Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kloakvæsenet. Kvægtorvet.
407
Hovedpumpestationen ved Kløvermarksvej er anlagt 1900-1 (Areal:
23,750 □ Al.) for c. 850,000 Kr. (1905 vurd, til 775,116 Kr.).
Maskinhuset har 3 Pumpeværker. — Nordre Pumpestation, ved Strandboulevarden
(Areal: 7310 □ Al.), er anlagt 1892-94 for c. 360,000 Kr. foruden
Grunden (1905 vurd. til 421,284 Kr.). Maskinhuset har 3 Pumpeværker. —
Vestre Pumpestation, Ingerslevsgade (Areal: c. 8000 □ Äl.), er anlagt
1898-1900 for c. 170,000 Kr. foruden Grunden (1905 vurd. til 182,000 Kr.).
Maskinhuset har 4 Pumpeværker. — Kloakværket ved Scherfigsvej blev
færdigt 31/i 1903; Areal: 13,670 □ Al.; 1905 vurd. til 137,547 Kr.
Kloaker, Hjælpeledninger, afskærende Ledninger og Trykledninger havde
ved Udg. af 1903 i alt en Længde af 570,490 F. (233/4 Mil). Heri ere
dog ikke medtagne de mindre Kloaksystemer, der ere tilkomne ved de
nye Indlemmelser. De sidstnævnte have alle Afløb til aabne Grøfter eller
Vandløb, der have Udløb til Kalvebodstrand, Utterslev Mose eller
Øresund. Efter Indlemmelsen er der foretaget forberedende Arbejder til de nye
Distrikters Afvandingsforhold.
O. K. Nobel, Kbhs. nyere Kloakanlæg, udg. ved Kbhs. Kommunalbestyrelses
Foranstaltning, Kbh. 1903.
De første underjordiske Kloaker paa Frederiksberg anlagdes 1865, Gl.
Kongevej, og 1868, Frederiksberg Allé, til hvilke Hovedledninger der
efterhaanden lagdes Ledninger fra de tilgrænsende Villaveje; i 1870’erne
erstattedes Vodrofs Aa fra Gl. Kongevej til Ladegaardens Mark med en
lukket Kloakledning, og senere kom der flere til, men for øvrigt har
Frederiksberg som ovfr. nævnt til Dels Kloaksystem fælles med Kbh. Efter
Fuldendelsen af den store Hjælpeledning fra Nørrebro til Kalvebodstrand
gennem Ørstedsvej osv. (se ovfr.) i 1891 anlagde Kommunen indtil 1899
en stor Del Ledninger i Bydistriktet, og med den 1899-1900 sammen med
Kbh. anlagte Ledning gennem Ladegaardens Terræn og Vodrofsvej maa
Kloaksystemet anses for fuldendt, hvad Bydistriktet angaar. Derefter er en
tidssvarende Afvanding for Landdistriktet begyndt, hvilken ogsaa slutter
sig til det kbhvnske. System; Hovedkloakledningen for den nordl. Del (N.
for Frederikssundsbanen) er bleven udført 1902; den sydl. Del afvandes
dels ad Harrestrup Aa (vestl. Del), dels ad Gaasebæksrenden (den østl.
Del); Hovedledningen for den vestl. Del er udført i 1904 samtidig med
de af Kbh. i Brønshøj m. fl. udførte Anlæg.
Kbhs. Kvægtorv, paa Vesterbro ved Halmtorvet, Vestre Gasværk og
den nye Godsbanegaard. Byens tidligere Markedsplads for Kreaturer,
„Trommesalen" (saaledes kaldet, fordi Markederne i sin Tid aabnedes med
Trommeslag), laa, hvor Gl. Kongevej (eller egentlig Vester Farimagsvej)
udmundede i Vesterbro, og var fra først anlagt i 1671 af en Privatmand,
Hofslagter Niels Olufsen, sammen med en Accisebod. Men da Forholdene
paa denne Markedsplads til sidst vare utaalelige, baade hvad Stalde og
Salgspladser angik, vedtog Kommunalbestyrelsen i Sommeren 1878 Anlægget
af Kvægtorvet paa de tidligere militære Skydebaners Grund ved
Ejendommen „Enighedsværn", som Kommunen havde købt i 1870, og paa et
Terræn, der indvandtes ved Opfyldning af Kalvebodstrand; allerede 28/11
1879 aabnedes Torvet, der dog først V2 1880 kom i fuld Drift. Af det
indtagne Areal, c. 7 Td. Ld., blev dog kun Halvdelen straks bebygget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
