Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Toldhavnen.
339
Søndre Havn S. for Langebro har en Udstrækning af c. 11,200 F.
indtil Afspærringsanlægget, og Arealet fra Langebro til Fiskerihavnen er c.
68 Td. Ld. Ved Søndre Havns Vestside ligger Vestre Gasværkshavn (anlagt
1897) og S. for den en Fiskerihavn. Paa Østsiden vil der ved Udg. af
1905 ved Opfyldning være tilvejebragt et Landareal paa c. 60 Td. Ld.,
der skal anvendes til Fabriksanlæg og lign.; foran Arealet er en 220 F. bred
Kaj („Islandsbryggen"), uden for hvilken der er 20 F. dybt.
Afspærrings-anlægget bestaar af en c. 7200 F. lang Dæmning med en 36F. bred
Skibsfarts-sluse, foran hvilken en Forhavn (12 F. dyb, c. 4^2 Td. Ld.), og
Frisknings-sluse. Hensigten med Anlægget er at kunne regulere Strømmen gennem
Havnen, der er vokset i Styrke, efterhaanden som Dybden i Sejlløbet er
bleven større, hvorved bl. a. Skibes Passage gennem Knippels- og Langebro
lettes. Dybden i Søndre Havn fra Langebro til vestre Gasværkshavn er
Den nye Toldkammerbygning.
20 F., og herfra fører et 100 F. bredt og 12 F. dybt Løb ud til Slusen.
Det videre Løb gennem Kalvebodstrand ud til Kjøge Bugt er kun 6 F.
dybt, men agtes uddybet, ligesom Sluseanlægget yderligere skal udvides og
Sejlløbet til det uddybes.
Toldhavnens samlede Vandareal er c. 570 Td. Ld. Af Havnepladserne
nævnes: Nordre loldbodplads, hvis Granitlandingstrapper ere opførte 1846-48,
medens Pladsens Regulering først fuldendtes 1867-69. Søndre Toldbodplads9
i hvilken der indtil 1782 skar en, nu opfyldt Kanal („det røde Hav")
ind, blev 1869 betydeligt udvidet ved Erhvervelsen af et Areal ud mod
Arkit. M. Nyrop. T-ø-jhttsbroen, fra först kaldet „Ridehusbroen", ogsaa „Prinsens Bro", hvilket
Navn holdt sig til op i 19. Aarh., er opf. omtr. samtidig med Stormbroen. Bygningen af
Marmorbroen paabegyndtes 1739 (se S. 122). De to Havnebanebroer, over Frederiksholms Kanal
og mellem Børs- og Havnegade, opførtes 1879-80. — Af Broerne over Christianshavns Kanal
er B&rnehusbroen (før „Rødebro" eller „Stenbroen") fra Tiden ior Christianshavns Anlæggelse,
Snorrebroen var fra Beg. en privat Gangbro med Snorre for at forhindre Kørsel. Wildersbro,
fra Strandg. til Wilders Plads, er anlagt 1736 af Andr. Bjørn (se S. 334) som Vindebro; 1877
ombyggedes den til Klapbro, 1903 blev den atter ombygget som fast Bro.
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
