Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Forfatning, Forvaltning og Finanser.
altsaa 20 pCt. af det samlede Valgmandsantal; af Folketallet udgjorde de
27 pCt., af den almindelige Vælgerklasse 22 pCt. Valgmandsvalgene til
Landstinget foregaa efter lignende Regler som ved Folketingsvalg, altsaa
ved hemmelig Afstemning og gennem Anvendelse af Stemmesedler; simpel
Stemmeflerhed gør Udslaget, og de anmeldte Kandidatlister tages som
Helhed. Valgbar til Valgmand (ved begge Slags Valg i Byerne) er enhver,
der har Valgret til Landstinget og har Bopæl i Valgmandskredsen. Paa
Landet kunne de høj estbeskattede ikke modtage Valg som Valgmænd. De
højestbeskattede, umiddelbare Vælgere paa Landet ere de, som i det
forløbne Aar have svaret det højeste Bidrag til Stats- og Amtskommune
(fremtidig altsaa i Ejendomsskyld, Indkomst- og Formueskat til Staten og i
Amtsskatter, der foreløbig udredes dels efter Hartkorn, dels efter
Ejendomsskyld), og de deltage i et lige saa stort Antal, som der er
Sogneraads-kredse i Landstingskredsen.
Selve Valget af Landstingsmedlemmerne er hemmeligt og foregaar
skriftlig. Der er ikke nogen, der stiller sig til Valg, men Valgmændene udfylde
de modtagne Stemmesedler med ligesaa mange Navne, som der skal vælges
Landstingsmænd i Kredsen; Sedlerne miste dog ikke deres Gyldighed,
selv om de kun ere udfyldte med eet Navn. Valget foregaar efter Reglerne
for Forholdstalsvalg, hvorved Mindretallene kunne hævde deres Ret og i alt
Fald delvis opnaa en i Forhold til deres Stemmetal forholdsvis Repræsentation.
Fremgangsmaaden ved Valget er, at det hele Antal Stemmesedler divideres
med det Antal Landstingsmænd, Kredsen skal vælge, og den derved
fremkomne Kvotient lægges til Grund for Valget. Naar Stemmesedlerne ere
modtagne, blandes de og fremtages en for en, og det første af de paa
hver anførte Navne oplæses; naar Navnet er forekommet saa ofte, at det
konstaterede Forholdstal er naaet, er vedkommende valgt, og hans Navn
forbigaas da ved den fortsatte Oplæsning, og i Stedet tages det næste
Navn. Har man ikke, naar alle Sedlerne ere læste op, opnaaet at faa det
hele Antal Landstingsmænd valgt, undersøges det, hvem der har faaet flest,
og efter den derved udfundne Stemmeflerhed afgøres de tilbagestaaende
Valg, dog at ingen anses for valgt, som ikke har faaet Halvdelen af den
udfundne Kvotient. I Almindelighed maa der foretages fornyede
Afstemninger, og det gælder da ofte, for at Mindretallene skulle kunne hævde deres
Stilling, at Valgmændene underkaste sig en ret stræng Disciplin, for at
ingen Stemme skal gaa tabt.
Hvad Rigsdagens Forhandlingsmaade og Forretningsgang angaar, ske
Forhandlingerne paa Rigsdagen i hvert af de to Ting for sig, hvorfra kun
„den forenede Rigdag", der træder i Funktion ved Tronledighed,
Tronfølgerens Fraværelse o. 1., danner en Undtagelse; Tingene afgøre selv
Gyldigheden af deres Medlemmers Valg, vælge Formænd, Viceformænd og
Sekretærer, og deres Møder ere offentlige. Ret til at foreslaa Love tilkommer, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
