Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under Kjøbenhavns Amts nordre Birks Jurisdiktion, Kbhs. Amtstue- og
Kbhs. Amts nordre Lægedistr., 2. Landstingskr. og Kbhs. Amts 4.
Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr’. 20. og 21. Lægd. Lyngby Kirke ejes
af en Privatmand, Taarbæk Kirke (fra 1896) af Beboerne. Foruden
Sognepræsten er der ansat to Kapellaner pro loco,
Lyngby Kirke, smukt beliggende paa en Bakke ved Landevejen, er en Korskirke;
Korsfløjene af røde Mursten og Taarnet ere dog senere Tilføjelser til en ældre
Kampestensbygning. Kirken har 5 Hvælvinger i Skibet og 2 i Korset (1 i hver
Korsgren) ; et Gravkapel paa Nordsiden bruges nu til Ligkapel; under Kapellets Gulv flere
Kister. Paa Korets udvendige Mur ses et. Relief fra Middelalderen: en Dyreskikkelse,
der holder et Barn i Munden. Altertavle af C. V. Eckersberg; Prædikestol med
Aaret 1598; gammel Granitdøbefont. I Kirken en Mindetavle over Sognepræsten, Prof.
Jørgen Borch, † 1803, og over faldne i de slesvigske Krige. Aar 1876 fandtes nogle
gl. Kalkmalerier omtr. fra Midten af 15. Aarh. paa Hvælvingerne i Skibets vestre
Del. Hvælvingskapperne vare fyldte med Lovværk, Figurer og Indskrifter. Paa en
af dem saas Christus bærende Korset, paa en anden Jomfru Maria med Christi Lig
over sit Skød, Apostlene, den opstandne Christus med Sejrsfanen, den vantro Thomas,
der stikker sin Finger i Saaret i Herrens Side osv. (se Magn. Petersen, Danske
Kalkmalerier, S. 88). — Paa Kirkegaarden ligge bl. a. begravede Skuespillerinden Ellen
Marie Heger († 1842) og Digteren Thomas Lange († 1887), over hvilken sidste der
er rejst et Monument efter Tegn. af Lor. Frølich.
Taarbæk Kapel, beliggende i Dyrehaven („Skovkapellet“), er opført 1864,
fornemmelig ved private Gaver, efter Tegn. af Arkitekt Wessel efter Forbillede af en
gammel angelsachsisk Kirke i Limerick, af røde Mursten med Granitsokkel;
Hovedindgangen er gennem Vaabenhuset paa den nordre Side; mod Ø. afsluttes det 34 Al.
lange Skib med en fremspringende Korafslutning; Klokketaarnet er med Fløjen
34 Al. højt. Altertavlen af Raadsig (Christus i Gethsemane).
Sorgenfri Slot („Sorgenfrey“) er opført i Beg. af 18. Aarh. af Grev Carl Ahlefeldt
og tilhørte senere Storkansler Grev U. A. Holstein, Frederik IV, Prinsesse Sophie
Hedevig, Enkefyrstinde Sophie Caroline af Ostfriesland (fra 1756), Gehejmekonferensraad Desmercières, der købte det 1769 for 8000 Rd., og hvis Enke, Komtesse Friis
solgte den 1783 for 14,500 Rd. til Grosserer Henr. Bolte (senere Baron); dennes Bo
solgte det 1789 for 13,000 Rd. til Arveprins Frederik, hvem Anlægget af Haven og
den smukke Lystskov med det bakkede Terræn langs Aaen skyldes, og derpaa ejedes
det af Christian VIII, der ofte opholdt sig her baade som Prins og Konge, og som
her modtog Nordslesvigernes Adresse 27/7 1846. Efter at det i 1855 var blevet
Statsejendom, var det Sommeropholdssted for Enkedronning Caroline Amalie lige til hendes
Død 1881. I Slotsparken ved Slottets nordre Side rejste Kvinder i Lyngby 1882
en Mindestøtte for hende (en 6 Al. høj Granitstøtte med Portrætmedaillon, efter
Tegn. af Evens). Tæt ved Slottet staar en Mindestøtte med Buste af Fredr. V (udf.
af Saly 1764); i Nærhedenen hvid Marmorstøtte med sort Marmorsilhouet og
Arveprins Frederiks Gemalinde, Sophie Frederikkes Fødsels- og Dødsaar. Paa Slottet
Malerier af Chr. VI, Fr. V og Juliane Marie. I og ved Sorgenfri findes flere anselige
og mærkelige Træer, saaledes S. Ø. for Slottet en 96 F. høj Ædelgran, Stammens
Omf. 8 F., N. for Slottet et 61 F. højt Tulipantræ, og ved Rustenborg i Lyngby to
mægtige kanadiske Popler, hvoraf den højeste er 120 F., Stammens Omf. 12 F.
Lyngby Landboskole blev oprindelig anlagt 1867 i Nærum af Landbrugskandidat,
nuv. Kaptejn J. C. la Cour, men flyttedes Aaret efter til Lyngby, da et Aktieselskab
havde opført Bygningerne, som Forstanderen, la Cour, købte 1880. Han udvidede
Skolen betydeligt, idet han opførte et Landbrugsmuseum og købte Brede Ladegaard,
af hvis Jorder han henlagde 8 Tdr. Ld. til Støtte for Undervisningen. 1890
overdrog han Skolen til „Grundtvigs Højskole“ (opr. 1856 af Grundtvig paa Marielyst
ved Kjøbenhavn), hvis Bestyrelse lod Bygningerne betydeligt udvide (opførte efter
Tegn. af C. V. Dahlerup og F. C. Bøttger). Skolen har 7 faste Lærere og
underviser aarlig 70–100 Elever. (K. Rørdam, Geol.-agronomiske Undersøgelser ved
Lyngby Landboskole og Brede Ladegaard, Kbh. 1894). — I Lyngby har der 1871–74
ogsaa været en Pigehøjskole.
Jægersborg Dyrehave hed tidligere „Boveskov" og nævnes allerede i Valdemar
II’s Jordebog 1231 („Bouæscogh“) som hørende til Lyngby (se O. Nielsen, Hist.
Tidsskr., 5. R., IV Bd., S. 728), og den har vistnok været langt mere bevokset end
nu; kun i Midten var der, ligesom nu, en aaben Slette, hvorpaa tæt Ø. for det Sted,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
