- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
369

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skal føres over Valby til Centralstationen og videre gennem Boulevarden
til Østerbro, medens Trafikken Nord fra føres over Østerbro til
Centralstationen; ifl. Planen ville Nørrebro og Frederiksberg Stationer blive nedlagte.
Den samlede Bevilling er 22½ Mill. Kr. (heri dog ikke medregnede
Beløbene til Arealerhvervelsen); Kommunen skal overtage alle de ved Arbejdet
frigjorte Arealer, nemlig det gamle Banegaardsterræn og Nørrebro Station,
for 15 Mill. Kr., at betale i Løbet af 15 Aar efter Overtagelsen, samt
afgive til Staten de Kommunen tilhørende Grunde, der ere nødvendige til
de nye Anlæg. (Se H. Hammerich, Om Kbhs. Banegaardsforhold, i „Tekn.
Tidsskr.“ 28. Aarg., 1904).

Der bliver i 1905 anlagt paa Byens Grund en ny Jærnbanestation,
ved Nørrebrogade lidt N. for Jærnbaneoverkørslen, for den private
Slangerupbane, paa hvilken der gaves Koncession 9/12 1903, og som er anlagt
1904-5; den er 4½ Mil, Anlægskapitalen er 2¼ Mill. Kr.

I Finansaaret 1903-4 ankom der paa Kbhs. og Frederiksberg Banegaarde
(Klampenborgbanen undtagen) 2,304,559 rejsende, og der afgik 2,095,996;
s. Aar ankom der til Kbh. af Gods, Kreaturer osv. 541,805 Tons og afgik
394,533 Tons; paa Frederiksberg vare Tallene henholdsvis 237,338 og
31,061 Tons.

illustration placeholder
Østbanegaarden, set fra Perronerne.


En meget stor Betydning i Byens Trafik have Sporvejene, som i de ,
sidste Aartier have udviklet sig i en overordentlig stærk Grad. De første
Drosker i Kbh. indførtes 1828, den første Omnibus („Solen“) mellem Kbh.
og Frederiksberg sattes i Gang 1840. Den første Linie for
Hestesporvogne anlagdes af et engelsk Selskab ifl. Koncession af 11/3 1862; den
første Strækning, mellem Frederiksberg og Trommesalen (Kbhs. dav.
Kvægtorv, beliggende omtr. ved den nuv. Gl, Kongevejs Udmunding i
Vesterbrogade), aabnedes 22/10 1863, Strækningen fra Trommesalen til Skt. Annæ
Plads 25/12 s. A., herfra til Vibenshus 2/9 1865, Linien fra Værnedamsvej
til Sorte Hest 18/11 1865, hvorefter Driften gik over til det i 1866 stift.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:37:45 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0581.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free