- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
286

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forb. med Dansk Bibelselskab. — Ved Peter Bangs Vej ligger Stiftelsens,
1885 opførte Præstebolig[1].

Litt.: N. Dalhoff, Den danske Diakonissest. i dens første 25 Aar, Kbh. 1888.

Frederiksberg Fødehjem, Lampevej, er oprettet for frivillige Gaver
paa Initiativ af Professor F. Howitz med det Formaal at hjælpe væsentlig
uformuende Kvinder fra Frederiksberg og Valby under Fødsels- og
Barselseng med frit Ophold paa Hjemmet eller for en modereret Betaling.
Bygningerne (Arkitekt: Murermester Frohne) ere opførte paa en c. 2000 □
Al. stor Grund, som Kommunen overlod Hjemmet paa det tidligere
Frederiksberg Hospitals Grund til Afbenyttelse, og bestaa af en mindre
Forbygning med Konsultationsstue, Forstanderindebolig m. m., og en
Hovedbygning i Kælder og 2 Stokv., der indeholder Sygeværelserne;
1903 opførtes en særlig Bygning til Økonomi og Funktionærer. Hjemmet
har 16 Pladser; 1/6 1903- 31/6 1904 behandledes 189 Patienter.
Bestyrelsen, for hvilken Howitz er Formand, bestaar af 8 Medl., hvoraf 2 vælges
af Kommunalbestyrelsen. Der er ansat 2 Læger, 1 Forstanderinde og 1
Jordemoder.

En Poliklinik for ubemidlede, i Lighed med den i Kbh., støttet af
Stat og Kommune, er stiftet af en Kreds af Læger og aabnet 1/4 1905 i
Falkonerallé (Kommunens Folkebadeanstalt), delt i 8 Afdelinger med en
Speciallæge i Spidsen for hver Afdeling. Polikliniken er tænkt benyttet af
Frederiksberg, Valby og den nærmeste Del af Nørrebro.

*


Stiftelser,
Velgørenhedsanstalter og Velgerenhedsforeninger.



I. Stiftelser m. m. for trængende Personer i Almindelighed:

Abel Cathrines Stiftelse (A. C. Boder), Abel Cathrines Gade, er
oprettet ved Testam. af 27/12 1675 af Abel Cathrine Wolfsdatter (v. d.
Wisch eller Mesing), Enke efter Proviantskriver Hans Hansen (Osten), med
et af hende opført Hus i 1 Stokv. i Dronningens Tværgade til 6 Friboliger
for fattige syge og sengeliggende Personer; til Stiftelsen lagde hun Gods
i Fleskum og Hellum Herreder, c. 418 Td. Hrtk,, hvilket solgtes 1722
for 20,000 Rd. C. Lemmerne skulde desuden have 1 Rd. om Ugen og
deres Tal efterhaanden forøges. Efter hendes Død 1676 traadte
Stiftelsen straks i Virksomhed med 12 Lemmer. Bygningen udvidedes 1726
med en Sidelænge i Gaarden; og der oprettedes 6 nye Boliger; 1742
forhøjedes Bygningen ud til Gaden med en Etage, saa at der atter tilkom 6
Boliger; 1751 tilkøbtes en Grund, paa hvilken opførtes en lille Kirke og
en tilstødende Længe med Svale. Naar undtages den allerførste Tid, have

[1]
Af Filialer ude i Landet nævnes: Elim, Rekreationshjemmet i Gilleleje (se II S. 88), Bethesda, Asylet i Karrebæk (II S. 745), Helsebod, Sanatoriet i Hjallese (III S. 408), Sichar, Kvindehjemmet i Viby (V S. 143), og Moltkes Sygehjem ved Ruds-Vedby (V S. 892). — Tillige hører Louisestiftelsen ved Sorø (II S. 619) til Stiftelsen, men har en egen Bestyrelse. — Desuden omfatter Stiftelsens Virksomhed ogsaa Sygepleje, i Jan. 1905 paa 15 Sygehuse, 1 Sindssygeanstalt og 8 Fattiggaarde, Børneopdragelse i 9 Asyler, 5 Vuggestuer, 7 Børnehjem og 2 Husholdningsskoler, og Menighedspleje i 12 af Kbhs. Sogne, i 24 Købstæder og 9 Landdistrikter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free