Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500
Historie.
Nicolai Kirke. Her maa man snarest tænke paa den nye By paa Bakken,
hvor siden Vor Frue Kirke blev opført, med Torvet, der i Aarhundreder
vedblev at være Byens Akseltorv, og med Vandmøllen ved det Aaløb, der
kom fra den vestl. Del af Søerne N. for Byen og omtrent ad det nuv.
Teglgaardsstræde og Kattesund søgte ud i Vigen. Kbhs. Udvikling er
nemlig gaaet saa hurtigt for sig — allerede 80 Aar efter sit Anlæg havde
den ikke mindre end 4 Sognekirker —, at man ikke kan tænke sig Bebyggelsen
overladt til sig selv, men snarere maa synes at spore en myndig og
ordnende Haand. Og det ligger da nær at antage, at Absalon, der paa saa
mange Omraader
fremmede Landets Kultur
i Almindelighed, har
iværksat et
planmæssigt Nyanlæg, saa
meget mere som den
gamle Havn sandede
stærkt til. Dette
Nyanlæg, der
efterhaanden voksede sammen
med Byen ved Skt.
Nicolai Kirke,
begrænsedes af de omtalte
Vandløb mod 0. og
V. samt mod N. af
et tredje Vandløb eller
en Rende, der fra nogle
Damme eller Smaasøer
V. for Skt. Petri Kirke
har fulgt omtrent,
hvor nu Krystalgade
gaar, hen til
Pustervig. Af denne Rende
er der fundet Spor i
Krystalgade, og denne
Gades oprindel. Navn
Skidenstræde var
endnu længe et Minde om
den sumpede,
dyndfyldte Strækning, der
langt ned i Tiden betegnede det Sted, hvor Renden havde været. Disse
Vandløb have i den ældste Tid dannet Byens naturlige Værn mod
Landsiden, medens den mod Søen beskyttedes af Borgen eller Taarnet og maaske
ogsaa af Østergaard. .
Forbindelseslinierne mellem de to Bydele maa antages at være det nuv.
Kbhs. ældste Gader. Hovedaaren hed mod 0. Fisketorvet eller
Fisketorvgade (det nuv. Amagertorv) og længere mod V. l’y skemanne gade — et
Navn, der tilstrækkeligt betegner de fremmede Købmænds Herredømme i
Middelalderen —, der senere, da de danske Købmænd bleve Herrer i deres
egen By, fik Navnet Vimmelskaftet (et Navn, der først forekommer i 16.
Aarh.). Tyskemannegade mundede ud paa Torvet omtrent ved nuv. Skou-
Absalonsstatuen paa Højbroplads (se S. 424).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
