Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
88
Bygninger og Institutioner’.
Kirkefond for c. 120,000 Kr. (foruden Grunden, c. 50,000 Kr.). Den er
i frit behandlet romansk Stil af røde Mursten og bestaar af et til Gaden
vendende, 30 F. bredt Murparti, som har samme Højde som Gadens Huse
(for at dække deres Sidegavle), og i hvis Midte hæver sig et 114 F. højt
Taarn med Pyramidespir, dækket af grøntglaserede Skælsten; i Muren en
lille Taarndør med Stenkors over og paa hver Side en granitindfattet,
rundbuet Indgang, hvoraf den ene fører ind til Gaardspladsen, den anden
gennem en hvælvet Klostergang til selve Kirken. Fra det brede,
tøndehvæl-vede Hovedskib føre Rundbuer ind til de smalle, hvælv. Sideskibe; over
disse har Hovedskibet tredelte Vinduer, Væggene staa i røde Mursten,
Hvælvingerne ere hvide. Over de to Indgange i V. er Orgelpulpituret, mod
0. det noget hævede Kor. Paa Alterbordet et stort Trækrucifiks (af
Aarsleff). Prædikestol af Mursten med Forsiringer af Klæbersten, Døbefont af
Klæbersten. Paa begge Sider af Alteret er der i Muren en Blinding med
Granitsøjle i Midten (Buen over Alteret tænkes prydet med et Freskomaleri
af J. Skovgaard). I søndre Sideskib 5 af Prof. Olrik malede
Apostelbilleder, efter hvilke Kirken har Navn. S. for Koret ligger et Præsteværelse
og N. derfor to Sakristier, som ogsaa benyttes til Menighedsmøder. I
Gaarden bag Taarnet et lille Lighus. I 1904 er der bygget en Indgang til
Kirken fra 0. (Westendgade), lign. Klostergangen fra V., men noget mindre.
Ved Kirken, der ejes af det Kbhvnske. Kirkefond og staar under dettes
Patronat, er ansat en Førstepræst, en ordin. Medhjælper, en Organist og
Kantor, en Klokker og en Graver.
Pastoratet (Skt. Matthæus 3. Sognedistr.) begrænses af Isted-, Absalons-,
Vesterbro-og Oehlenschlægersgade.
Skt. Mariæ Kirkesal, Vesterbrogade, indviet 27/3 1898, i en af det
Kbhvnske. Kirkefond i 1897 for 27 5,000 Kr. købt Ejendom, er indrettet i
en tidligere Dansesal („Valkyrien"; Ombygningen, ledet af V. Koch, kostede
8000 Kr.) og bestaar af den store Kirkesal — 50 X 36 F., 24 F. høj,
560 Siddepl. — med Pulpiturer paa de tre Sider, samt et mindre
Sideskib, oven over hvilket er Sakristi. Altervæggen, mod 0., er dækket af J.
Skovgaards Karton til hans Maleri, Mariæ Bebudelse (i Helligaands Kirke).
Dekoreret Prædikestol af Træ. Døbefont (efter Model af Slotskirkens) af
grønt poleret Granit.
Ved Kirken, der ejes af det Kbhvnske. Kirkefond og staar under dettes
Patronat, er ansat to resid. Kapellaner henholdsvis som Første- og
Andenpræst samt en Klokker.
Pastoratet (Skt. Matthæus 4. Sognedistr.) er oprettet ved Res. af n/n 1899 og
begrænses af Knudsgade, Halmtorvet, Colbjernsensgade, Gl. Kongevej, Stenos- og
Vesterbrogade.
I Skt. Matthæus Sogn tænkes i de nærmeste Aar opf. endnu to Kirker,
en paa Vesterbros Torv (Arkitekt: M. Nyrop), der beregnes at ville koste
c. 250,000 Kr., hvoraf Grunden 80,000 Kr., og en i Istedgade (Arkitekt:
A. Clemmensen), hvortil Grunden (c. 40,000 Kr.) er dels købt, dels skænket,
og som beregnes til c. 120,000 Kr. (uden indre Udstyrelse).
Krist Kirke („Præsternes Kirke"), paa Vesterbro ved Enghave Plads og
Dybbølsgade, er opf. 1898-1900 (Grundst. nedlagt 29/3 1898, indviet
6/5 1900) efter Tegn. af Prof. V. Koch paa en af Kommunen skænket, 4000
□ Al. stor Grund for 153,000 Kr., indkomne ved Bidrag fra Præster i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
