- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
178

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Krogstrup S., der udgør een Sognekommune med Hovedsognet, hører i
administr. Henseende til de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr.
som dette samt til 1. Udskrivningskr’. 92. Lægd. Kirken tilhører Ejeren
af Svanholm.

Krogstrup Kirke, vist Herredskirke i Middelalderen, er opført (ved Beg. af 12.
Aarh.) i Rundbuestil med Skib og firkantet Kor af Fraadsten og hviler paa en
skraat tilhugget Fod af samme Materiale; Koret er udvendig prydet med Lissener og
Rundbuer. Ved Istandsættelsen 1881–82 er det gamle Murværk destoværre blevet
dækket af Cementpuds. Alt i 13. Aarh. er Kirken bleven forlænget mod V. og prydet
med en smuk Gavl med Blindinger, Tandskifter og Zigzagmønstre; samtidig blev
den overhvælvet (alt af Tegl). I den senere Middelalder er der i V. tilbygget et
Taarn, hvis Overdel atter blev ombygget 1614. 1 det paa Korets Nordside
tilføjede Sakristi fandtes for ikke længe siden endnu et gammelt muret Alter.
Alterbordet er oprindelig opført af Fraadsten; Altertavlen er et Snitværksarbejde fra
Chr. IV’s Tid (ligesom Prædikestolen) og udført 1633, da Fredr. Urne til Bregentved var
Amtmand; Alterbilledet af Schleisner (1870): Christus i Emaus; mærkelig Granitdøbefont
med Reliefs; den minder meget om Døbefontene i de jydske Granitkirker; et meget
gammelt Laag til Døbefonten bruges nu omvendt til Døbefad. Paa hver Side i Korbuen
er der indmuret en Ligsten; paa den nordre er der udhugget to Børn, Esge Bille
og Anne Bille, Børn af Peder Bille til Svanholm og Fru Birgitte Rosenkrantz til
Vallø, 1565; den anden over Jfr. Mette Bille, ogsaa en Datter af fornævnte, † 1565
paa Svanholm. Paa Gulvet i Sakristiet en Kirkeklokke fra 1719 (efter et tvivlsomt
Sagn fra et nedbrudt Taarn i Kyndby Kirke). Under Taarnet Begravelse for Jonas
Jørgensen til Svanholm (se ndfr.) og Hustru Maria Falk.

Ved Kirken har ligget en By Krogstrup, som nu er forsvunden, og Krogstrup
var Hovedsognet indtil 1450. Et Billede af St. Dionysius (der maaske har haft en
Plads i det under Kirken omtalte Sakristi) blev borttaget af Kirken ifølge kgl. Befal,
af 25/10 1606, fordi Bønderne „samme til visse Aarets Tider med synderlig Zirat og
Klædedragt lod ornere“; men Kirken bevarede til ind i 19. Aarh. endnu et særligt
Ry for Hellighed, hvorom der gaar forskellige gamle Sagn.

Svanholm tilhørte 1346 Hr. Niels Knudsen (Manderup), hvis Datter Elisabeth ægtede
Anders Pedersen (Panter), der 1374–1408 nævnes som Sv.s Ejer. Gaarden arvedes
af deres Søn Knud Andersen 1413–40. Da dennes Sønner, Niels og Bo Knudsen,
døde uden Børn, solgte disses Svoger Hr. Mikkel Rud og Medarvinger 1452–54 Sv.
til Hr. Torbern Bille til Allinge, og den forblev nu i denne Families Eje til Beg. af
17. Aarh. Af Familien maa nævnes som Ejere Hr. Torberns Sønnesønner, Hr. Mogens
Bille og den bekendte Rigshofmester Hr. Esge Bille. Sidstnævntes Sønnesøn, Esge
Bille (Broderen Oluf Bille afstod ham Sv.) var gift med Elsebe Skram, der bragte
ham 6 Herregaarde i Medgift, men dog døde i Armod. Hun solgte som Enke Sv. til
Brejde Rantzau, og hans Sønner, Frants og Kaj, nævnes senere som Ejere. Frants
Rantzau, der forenede Kindholm med Sv. (se S. 177), var g. m. Anne Lykke (Datter
af Henrik Lykke til Overgaard), som overlevede baade Fr. Rantzau og sin anden
Mand Knud Ulfeld, og ved hendes Død tilfaldt hendes Godser Sv., Rantzausholm,
Brendegaard, Flintholm, Rødkilde og Hverringe hendes Broder Frants Lykke („den
Rige“), der tillige ejede Overgaard, Gisselfeld, Kokkedal, Hevringsholm og Estruplund,
Af dennes to Børn, den bekendte Kaj Lykke og Christence Lykke, arvede den sidste
Sv. Overgaard m. m. Hun ægtede først Frants Brockenhuus og efter dennes Død
(1660) Fredr. v. Arenstorff, den fra den skaanske Krig bekendte General, der efter
Christences Død 1667 arvede Sv. og kort efter giftede sig med Augusta Elisabeth
Rumohr. Efter Arenstorffs Død (1689) beholdt Enken Sv. med Kindholms Jorder
samt Gaardene Overberg og Pagterold, om hvilke to Gaarde der vides meget lidt.
Overberg hed fordum Orebjærg og tilhørte 1329 Peder Grubbe; 1383 solgtes den af
Peder Pedersen Grubbe til Hemming Jensen af Kyndby, som 1396 afhændede den
til Dronning Margrethe. Fr. v. Arenstorff oprettede 1675 af nogle Bøndergaarde med
kgl. Tilladelse Overberg til Hovedgaard. Ved Skøde af 4/2 1698 overlod hans Enke
Godserne for 50,000 Rd. til sin ældste Søn Chr. v. Arenstorff, som er berygtet for
den grusomme Behandling af sine Bønder, og hvis Navn endnu er knyttet til de
mange Stengærder paa disse Gaarde, med hvilket Arbejde han plagede sine
Undergivne. Men Fattigdom tvang ham til at sælge sine Godser; 1735 købtes Sv. og
Overberg m. m. ved Auktion for 40,000 Rd. af Staldmester, senere Gehejmeraad Ad.
Andr. v. der Lühe, der 1744 ombyggede Sv. i dens nuv. Skikkelse i 2 Stokværk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free