Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter / 241 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter Tegn. af H. Ph. Schmidt af røde Mursten med Granitsokkel, Skifertag og et
72 F. højt Taarn; fladt Loft (se H. A. Krøyer, Kastrup Kirke, Kbh. 1884).

Kastrup („Castorp“), hvor der har ligget en Skanse, er et gammelt Fabrikssted.
Stenhugger, senere Hofbygningsinspektør og kgl. Bygmester, Jacob Fortling († 1761)
anlagde, efter 1747 at have faaet Bevilling til at bryde Sten paa Saltholm, i 1749
med Statens Understøttelse et Kalkbrænderi, 1752 et Mur- og Teglstensbrænderi og
1755 en Stentøjs- og Sukkerformsfabrik i Kastrup, ligesom han gjorde Begyndelsen
til Havnen, byggede Kastrupgaard og flyttede hertil to andre af Staten paabegyndte
Virksomheder, nemlig 1754 et i Jylland oprettet Okkerværk og 1760 Porcellænsværket
ved Blaataarn ved Langebro. 1777 solgtes „Fajance-, Sukker-Form og Kalkfabrikken“
for 35,000 Rd. til Nicolai Chr. Høpfner, Direktør i Universitetets Bogtrykkeri († 1784),
og Chr. Ditlev Westerholt; 1784 solgtes „Kastrup Hovedgaard“ (39⁵/₈ Tdr. Hrtk.)
med Fabrikken for 41,000 Rd. af Skiftekommissionen for de to sidstes Ejeres
Efterladte til Major Chr. Jørgensen og Kancelliraad P. Jac. Hygom, hvorefter Ejendommen
med Fabrikken ved Auktion 1792 for 41,800 Rd. gik over til Justitsraad, senere
Generalkrigskommissær Ole Tander Lange, der i Beg. af 19. Aarh. (1810?) anlagde
Kastruplund; derefter har den været ejet af Kammeraad M. Petersen, der bl. a.
uddybede Havnen, dennes Søn og (fra 1894) af Brygger C. M. Larsen. — Kastrup
Glasværk anlagdes 1848 af Grev Chr. Conr. S. Danneskjold-Samsøe, Ejeren af Holmegaards
Glasværk, fra hvilket det adskiltes 1873 for at gaa over til et Aktieselskab (se S. 239).

Saltholm ejes nu udelukkende af Amagers Hartkornsejere (fra 1870, da de købte
Ejendomsretten af Staten for 60,000 Kr.), og der græsser hver Sommer omtr. 1300
Stkr. Hornkv. og 6–800 Gæs; 16 Tdr. Ld. ere dog opdyrkede og ernære en Familie,
Øen er bekendt for sin gode Jagt, især paa Fugle. De tidligere Kalkstensbrud (ved
1870 var der endnu 3), som paabegyndtes ved Midten af 18. Aarh. (se ovfr.), ere nu
næsten ophørte, da man faar Kalkstenen billigere fra Limhamn i Sverige. Paa
Nordenden findes Spor af en Barakke, der under Pesten 1711 skal have tjent som Sygehus
for Amager, ligesom Stedet ogsaa dengang skal være benyttet som Begravelsesplads.

Hovedgaden i Store Magleby.

Store Magleby Sogn udgør den sydøstlige Del af Øen og begrænses
af Taarnby Sogn, Sundet og Kjøge Bugt. Magleby Kirke, beliggende mod
N. Ø. i Sognet, ligger omtr. 1¼ Mil S. for Kjøbenhavn. Den lermuldede
Jord er meget frugtbar; omtr. 200 Tdr. Ld. Engjord, der tilhører Dragør
Kommune (købt fra Store Magleby 1870), benyttes til Græsning og
Blegepladser. Til Sognet hører Øens eneste Skov, Statsskoven Kongelunden (1.
Kjøbenhavns Skovdistrikt).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>