Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter / 270 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Emilie Kilde rejste det Mindesmærke for sin første Hustru Emilie (født Rantzau),
som endnu staar der. I Sølysts smukke Have med dejlig Udsigt over Sundet staa
3 Birketræer, plantede i Hjørnerne af en ligesidet Trekant tæt ved en lille Dam af
Schimmelmann, A. P. Bernstorff og Christian Ditlev Reventlow til Minde om deres
Samvirken for humane Reformer (se J. Møller, Mnemosyne I, S. 74). Efter
Schimmelmanns Død 1831 ejedes Sølyst af Baron v. Løwenstern, kgl. dansk Minister i
Wien, og hans Hustru, f. Schimmelmann, hvilke dog solgte det 1840 til Etatsraad
J. Th. Suhr († 1858), i hvis Families Eje det senere, har været. (J. L. Heiberg, som
var en hyppig Gæst hos Etatsraad Suhr, har forherliget Stedet i sit Digt „Sølyst“,
trykt i „Ugentlige Blade“, udg. af H. Hertz 1858. Se ogsaa Joh. Luise Heiberg,
Et Liv genoplevet i Erindringen, II, S. 71 fl.).

Strandvejen ved Emilie Kilde.

Christiansholm tilhørte i 17. Aarh. Assessor i Højesteret Vitus Bering; han solgte
det 1671 til Christian V, som Aaret efter forærede det til sin Dronning Charlotte
Amalie, der straks efter solgte det for 5000 Rd. til Ulr. Fr. Gyldenløve. Senere er
det atter kommet til Kronen; thi 1746 skødede Fredr. V Christiansholm til Agent,
senere Etatsraad Just Fabricius. Senere kom det i Hænderne paa Christoffer Mac
Evoy, der 1783 solgte det til E. H. Schimmelmann, efter hvis Død 1831 det solgtes
ved Auktion. Nu ejes det af Greve C. C. Danneskjold-Samsøe.

Ved Skovshoved laa i 15. Aarh. et St. Annekapel (se H. F. Rørdam, Kjøbenhavns
Kirker og Klostre i Middelalderen, S. 346).

(Litt.: se under Gjentofte Sogn).

Lyngby Sogn (Anneks til Gjentofte 1682–1758) omgives af Sundet,
Ordrup, Gjentofte og Gladsakse Sogne, Bagsværd Sø, Smørum Herred
(Kirke-Værløse Sogn) og Furesø samt Søllerød Sogn, fra hvilket det paa
en længere Strækning skilles ved Mølleaa. Sognekirken, i den sydl. Del af
Sognet, ligger omtr. 1½ Mil N. N. V. for Kjøbenhavn. Jorderne, der ere
temmelig bakkede og i den nordl. Del mest højtliggende (Lyngby Bavnehøj
er 167 F., 52,₄ M.; Jægerbakken S. for Frederiksdal er ligesaa høj), ere
mod S. lermuldede og sandmuldede, mod N. mere sandede. Langs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>