Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Under Frederik III fik Kirken det i overlæsset Barokstil udførte Orgel,
hvis rigtfarvede og forgyldte Yderside bærer Kongens og Dronningens
Navnetræk. Aar 1694 blev den Mur, der hidtil havde skilt Kannikekoret fra
Skibet, nedbrudt, og „Munkestolene“, der med deres Paneler havde
været opstillede i ret Vinkel, bleve nu omordnede langs Sidevæggene, hvor de
to prægtig udsnittede gotiske Spir, der havde staaet midt i Kannikekoret bag
Muren, nu ogsaa opstilledes. Munkestolene ere en Række højryggede
Siddepladser, der ere adskilte ved Armlæn; over Ryggen findes udskaarne
Reliefbilleder med Æmner fra Bibelen (se J. B. Løffler, Reliefferne over
Korstolene i Rosk. Domkirke, med Tekst af Jul. Lange, Kbh. 1880) og en
gylden Indskrift; naar Stolene slaas op, ses smaa Støttesæder (Misericordia-Knapper),
som Kannikerne benyttede, naar de staaende hørte Evangeliet.
Lige til 1689 var Højkoret bevaret i sin gamle Skikkelse. Imellem de
to østlige Granitsøjler stod det gamle Højalter fra 1498 med St. Lucius’
Billede, hvori hans Hovedskal i en sølvforgyldt Kapsel bevaredes for kun
paa store Festdage at blive fremvist for Folket (selve Hovedskallen findes
nu, fra gammel Tid dækket af en gul Silkehue, i Nationalmuseet; se Henry
Petersen, En Relikvie af Roskilde Domkirkes Skytshelgen, den hellige Pave
Lucius, i Aarb. for n. Oldk. og Hist. 1874, S. 394). Paa en af Fløjdørene
var der malet Sagnet om Søuhyret i Roskilde Fjord, som oprørte Bølgerne
mod Skibet, der bragte Helgenens Hoved; men Uhyret maatte forsvinde i
Dybet tvunget af Relikviens Magt; ligeledes fandtes der andre Fremstillinger
af Helgenen og de danske Helgener Knud Hertug og Knud Konge. Til
venstre for dette Højalter stod Trefoldighedsalteret stiftet af Dronning
Margrethe, og til højre Maria Magdalenes Alter. I Gulvet laa Biskop Niels Jepsen
(Ulfeids) prægtige Messing-Gravplade og Biskop Lage Urnes Ligsten. Til
højre stod den sidstes Bispestol og midt paa Gulvet en mægtig gammel
Lysestage. Ned fra Hvælvingen hang et stort Krucifiks. Selve
Reformationen havde skaanet alle disse mærkelige Minder. Men i det nævnte Aar
1689 blev alt hensynsløst ryddet og flyttet bort for efterhaanden helt at
forsvinde[1]. Gulvet blev udgravet til en Gravhvælving og Højkoret indrettet
til et Gravkapel (1689–94) for de suveræne Konger og Dronninger.
Højkoret indhegnedes med et Jærngitter, Højalteret fjernedes og det S. 212
omtalte af Chr. IV skænkede Alter, der før stod længere nede i Kirken,
mod Vest foran den Mur, der dannede Korskranken, flyttedes efter Murens
Nedbrydning tilbage i Koret som „Højalter“. Herved fremkom ogsaa den
Absurditet, at Dronning Margrethes Monument, som før stod midt i Koret
og foran Alteret, har faaet den beskedne Plads bag Højalteret. I Højkoret
hvile nu Christian V og hans Dronning Charlotte Amalie i pragtfulde
Marmorkister i snirklet Barokstil; Kisterne, som ere Pendanter, hvile
paa krybende Løver; foran paa Laaget sidde to Kvindeskikkelser, der
holde en Medaillon med den afdødes Brystbillede; paa Laagets anden Ende
ligger et kronet Dødningehoved med Flagermusvinger; Kisternes Sider ere
prydede med Relieffer. Ogsaa Frederik IV’s og hans Dronning Louises
Gravmæler staa her; de ere ligeledes Pendanter og udførte i lignende
Stil (efter Tegn. af Laurids de Thurah) af D. Gercken. Oven paa Kistelaaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
