- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
377

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kunstværker til Fordeling blandt Medlemmerne, Understøttelse af Kunstforetagender
samt Udgivelse af Kunstblade og Skrifter om Kunst. Foreningen, der nu
tæller c. 1800 Medlemmer, holdt fra Beg. sine Møder i Hotel du Nord,
fra 1825 i Frimurerlogen, senere i Efterslægtsselskabets Gaard (1834-54)
og flere andre Steder, fra 1871 i det Classenske Fideikommis’ Bibliotekssal
i Amaliegade, indtil den 1888 flyttede til sit nuv. Lokale Frederiksholms
Kanal 4. (Se „Kunstf. i Kbh., dens Hist. osv. indtil 1863“, Kbh. 1864;
„Beretn. om Kunstf. Virksomhed 1864-71“).

Musikforeningen i Kbh., stift. 5/3 1835 (Weyses Fødselsdag), har
det Formaal dels at fremkalde og udbrede fortrinlige danske musikalske
Arbejder, dels at vække og nære Interessen for god Musik overhovedet.
Foreningen, der fra Beg. mere var litterær, slog snart ind paa
Koncertvirksomheden, ved hvilken den under sine Ledere: F. Glæser, N. W. Gade
(der indrettede Koncerterne i Lighed med Gewandthauskoncerterne i Leipzig),
E. Hartmann og Fr. Neruda har øvet stor Indflydelse paa det musikalske
Liv. Foreningen tæller f. T. c. 2100 Medl. (fordelte i 2 Serier, der hver
har Adgang til 4 Koncerter) og styres af en Administration og et
Repræsentantskab. Koncerterne holdes i Odd-Fellow Palæet (tidligere i Kasino).
(Se A. Hammerich. Musikf. Hist., Kbh. 1886).

Studenter-Sangforeningen, stift. 1839, har Lokale i
Studenterforeningen (s. d.), men er i øvrigt uafhængig af denne.

Cæciliaforeningen er stift. 29/10 1851 af H. Rung med det Formaal
at udbrede Kendskab til ældre klassisk Musik. Der gives aarl. 3 Koncerter
for Medlemmerne (f. T.: 1232. betalende Medl., Koret bestaar af 207 Medl).
(Se C. Thrane, Cæciliaf. og dens Stifter, Kbh. 1901).

Den danske Raderforening, stiftet 1853, har til Formaal at give
danske Malere og Tegnere Lejlighed til selvstændig Virksomhed gennem
Radering ved at udgive til Fordeling mellem Foreningens Medlemmer Blade
henhørende til den nævnte Kunstart; 600 Medl. (der maa ikke være flere).

De samlede kbhvnske. Sangforeninger af 1859 have til Formaal
at styrke og udbrede Sansen for flerstemmig Sang. Enhver kbhvnsk.
Sangforening, der har bestaaet selvstændig i 2 Aar og dirigeres af en anerkendt
Sanglærer eller Musiker, kan optages.

Kammermusik-Foreningen, stift. 5/12 1868 af Fr. Neruda, har det
Formaal at fremme et nærmere Kendskab til ældre og nyere Kammermusik
ved Afholdelsen af ugentlige Soireer; den har c. 300 dels aktive, dels
passive Medl. (Se A. Hammerich, Kammermusikf., Kbh. 1893).

Samfundet til Udgivelse af dansk Musik, stift. 18/12 1871, har
det Øjemed at virke til den danske Musiks Fremme ved at støtte
Udgivelsen af Kompositioner af større Værd, fortrinsvis nyere, og da især
saadanne, som ellers vanskeligt kunne blive offentliggjorte.

Euphrosyne, musikalsk og selskabelig Forening, stift. 7/2 187 5,
afholder 4 Koncerter om Vinteren og optager baade aktive og passive Medl.

Albertina, et af Carl Jacobsen 19/11 (Thorvaldsens Fødselsdag) 1879
stiftet Legat paa 100,000 Kr., hvis Renter skulle anvendes til Anskaffelse
af Billedhuggerværker til Pryd for offtl. Pladser og Haver i Kbh.

Akademisk Architektforening, stift. 21/11 1879, har til Formaal at
være et Sammenknytningspunkt for alle fra Kunstakademiet dimitterede
Arkitekter; udgiver „Architekten, Meddelelser fra Akad. Architektf.“; 1905:
162 Medl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:37:45 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0589.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free