Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dennes Anlæg med Grave saavel om den centrale Banke, der har baaret Hovedtaarnei,
som om den brede Vold, der omgav Bankens vestlige og sydlige Side, tyder hen paa
den tidlige Del af Middelalderen, og man maa antage, at her har den Borg ligget,
som beskyttede Helsingør By paa dens oprindelige Plads, og som kaldtes Flynderborg.
Den østlige Del af Borgbanken var beskadiget fra ældre Tid ved Bortgravning
af Fyld til Veje og Haver, og da Jærnbanens Retning uden om Villa Augusta
viste sig nødvendig ved Anlægget af Banen i 1889, ødelagdes det gamle Voldsted
fuldstændigt. Ved dette, hvorved Tilsynet førtes af Nationalmuseet, fremkom sikre
Vidnesbyrd om Voldenes Dannelse ved Paafyldning og Afgravning, ligesom der
sporedes Levninger af et Par Bygninger fra Middelalderen. Borgen har været en for
sin Tid betydelig Befæstning ligesom hinsides Øresund Borgen ved Byen, der har
Navn efter den. I den senere Middelalder har den vel mistet sin Betydning.
Et Kongebrev af 1308 er udstedt fra Helsingør („Helsingora“), og ikke fra
Flynderborg. Tre Aar efter ødelagde Hansestædernes Flaade Byen; dette gentog sig 1372,
og Flynderborg nævnes end ikke dengang som Tilflugtssted. Det første bekendte
Dokument, hvori Helsingør nævnes som By, er af 22. Juli 1389. Paa Erik af Pommerns
Tid (omtr. 1423) nedreves Borgen, og der byggedes en ny, Krogen eller Ørekrog, og
samtidig gav denne Konge Byen store Begunstigelser og Privilegier, hvad der
utvivlsomt forklares ved Indførelsen af
Sundtolden, hvilken skete omkring Aaret 1425
(se Hist. Tidsskr. 4. R., IV: J. A. Fredericia,
„Fra hvilken Tid skriver Sundtolden sig?“).
Hidtil havde Byen vist ikke været meget
betydelig, da der indtil den Tid endnu
var en Købstad ved Søborg, og da Dragør,
Malmø, Skanør og Falsterbo vare vigtige
Markedspladser og Fiskerlejer ved Sundet;
desuden var Omegnen næsten helt bevokset
med Skov. Men ved Erik af Pommerns
Privilegier og Sundtoldens Indførelse tog
den stærkt Opsving. Ved Privilegium af
1416 gav Kongen 10 Aars Skattefrihed for
dem, som byggede Stenhuse; ligeledes fik
Borgerne fri Ildebrændsel af allehaande
Træer, undtagen Eg og Bøg, „for at vor
nye Købstad paa Ørekrog des bedre og
raskere bygges og koffres maa“; 2. Juni
1426 gav Kongen atter Privilegier for „den
nye By paa Krogen“, der dengang allerede
havde Borgmester og Raadmand, og
13. Marts 1441 fornyer Christoffer af Bayern
disse Privilegier for Helsingør; 3. Juli
1456 gav Christian I Stadfæstelse og
Forbedring af Privilegierne, af hvilket Dokument ses, at Sildefiskeriet i Høsten endnu
dengang var af Betydning for Byen, og at det var almindeligt for Borgerne at have Svin
paa Olden i de omliggende store Skove; i det hele var Helsingørs usædvanlig store
Svinehold ganske sikkert dens Hovederhverv før Sundtoldens Indførelse, (Byens Privilegier
stadfæstedes 7/3 1516, 16/6 1540 og 10/5 1561). Det er rimeligvis, som ovenfor berørt, fra
denne Helsingørs Blomstringsperiode i 15. Aarh’s. förste Halvdel, at dens to Kirker
stamme, ligesom ogsaa dens tre Klostre skrive sig fra denne Tid. Uden for Byen, hvor
nu Marienlyst Slot er, laa Graabrødreklostret St. Anne Kloster, stiftet 1420 af Erik af
Pommern, som dertil henlagde St. Anne Kapel. Klosterkirken indviedes 27. Jan. 1427;
1496 bragtes Munkene til Observants af Graabroderen Anders Glob. Ved Reformationen
ophævedes Klosteret; Bygningen er sikkert bleven nedrevet ved Midten af 16.
Aarh., og paa dets Grund anlagde Frederik II i 1580’erne Lystslottet Lundehave[1]. I
den modsatte Udkant af Byen, tæt ved den søndre Port, Svingelporten, og i det Kvarter,
som nu gennemskæres af Munkegade, Graabrødrestræde og Klostergade, laa
 |
| Lundehave. (Efter et af H. H. Egeberg c. 1750 malet Billede, der findes paa Nationalmuseet). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
