Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forfatning og Forvaltning.
145.
af Regeringen ere bortfaldne. Er der ved Tronledighed ingen Tronfølger,,
er det overladt den forenede Rigsdag at vælge en Konge og fastsætte den
fremtidige Arvefølge.
Til Kongens Underhold anvises der ham for hans Regeringstid ved
Regeringens Tiltrædelse den saakaldte Civilliste (for Øjeblikket 1 Mill. Kr.), og
det bestemmes tillige, hvilke Slotte og andre Statsejendele der skal
henhøre til Civillisten. Kongen er Chef for Kongehuset, hvortil henregnes
Dronningen, Enkedronningen, Kongens og Dronningens Børn, samtlige til Tronen
arveberettigede Prinser med ’Hustruer og Børn; der kan ved særlige Love
bestemmes Appanager. for disse, ligesom der tilkommer dem forskellige
Æresrettigheder og fortrinlig Retsbeskyttelse; de kunne ikke tiltales for
Landets almindelige Domstole, men Kongen selv eller den, han dertil beskikker,
er deres eneste Dommer.
Som Landets Overhoved indadtil og udadtil nyder Kongen visse
Forrettigheder. Han er ansvarsfri, og hans Person er hellig og ukrænkelig.
Der kan saaledes hverken paa Grund af hans Regeringsførelse eller paa
{jrund af hans private Færd ved Domstolene rejses Tiltale mod ham. At
hans Person er hellig og ukrænkelig, medfører, at Fornærmelser m. m.
straffes langt haardere, naar de begaas mod Kongen end mod andre. Særlig
Retsbeskyttelse er som nævnt ogsaa tillagt Kongehusets øvrige Medlemmer.
Som Indehaver af den udøvende Magt er Kongen i Besiddelse af
forskellige Myndigheder, men de kunne kun udføres med eller gennem de
ansvarlige Ministre, og medføre de Udgifter, ere de for saa vidt afhængige af
Bevillingsmagtens Samtykke. I Grundloven er det saaledes udtrykkelig
fastsat, at det er Kongen, der erklærer Krig og slutter Fred, indgaar og
ophæver Forbund og Handelstraktater; dog kan han ikke uden Rigsdagens
Samtykke afstaa nogen Del af Landet eller indgaa nogen Forpligtelse, der
forandrer de bestaaende statsretlige Forhold. Han udnævner og afskediger
Ministrene, bestemmer deres Antal og Forretningernes Fordeling mellem dem
og besætter alle Embeder. Kongen drager Omsorg for Lovenes Fuldbyrdelse
og befaler deres Bekendtgørelse (gennem Lov- og Ministerialtidende).
Endelig kan Kongen dels umiddelbart, dels gennem de paagældende Myndigheder
(Ministerierne, Amtmændene m. v.) meddele saadanne Bevillinger og
Undtagelser fra Lovene, som dels ere hjemlede i de paagældende Love selv, dels
almindeligt have været i Brug inden Grundlovens Givelse. Kongen slaar
Mønt i Henhold til Møntlovens Bestemmelser. Han meddeler Rang, Titler
og Ordenstegn, hvortil ikke behøves Ministres Medvirkning eller
Kontrasignatur, kan optage i Adelsstanden m. v.
Hvad Kongens Stilling til Rigsdagen angaar, bestemmer Grundloven, at
Kongen hvert Aar sammenkalder en ordentlig Rigsdag; under ordinære
Forhold er Regeringens Sæde, o: Kjøbenhavn, Samlingsstedet. Uden Kongens
Samtykke kan den ordentlige Rigsdag ikke forblive længere samlet end 2
Trap: Danmark, 3. Udg. 1,1. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
