Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Virumgaard har været i Christian VIII’s og Frederik VII’s Besiddelse.
Hummeltofte har været ejet af Biskop Monrad, som 1865 solgte den til Prof. N. Chr.
Frederiksen. Landstedet Sophienholm opnaaede i sin Tid et stort Ry, da det fra 1790
ejedes af Gehejmekonferensraad Joh. Chr. Constantin Brun († 1836), som var gift
med Digterinden Frederikke Brun († 1835), der her om Sommeren samlede om sig
en Kreds af Skønaander, Digtere og Kunstnere, hvem baade den aandrige Værtinde
og hendes yndefulde Datter Ida eller Adelaide (Bombelles) begejstrede. Den nuv.
Hovedbygning er opf. 1803 af Brun; smuk Have og Park med sjældne Træer.
Hvor langt tilbage i Tiden Mølleaaen har været anvendt til Møllebrug, kan ikke
siges. Den første af Møllerne, som kendes, er vistnok Nymølle; dens Navn træffes
allerede i Beg. af 13. Aarh.; men Navnet tyder ikke paa, at det er den ældste.
Her kan kun fremdrages enkelte Momenter af Anlæggenes Historie. I 14. Aarh.
nævnes andre af Møllerne, saaledes Fuglevadsmølle (Folevad) Brede (Brydæ) og
Ørholm (Ørewaz, Ørevad), 1417 afhændede Vor Frue Kirke Nymølle til Roskildebispen
Jens Andersen; i Chr. III’s Tid var der en Krudtmølle ved Fuglevadsmølle; 1628
gav Chr. IV Brede Mølle til Joh. v. Dehlen og Laurentz Møllengracht til Krudtmølle;
men disse Krudtmøller nedlagdes snart og kom i andres Hænder, saaledes 1668 til
den bekendte Kobbersmed Henr. Ehm, som indrettede et Hammer- eller Kobberværk
paa Brede. I 17. Aarh. var der ligeledes Krudtmølle ved Lyngby (en Tid indrettet til
Valkemølle af Guldsmed og Alkymist Casper Herbach, † 1664) og Ørholm, ligesom
der ogsaa ved Aaen laa flere „Slibe- og Poleremøller“, saaledes ved Raadvad
(„Rodevalds Værk“), hvilken Mølle Fredr. III overlod til Overtøjmester Peter Kalthoff, som
der indrettede en Slibe- og Krudtmølle. Efter hans Død (1672) kom Raadvad atter
til Staten; senere overlod Fredr. V Krudtmøllen her til sin Kammertjener, senere
Justitsraad Nicolai Jac. Jessen for at indrette et Filehuggeri der, og da han gik
fallit 1765, gik det over til Isenkræmmerlavet i Kbh., hvilket besad det i henved
et Aarh., saaledes at alle, der vilde optages i Lavet, maatte have Andel i Fabrikken; da
Lavsvæsenet ophævedes, overtoges den af et Interessentskab, som 1894 omdannede
den til Aktieselskab. Størst Betydning havde dog en Tid Anlæggene ved Frederiksdals
eller, som den tidligere hed Hjortholm Mølle, der 1649 købtes af den bekendte
Rentemester Henrik Müller (se F. Meidell, i „Museum“ 1894, II S. 73 fl.), som 1668 solgte
den til Fredr. III, hvorefter Navnet Frederiksdals Mølle blev det almindelige. Faa Aar
efter begyndte her og i Omegnen ved Dronning Charlotte Amalies Paavirkning en
Række Fabriksanlæg, saaledes Kobbermøllen ved Nymølle og Frederiksdals Papirmølle.
Nymølle bortforpagtedes 1672 til Henr. Ehm, senere til Lor. Badstuber, hvis Søn (?)
Poul Badstuber 1738 erhvervede den som Ejendom og der, ligesom paa Brede og
Ørholm, drev en stor Virksomhed i Messing, Kobber, Knive og Staaltraad, indtil han
gik fallit 1746 og Fabrikkerne atter splittedes; Brede kom saaledes senere i Grev
Schimmelmanns Besiddelse, og i 19. Aarh. har det været Centrum for en stor
Klædefabrikation (anl. 1809 al Modeweg i Kbh., flyttet 1831 til Brede), der en Tid ogsaa
omfattede Nymølle, Ørholm og Stampen. Frederiksdals Papirmølle anlagdes af Charlotte
Amalie 1673 og dreves en Tid af Hans Heuser, der ogsaa en halv Snes Aar efter flk
Strandmøllen (anlagt først som Valkemølle, 1645 indrettet som Papirmølle af Joh.
Ettersen) og senere Bestyrelsen af den, da Charlotte Amalie købte den 1690; 1693
indkaldtes fra Hannover Joh. Drewsen (Drewez?), som forpagtede og 1718 erhvervede
Strandmøllen som Ejendom, og den forblev i denne Families Besiddelse, indtil
den 1889 overgik til Aktieselskabet „De forenede Papirfabrikker“, sammen med
Ørholm og Nymølle, som den Drewsenske Slægt havde tilkøbt 1854. Strandmøllen
er nu Danmarks ældste eksisterende Papirfabrik (Frederiksdals Mølle forfaldt allerede
paa Heusers Tid). Ved Fabrikken er der 1893 rejst et Mindesmærke (Granitstøtte
med Buste, udf. af Alfr. Thielemann) for Chr. Drewsen (f. 1799), der 1865 blev
Eneejer af Strandmøllen, Ørholm og Nymølle (se C. Nyrop, Strandmøllen, Kbh. 1878).
Paa Bunden af en Høj fra Broncealderen ved Hvidegaard blottedes 1845 en
stensat Kiste, hvori der laa brændte Menneskeben, Uldtøj, Levninger af en
Spaanæske, et Broncesværd i en vel bevaret Skede samt et Læderetui, i hvilket sidste
forskellige Genstande af en saa mærkelig Art, at man mente, at den afdøde havde
øvet „Sejd“, om end maaske i Videnskabens Tjeneste.
I et Dokument fra 1464 forekommer en Fritze Pariis „awapn (Væbner) i Konnings-Lyngby“.
Søllerød Sogn omgives af Sundet, Lyngby Sogn, hvorfra det skilles
ved Mølleaa, Fure Sø og Frederiksborg Amt (Lynge-Kronborg Herred).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
