Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Kjøge Landdistrikt (se S. 223) ligger Hovedgaarden
Gammel-Kjøgegaard tæt N. V. udenfor Byen og N. for Kjøge Aa med omtr.
40 Tdr. Hrtk., omtr. 395 Tdr. Ld. Ager og Eng, og Vasebækgaard, lidt
V. for Byen og S. for Kjøge Aa med 273/8 Tdr. Hrtk., omtr. 305 Tdr.
Ld. Ager og Eng. Begge Gaardene høre til Stamhuset Gammel-Kjøgegaard[1].
„Krumpen af Gamle-Kjøge“ nævnes 1428 og 1437; 1490 boede den tidligere
Rigskansler Evert Grubbe „i Kjøge“. I Slutn. af 16. Aarh. nævnes Jomfru Lisbeth
Bille, Datter af Jens Bille († 1575), til Nørre-Gammel-Kjøgegaard, hvor hun 1603
opførte en Hovedbygning af Ege-Bindingsværk paa samme Sted, hvor den nuv. Bygning
staar. Efter hendes Død (1633) ejede Søsteren, Jomfru Birgitte Bille Gaarden († 1635).
Af hendes Arvinger udkøbte Falk Gøye sine Medarvinger; men han solgte Gaarden 1641
til Rigsraad Christen Skeel, der betydeligt forøgede dens Tilliggende og i det hele
gjorde meget for Ejendommen († 1659). Derefter gik Gaarden over til hans Datter Birgitte
Skeel, g. m. Chr. Barnekow til Vidskøfle og senere med Christoffer Parsberg til
Frydendal; vel solgte hun Gaarden lige efter den sidstes Død 1671 til Otto Krabbe til
Holmegaard, men fortrød straks Salget og købte den igen 1672. Efter hendes Død 1699
gik Ejendommen over til Sønnen Kjeld Christoffer Barnekow, som dog allerede døde
Aaret efter og efterlod den til Enken Margrethe Ascheberg (under Krigen med Sverige
var den dog sekvestreret 1710–20 som ejet af svenske Undersaatter), som 1724
solgte den til Svigersønnen, Greve og Generalguvernør Joh. Aug. Meyerfelt, efter
hvem den 1760 arvedes af Sønnen C. F. Meyerfelt og derefter af denne overlodes
til Broderen J. A. Meyerfelt, der 29/9 1775 solgte den til Rasmus Carlsen Lange († 1789)
for 54,000 Rd. d. Cour. Han udvidede Ejendommen, som er forbleven i denne Families
Eje. Hans Enke opførte 1791 den ny grundmurede Hovedbygning af røde Mursten
i to Etager, ganske efter den gamles Form, dog noget større, men de gamle
Bindingsværks Sidefløje fra Lisbeth Billes Tid bleve dog først nedrevne 1854–55 og
erstattede af lignende, men grundmurede Bygninger. Bygningen er omgiven af en
stor, smuk Have. Sønnen Christen Rasmussen Carlsen († 1818) adledes 1817 med
Langernes Vaaben. Hans Søn igen, Hans Rasmussen Carlsen, oprettede
Gammel-Kjøgegaard 1845 til et Stamhus (dengang omtr. 514 Tdr. Hrtk.). Efter hans Død
(1887) besiddes Stamhuset af Datteren E.Carlsen. Nærved Gaarden paa Aasen er
indrettet en Familiebegravelse for Familien Carlsen, indviet 1853 af N. F. S. Grundtvig,
der selv er jordet her 11/9 1873 ved Siden af sin anden Hustru, Anna Marie Carlsen
(† 1854). — I Nærheden af Gaarden rejstes 1876 en Mindestøtte for de tre Carlsen’er
(Bedstefader, Fader og Søn) af „Gaardmænd, Husmænd, Forpagtere, Arbejdere og
Betjente“.
Litt.: Franciska Carlsen, Efterretn. om Gammel-Kjøgegaard og Omegn, 2 Bd.,
Kbh. 1876–78. — A. Petersen, Kjøge Bys Hist., saml. efter trykte og utrykte Kilder,
Kbh. 1888. — Se ogsaa Werlauff, Hist. Antegnelser til L. Holbergs 18 første Skuespil,
S. 370 fl. og 445 fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
