Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og s. Aar oprettedes en 6. Afd. for Nerve- og Sindssygdomme. Hospitalet
har nu i alt 996 Sygepladser (deraf 52 paa Enestuer), hvoraf 852 i
Hovedbygningen, 86 i den udvidede Pavillon I (Cellebygningen, før 58) og 42
i Pavillon II for Nervesyge. Betalingen er paa Fællesstuer for indenbys
1,20, for udenbys 3,50 Kr. dagl., paa Enestue for indenbys 5, for
udenbys 7 og for udenrigs 10 Kr.; for Børn under 1 Aar betales det halve.
Anerkendte Sygekasser faa betydelig Moderation. I Regnskabsaaret 1903-4
behandledes der i alt 10,573 Patienter (hvoraf 4588 Kvinder) foruden 1040,
der behandledes i nogle af Hospitalet benyttede Filialer (i Skt. Johannes
Stiftelsen og Dronn. Louises Børnehospital samt i flere private Hospitaler).
Udgifterne til Hospitalet (og Filialerne) udgjorde i 1903-4 1,519,759 Kr.
Ligesom Frederiks Hospital indtager Hospitalet en vigtig Plads som
Undervisningsanstalt for vordende Læger. Ved Hospitalet er der, foruden de 6
Overlæger ved Afdelingerne, ansat 1 Prosektor, 6 Reservelæger og 3
Visitatorer. Ved Administrationen er der ansat 1 Kontorchef, 1 Forvalter,
1 Kasserer, 1 Fuldmægtig og 1 Økonomi- og Inventarieskriver samt 1 Præst.
Øresundshospitalet, Strandvejen, ved Østre Gasværk ud mod
Øresund. Kommunehospitalet var fra Begyndelsen ogsaa Epidemihospital, idet der
var opført en Isolationsbvgning; men den blev snart utilstrækkelig paa Grund
af de oftere optrædende Epidemier, navnlig Kopper, hvorfor der oprettedes
flere Lasaretter, saaledes paa Enighedsværn S. for Vesterbrogade ved
Tømmerpladserne, i Frue Arbejdshus ved Nørre Voldgade, i det borgerlige
Eksercerhus i Dronningensgade paa Christianshavn og paa Gaarden Flintholm
paa Frederiksberg. Efterhaanden modnedes Planen om et eget
Epidemihospital, hvilket førte til Oprettelsen af 2 Hospitaler: Øresundshospitalet
og Blegdamshospitalet. Det første opførtes 1875-76 (aabnet 1/8 1876) og
var fra Begyndelsen et lille Karantænehospital med kun 32 Senge til Behandling
af Sygdomme, som Kopper og Kolera, der indførtes ad Søvejen; men
senere er det udvidet meget betydeligt, saa at der nu ogsaa behandles
almindelige medicinske Sygdomme. Hospitalet er nu et fast Led i de
kommunale Hospitaler og bistaar Kommune- og Blegdamshospitalet.
De første Bygninger opførtes efter Tegn. af Arkit. H. V. Friederichsen
paa Granitsokkel af gule Mursten og kostede, med Inventar, 157,080 Kr.;
men senere udvidedes og forandredes de saa meget, at der indtil 1903
yderligere var medgaaet 694,900 Kr., og 1902-3 opførtes atter 4 nye
Sygehusbygninger, paa Granitsokkel af gule Mursten, med 42 Senge i
hver, for c. 650,000 Kr., paa et Areal N. for det gamle Hospital mellem
Randersgades Forlængelse og Kystbanen, ligesom der 1903-4 blev opf. (for
c. 209,000 Kr.) en ny Administrationsbygning, der ligger ved Randersgades
Forlængelse, lige for Vejen, der fører fra Strandvejen til Hospitalet, samt
et Begravelseskapel, et Lighus og et bakteriologisk Laboratorium (de senere
Aars Arbejder efter Tegn. af L. P. Fenger). Af andre Bygninger nævnes
den gl. trefløjede Administrationsbygning, 8 Sygebygninger, 2
Observationsbygninger, en Patientbygning for Karantæneafdelingen, en
Desinfektionsanstalt m. m. Der er nu over 20 Bygninger, og Arealet er næsten 11
Td. Ld. Ved Sundet har Hospitalet en Landingsbro. Det har nu i alt
456 Senge, hvoraf 88 findes i 3 Træbarakker og 120 i Døckerske Telte. I
1903 behandledes 1836 Patienter (hvoraf 704 Kv.); Udgiften var 448,852
Kr. Ved Hospitalet er ansat en Overlæge, 2 Reservelæger og en Forvalter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
