Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skove og Skovbrug.
79
indførte Naaletræer dække 38 pCt. af det træbevoksede Areal, medens Bøgen
raader over 44 pCt. og de andre hjemlige Løvtræer og Buske over 18
pCt.; for Øerne ere de tilsvarende Tal 23, 57 og 20; for Jylland 53, 31
og 16. I Løbet af 15 Aar (1881-96) er Naaletræernes Areal tiltaget c.
"40 pCt. paa Øerne, c. 150 pCt. i Jylland, c. 100 pCt. i Danmark, medens
Bøg og andre Løvtræer omtrent have beholdt deres Areal saavel paa Øerne
som i Jylland; forholdsvis ere altsaa Bøg og andre Løvtræer aftagne,
medens Naaletræprocenten er steget stærkt.
Bøgen er endnu den mest udbredte Træart i de danske Skove (193,000
Td. Ld.); men medens den rimeligvis længe vil hævde denne Plads paa
Øerne, er det sandsynligt, at det tiltagende Naaletræareal i Jylland vil gøre
Rødgranen eller Bjergfyrren til denne Landsdels, ja maaske endog til Danmarks,
Hovedtræart. Bøgen forsvinder efterhaanden fra store Strækninger af det
magre Rullestenssand i Landets nordlige Dele: Nordjylland, Midtjylland og
Nordsjælland. Paa den anden Side fortrænger den i mange af de frugtbare
Egne Eg og andre Løvtræer, og ikke sjældent afløser den Naaletræerne
paa Leret eller det frugtbare Rullestenssand i Landets sydlige og østlige
Dele, hvor disse haardføre Træarter have været anvendte ved nye
Skovanlæg paa Slette, Oredrev eller gammel Agermark. Bøgen findes
vildtvoksende i alle Hoveddele af Landet, undtagen maaske paa Bornholm, hvor
den i hvert Fald næsten udelukkende er udbredt ved Dyrkning, og hvor
den endnu kun er underordnet. Vestjylland mangler næsten overalt
Bøgeskov, men Vidnesbyrd om, at Bøgen engang er trængt langt frem mod V.,
findes i en Række Krat og Smaaskove, lige fra Ribe til det nordlige
Vendsyssel. Træarten opnaar samme Størrelse og Skønhed her i Landet, hvor
den er nær ved Grænsen for sin naturlige Voksekreds, som i det sydlige
Mellemevropa, men udvikler sig ikke, som ofte antaget, til nogen særlig
stor Fuldkommenhed hos os.
Egeskov forekommer i alle Egne af Landet, og vore to Egearter, Stilkeg
og Vintereg, optræde Side om Side paa de mest forskellige Voksesteder;
Vinteregen er den sjældneste, men findes dog i alle Landets Hoveddele,
undertiden dyrket, men oftere vildtvoksende. Det samlede Areal er næppe
over 30,000 Td. Ld., selv om man medregner Hedens Egekrat, der ere
Rester af Fortidens Storskov. I lang Tid er Egens Udbredelse formindsket
ved Bøgens Fremtrængen, ved Menneskets Hugst og ved Mangel paa
Anlæg af ung Egeskov; i de seneste Aar synes Tilbagegangen dog at være
ophørt.
Rødæl er endnu Hovedtræart i vore Skove paa nogenlunde frugtbar
Mosebund; den trives især i det nordøstlige Jyllands lavtliggende Kystskove,
hvor den er meget udbredt, medens den i stor Maalestok gaar til Grunde
paa de fleste andre Steder i Landet, ødelagt af Snyltesvampe. Noget bedre
synes Hvidællen, der imidlertid er indført og kun er lidet udbredt, at trives.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
