Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af gamle karakteristiske Privathuse, der kunde vidne om Byens Ælde og
dens store Betydning i Fortiden som Kongeby og Bisperesidens, er der saa
godt som ingen tilbage; hyppige Ildebrande, især 1731 og 1735, og
Ombygninger have gjort det af med dem. Derimod er der bevaret en Del af
de gamle Gadenavne, som Fondens Bro („Funders“ Bro), Bondetinget (hvor
Sømme Herreds Ting holdtes i gamle Dage), Støden, Munkebro, „Rødeport“,
„uden Rødeport“ osv., og de mange Gadenavne, der minde om den
katolske Tid, som Allehelgensstræde, Graabrødrestræde, St. Olsgade, Vor
Frue Stræde osv. Af smukke Anlæg og Spasereveje kunne nævnes den til
det adelige Jomfrukloster hørende „Klostermarken“, den nordligere beliggende:
„Trægaarden“, Strandalleen (tidligere kaldet „Tuttestien“, ɔ: Substitutens,
Løbedegnens Sti), Bellevue, Langelinie osv. Hvorvel Byen ligger ved
Roskilde Fjord, har dette dog kun liden Betydning for den paa Grund af
Fjordens ringe Dybde; al Handel foregaar saa at sige over Kjøbenhavn ad
Jærnbanen, der har bragt den i saa nær og hyppig Forbindelse med
Hovedstaden, at man ofte spøgende har benævnt den dens Forstad.
Det Jordsmon, paa hvilket Byen er bygget, er særlig mærkeligt ved sine
mange, meget vandrige Kilder, der ere bekendte for deres fortræffelige,
krystalklare Vand. Den største er Maglekilde eller, som den tidligere kaldtes,
Rosenkilden, der har givet Byen Navn (se Henry Petersen, Hist. Tidsskr.
6. R., II Bd., S. 353 flg.), hvis Bassin er 10 F. i Gennemsnit, og som giver 6
Tdr. Vand i Minutten. Af de andre Kilder nævnes Højbrøndskilden, som til Dels,
forsyner Byens Vandværk, og Helligkorskilden (ogsaa kaldet Kongebrønden,
fordi Frederik IV lod hente Vand derfra, da han var syg 1729; den er
dog nu udtørret), Klosterkilden, St. Hans Kilde, St. Gertruds Kilde, St.
Ibs Kilde, m. fl. Ved Byen drives ogsaa ved disse Kilder og de fra dem
udstrømmende Bække en Del Vandmøller, som St. Mortens, Kapels, St. Klaræ
(Papirfabrik) og Strandmøllen (disse 4 ved eet Vandløb V. for Byen), Rimors,
Kobber- og Haraldsborg Mølle.
Roskilde Købstadgrund udgjorde 1895 2,171,857 □ Al. (noget over 155
Tdr. Ld.), og Byen havde samme Aar 39 Gader og Stræder og 3 Torve.
Husenes Antal var ved Folketællingen 1890: 528 (1895 var der 654,
hvoraf 159 paa Byens tilhørende Markjorder). Hele det ved Matrikuleringen
opmaalte Fladeindhold af Byen med tilhørende Jorder var 2820 Tdr.
Ld.; deraf vare i 1888 besaaede 1574, Afgræsning, Høslæt, Brak, Eng m. m.
950, Haver 30, Skov 58, Byggegrunde 155 og Hegn og Veje 49 Tdr.[1].
Bygningernes samlede Brandforsikringssum var April 1895 12,805,050
Kr. (Antal af Forsikringer 651).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
