Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Præstegaarden (ejet af Sognets Hartkornsejere), efter Sagnet den ældste i Danmark,
findes en gammel Døraabning med profilerede Vederlagssten, og i Forstuen en gammel
Dør med smukke Hængsler og et blyindfattet Vindue. Lige til Chr. VIII benyttedes
Gaarden af Kongerne som Opholdssted under Jagten; i nordre Fløj er indmuret en
Sten med Fredr. III’s Navnetræk.
Store Magleby (en Tid Søndre Magleby) nævnes allerede i Middelalderen under
Lunds Ærkebispestol og i Forliget 1370 mellem Valdemar Atterdag og Hanseaterne.
Om dens Besættelse af hollandske Familier under Chr. II er allerede talt (S. 237).
Som Vidnesbyrd om dens Betydning kan maaske tjene, at den i den nyere Tid fik
sit eget Segl og i lang Tid bevarede sine særlige Institutioner. Der prædikedes saaledes
indtil 1731 kun Hollandsk eller Plattysk i Kirken (1735 viedes det første Par paa
Dansk), indtil 1811 prædikedes der baade Tysk og Dansk[1], og indtil 1816 havde
Byen sin særegne Rettergangsmaade efter hollandsk Mønster, Øvrigheden bestod af
Schouten (Fogden), som valgtes af Gaardmændene, og af 7 af alle Beboerne hvert
Aar valgte Schöppens; disse 8 Mand udgjorde det lille Raad“; men var der vigtige
Sager til Afgørelse, tiltraadte de 2 foregaaende Aars Schöppens, og disse 22 Mand
udgjorde „det store Raad“. Byen har ogsaa til den senere Tid haft sin egen
Forligskommission.
I Nærheden af Store Magleby stod 10. Okt. 1658 den bekendte „Turnering“
mellem de Danske under Ulr. Chr. Gyldenløve og Hans Ahlefeldt og de Svenske
under Wrangel, hvilken overværedes af begge Kongerne og endte med de Svenskes
Nederlag, som nær havde kostet Karl Gustav Livet.
Dragør Kirke er opført 1882 efter Tegn. af Arkitekt Wessel, i Spidsbuestil af
røde Mursten med Granitsokkel og bestaar af tresidet Kor, Skib med Vaabenhus
paa Nordsiden og Taarn paa Sydsiden nærmest Koret. Taget er dækket med Skifer,
Tagværket er indvendigt i Skibet synligt og dekoreret. Alterbillede af F. C. Lund
(1884). I Midtergangen hænger et Skib og to smukke Messingkroner. — Paa
Kirkegaarden et Ligkapel.
Dragør havde ikke ringe Betydning i Middelalderen paa Grund af det store
Sildefiskeri i Sundet og var en vigtig Plads for Hansestæderne, navnlig i 14. og
15. Aarh. I det Forlig, som Valdemar Atterdag maatte indgaa med Hansestæderne
1370, maatte han indrømme disse de tidligere Rettigheder, som de havde haft paa
Amager (Nedsaltning, Handel med indførte Varer og Udskibning); 1396 havde
Deventerne Tilhold paa Dragør, 1470 havde Stettinerne Leje her. I Helsingørs Købstadsret
af 2/6 1426 tilsiges der Byens Borgere „saadanne Privilegier, Friheder og Fordele,
som andre vore Borgere og Købstadsmænd paa vore Markeder og Sildelejer, som ere
Skanør, Falsterbo, Malmø og Dragør“ (ligeledes nævnes Dragør i Helsingørs
Privilegiers Stadfæstelse af 3/7 1456), og 1475 forordnede Christian I, at de af Hanseaterne
opkøbte Stude kun maatte udføres over Ribe, Assens, Falsterbo og Dragør. Thurah
omtaler i sin Beskrivelse af Øen, at Hanseaterne havde haft 700 Boder ved Dragør;
men ogsaa flere kjøbenhavnske Kirker og Klostre vides at have haft Boder der,
saaledes Vor Frue Kirke, flere Altere i St. Nicolai Kirke, endvidere Graabrødreklosteret
og vistnok ogsaa Helligaandshuset. Der er fundet Spor af disse Sildeboder paa
Markerne N. for Byen; men maaske der ogsaa har ligget en Del mod S. I Beg. af 16. Aarh,
da Byen i øvrigt allerede var i Tilbagegang paa Grund af det aftagende Sildefiskeri,
fik Kronen selv sit Salteri ved Dragør; 1574 afstod Kronen en Del af sine
Ejendomme her til Hollænderne. Dog har Byen vist endnu en Tidlang hævdet sig som
en betydelig Fiskerby. Til Store Magleby, til hvilken Dragør i længere Tid var knyttet
baade i kirkelig og retslig Henseende, var Forholdet ikke godt; og Beboerne sogte
i mange Aar hellere Taarnby Kirke. I Dragør ligger endnu Byens først opførte Skole
fra 1727 (se Chr. Nicolaisen, Dragørs Fortid og Fremme, Kbh. 1887).
Kongelunden, omtr. 300 Tdr. Ld., der tidligere hørte til St. Magleby Overdrev, blev
1818 overladt til det kgl. Landhusholdningsselskab ved dets Præsidents, Gehejmeraad
Jonas Collins Foranstaltning paa 20 Aar til Skovkultur, hvorefter Arealet med de
Træplantninger, der havde fundet Sted indtil den Tid, uden Godtgørele atter skulde
tilfalde Store Maglebys Hartkornsbrugere; men efter de 20 Aar blev Overdragelsen
fornyet paa lige saa langt et Tidsrum, og 1845 købte Statskassen Skoven for 20,000 Rd.
Komt niet hier als onbereyd
Dat kost uwe eige Zaligheid.
Maar eet en drinkt in vast Gelove
Zo neemt y God in zyn Vertrouve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
