Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kbh. i det 19. Aarh.
529
Regel kun to a tre Stokv. foruden Kælder; efter Branden, da det blev
almindeligt at bygge grundmurede Huse, medens tidligere Bindingsværk havde
været det hyppigste, gav man som oftest Husene 4 Stokværk og Kvist.
Og endnu over Midten af Aarhundredet, indtil Voldene faldt, vedblev
denne Byggen i Højden. „I 1860 boede paa det samme Terræn inden for
Voldene som i 1801 en Tredjedel flere Mennesker, der altsaa havde faaet
Plads i de højere byggede Huse" (M. Rubin: 1807-14 S. 4). Og dog havde
Byen alt dengang faaet Luft.
Ved Lov af 6/x 1852 blev Demarkationslinien atter rykket ind til Søerne,
følgende deres Inderside samt en Linie fra Sortedams Søs nordøstlige
Hjørne ad Citadelsvej til Øresund og en Linie fra Skt. Jørgens Søs
syd-øätl. Hjørne til Kalvebodstrand, hvorfra den fortsattes over paa Amager
og her væsentlig fulgte langs Bygrundens Grænse; uden for denne Linie
blev der fuldstændig Byggefrihed, medens de tidligere Indskrænkninger
ved-bleve at gælde for Terrænet mellem Demarkationslinen og Voldene.
Loven fremkaldte straks en meget stærk Bebyggelse, som mest grupperede
sig om Nørrebrogade og Vesterbrogade og de mellemliggende Kvarterer, som
dog mest udlagdes til Villaejendomme, der først i de senere Aar for en
stor Del ere blevne afløste af almindelige Gadeanlæg; Østerbro kom først langt
senere (omtrent fra 1880) med i Udviklingen. Denne udenbys Bebyggelse,
der ogsaa galdt Sundbyerne og Frederiksberg, foregik i den første Snes
Aar med en saadan Fart, at Befolkningen uden for Søerne eller „paa
Broerne", som det hed, der i 1850 beløb sig til c. 7300, i 1870 var steget
til c. 42,000, og samtidig var Folkemængden inden for Voldene steget
med 17,000. Her var nemlig ogsaa foregaaet en betydelig Bebyggelse,
navnlig i Nyboder- og Gammelholmkvartererne.
I Nyboder blev Terrænet mellem St. Kongensgade og Borgergade paa
den ene Side og mellem Gernersgade og Bryggerlængen paa den anden
Side i 1854-57 frasolgt til privat Bebyggelse, og 1862-73 solgtes yderligere
de Nybodergrunde, der laa ud til Adelgade, Klerkegade og Fredericiagade
m. fl. I disse nye, stærkt bebyggede Kvarterer rejste sig efterhaanden flere
betydeligere Bygninger, saaledes Frimurerlogen 1867-68 (se S. 388),
Selskabet Kjædens Bygning 1869, Nyboders Pigeskole i Gernersgade, der
1869 indrettedes til Søofficersskole, og Skt. Pauls Kirke, som opførtes
1873-77 (se S. 70); ogsaa den første Hambroske Vadske- og Badeanstalt,
der aabnedes 1865 og nedlagdes 1903 (se S. 417), kan nævnes. En ny
Gade, Ny Kronprinsessegade, opstod her 1869 i Forlængelse af Kronprinsessegd.
(Forlængelsen er dog endnu ikke gennemført mellem Klerkegade og
Sølvgade); Adelgade, der skar Nyboder i skraa Retning, blev gjort lige og
forlænget hen til Fredericiagade, og omkring Skt. Pauls Kirke, der lagdes lige
for Forlængelsen, indrettedes en Plads. Af senere Forandringer i
Nyboder-kvarteret nævnes, at Nyboders Hovedvagt i 1890 nedlagdes som saadan, og
paa den gamle, nu nedrevne Materialgaards Plads er der 1903 opført en
Bygning for Marinen (se S. 326); 1903 nedlagdes det gamle Søetatens Hospital,
og 1905 er Bygningen solgt til Nedbrydning for at give Plads for et
moderne Bygningskompleks og for en Forlængelse af Ny Kronprisessegade
til Klerkegade. Som omtalt S. 326 er en Del af Nyboderhusene ombygget
1886-93 og gjort større og mere tidssvarende, men i Arkitekturen er dog
noget af det gamle Præg blevet bevaret.
Gammelholmkvarteret opstod ved Lov af 15j^ 1859, som bestemte, at
Trap: Danmark, 3. Udg. 1,2. 34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
