Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tronen, Christian V, lod Kronværket mod Landsiden anlægge. Følgende Vers
over den ydre Port (af Thomas Kingo) erindrer endnu herom:
„Trin ind, om Du est værd, sig lader op min Bue
At aabne Pladsen til et kroned’ Slot at skue;
Tre Konger det har ført af Vand, af Ild og Skudd
Trods Havetz Slug, trods Brand, trods Fienders Kuglebrudd.
Nu har Kong Christian den Femtes Magt og Møye
Bygt Kroneværket trodz huer Avind-Siuges Øye.
Gud give Kongen og hans Slægt en ævig Rodd,
Saalænge Øresund skal kysse Cronborg Fodd.“
Det var kort efter at Frederik IV havde besteget Tronen, at en
engelsk-hollandsk Flaade 17. Juli 1700 gik igennem Øresundet, som det synes
uden Kamp. Kronborg tildrog sig først atter Opmærksomheden, da det
efter Hofrevolutionen 17. Jan. 1772 aabnede sine Porte for den ulykkelige
Dronning Caroline Mathilde (hun skal have siddet fangen i nordre Fløjs 1.
Stokværk) og hendes spæde Datter Louise Augusta, fra hvilken Dronningen
for bestandig adskiltes, da hun 30. Maj derefter steg om Bord paa et
engelsk Krigsskib for at begive sig til sit fremtidige Opholdssted, Celle i
Hannover. Den 30. Marts 1801 forsøgtes det forgæves fra Kronborg at
standse Englændernes Passage gennem Sundet. Den 3. Aug. 1807 kom
de under Fredens Maske, og der blev end ikke løst noget Skud fra
Fæstningen mod deres Flaade. Slottet blev besøgt i 1843 af Christian VIII
og Dronning Caroline Amalie paa den Dag, da Slotskirken genindviedes.
1845 i Juni Maaneds anden Halvdel var Christian VIII med sin kongelige
Gæst, Preussens Konge Frederik Vilhelm IV, paa Kronborg. Aaret efter
samledes begge Nordens Konger paa Slottet, og 10. Juni 1860 mødtes disse
Kongers Sønner der som Fædrenes Efterfølgere.
Kronborg benyttes som allerede nævnt til Kaserne (se S. 27); tillige er
der en Sekondlieutenantskole (se S. 35); de tidligere Aftrædelsesværelser for
Kongehuset benyttes nu til Bolig for Officererne og til Lokale for en
Officersforening.
Litt.: Th. Kingo, Kr. Slots Beskrivelse, 1672 (se S. 32). — M. C. Arnholtz, Kr.
Slots og Fæstnings Hist,, Helsingør 1836. — Bidrag til Kr. Slots Hist., fornemmelig
dets Bygningshist., for Tiden fra 1560 til 1663. Meddelte ved A. Petersen i Danske
Saml., V., S. 133 fl. — Efterretninger om Kr. Slot, i F.R.Friis, Saml. til dansk
Bygnings, og Kunsthist., Kbh. 1872–78, S. 277 fl. F. Meldahl, Denkmäler der
Renaissance in Dänemark, Berlin s. a.
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:38:16 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0050.html