mere
end 500 Fod. I de øvrige Højdepartier er der intet Punkt over 500 F.,
men Bakker paa over 400 F. findes mange Steder inden for den her
betragtede Del af Jylland, og mange af dem ligge endog fjernt fra
Skanderborg-Silkeborg Egnen, saaledes Lysnet (S. V. for Randers, 416 F., 131 M.),
Agri Bavnehøj paa Mols (438 F., 137 M.), Jelshøj ved Aarhus (40 7 F.,
128 M.), Møllebjærg V. for Vejle (437 F., 137 M.). - Vandløbene i
denne Del af Jylland løbe overmaade uregelmæssig. Ganske vist er det
kun fra enkelte mindre, ved Omraadets Vestrand liggende Strækninger, at
Vandet løber til Vesterhavet, og Aaerne løbe i øvrigt alle til Kattegat, idet
Omraadets Vestrand omtrent falder sammen med Vandskellet; men ingen
af de større Aaer løber lige mod Øst. Paa lange Strækninger følge de
helt andre Retninger, mod N., S. eller endog mod V., inden de ende i
Kattegat eller dets Fjorde. Saaledes fremfor alle Gudenaaen, Landets
største Aa*).
Den sydvestlige Del af Jylland (V. for det omtalte Parti og S. for en
Linie fra Hald Sø til Bovbjærg) har mere regelmæssige Terrain forhold, end
vi ellers træffe i Danmark. Mod 0., nærmest de højtliggende Strækninger,
som omtaltes ovenfor, ligger Landet højt, og det skraaner derfra temmelig
ensformig ned mod Vesterhavet; det er dette ret regelmæssige vestlige
Affald af de store Bakkepartier, der har givet Anledning til, at disse ofte
ere opfattede som en fra S. mod N. gaaende „jydsk Højderyg". Længere
Vester paa optræde dog atter mere uregelmæssige Terrainforhold, især i
Egnen N. 0. for Ringkjøbing, hvor Tihøje endog naar 354 F. (111 M.).
Aaerne ere store og løbe til Vesterhavet med regelmæssigt Løb (Kongeaa,
Varde Aa, Skjern Aa, Storaa); en paafaldende Undtagelse danner den
omtrent mod N. løbende Skive Aa, som falder i Limfjorden.
Den øvrige, nordlige Del af Jylland har meget uregelmæssige
Terrainforhold med utallige, baade brede og smalle, dybt nedskaarne Lavninger.,
*) Ifølge Carlsen og Erslev (Jylland S.^196—198) har Danmarks største Aaer følgende Længde
og Opland :
Gudenaa Længde 211/4 Mil (160 Km.) med Opland 50,45 □ Mil (2860 □ Km.).
Skjemaa — 12l|2 - ( 94 - ) - — 43,58 - - (2470 - - ).
Vardeaa — 13l|4 - (100 - ) - — 18,92 - - (1050 - - ).
Storaa — 14 - (105 - ) - — 18,36 - - (1020 - - ).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
