Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tørvemose, Resten Ager; paa Ejendommens Grund er 1886–87 anlagt et
Hvidtølsbryggeri, der aarligt producerer omtr. 5000 Tdr.) og Aggershvile
med en 1893 opført Hovedbygning (141/8 Tdr. Hrtk, 171 Tdr. Ld., hvoraf
6 Eng, Resten Ager; Kystbanen vil borttage omtr. 3 Tdr. Ld. af Ejendommen;
i Haven en lille Villa, der sammen med en ældre Bygning ved
Ejerindernes Velvilje er overladt til Sommeropholdssted for svagelige Syersker). —
Af andre Gaarde og Lokaliteter nævnes: Rudegd., Havarthigd., Vesselsminde,
Søllerødgd., Hendriksholm, Enrum, Mothsgaard (opkaldt efter dets tidligere
Ejer Gehejmeraad Matthias Moth, † 1719, Sophie Amalie M.s Broder), „Høj
og Dal“ ved Nymølle, Suhmsminde i Øverød (opkaldt efter den tidligere
Ejer, Historieskriveren P. Fr. Suhm), Frydenlund, Rolighed og Miramara
(opf. 1887–88 efter Tegn. af H. Kampmann) ved Strandvejen, m. fl. Ved
Vejle Sø ligger Holte Station paa Nordbanen; i Nærheden, ved Hovedlandevejen,
Nyholte Hotel med et Villakvarter, og nordligere ved Vejen Rudersdals
Kro. — I Geelsskov ligger Geelshus, Skovriderbolig for 1. Kjøbenhavns
Skovdistrikt. Ved Mølleaaen Papirfabrikken Nymølle, Klædefabrikken
Stampen (Aktieselskab opr. 1896) og Papirfabr. Strandmllen (se nærmere
S. 273).
Søllerød Sogn, der danner en egen Sognekommune, hører under Kjøbenhavns
Amts nordre Birks Jurisdiktion, Kbh.’s Amtstue- og Kbh.’s Amts
nordre Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kbh.’s Amts 4. Folketingskr.
samt 1. Udskrivningskr’. 19. Lægd. Rudersdals Distrikt hørte indtil 1891
i gejstl. Henseende til Birkerød Sogn. Søllerød Kirke og Vedbæk Kapel
ejes af Kommunen.
Søllerød Kirke er opført af Kamp og Mursten, har Hvælvinger, Taarn med takkede
Gavle og Vaabenhus paa Nordsiden. Altertavlen er et Billedskærerarbejde fra Chr. IV’s
Tid, Alterbillede af J. L. Lund. Orgel skænket 1893 af Generalkonsul Jul.
Holmblad. Rester af en mærkelig gammel Ligsten over „Johannes Nicolai de Øberuth“
(Jens Nielsen af Øverod), † 1402, er indmuret i Vaabenhusets vestre Væg (indtil
1893 laa den ved Taarnets nordre Ende). I Taarnets søndre Væg opdagedes 1893 et
hult Rum, hvori henstod en Ligkiste med et Barnelig, som syntes at være begravet i
18. Aarh. — Paa Kirkegaarden ligge bl. a. begravede Kobberstikker J. F. Kleve († 1797),
Fabrikant Joh. Chr. Drewsen († 1857; Monument med Inskription og Broncebuste,
udf. af Th. Stein), Etatsraad Joh. Christoffer Nyholm til Baggesvogn († 1867) og Baron
J. Holger Rosenkrantz († 1875); Mindesmærke over nogle i Krigen 1864 faldne.
Vedbæk Kapel, beliggende i Skoven tæt ved Frydenlund paa Enrums Grund
(skænket af Assuranceforretningsfører Edv. J. Hvidt, Grunden skænket af Grev C.
Danneskjold-Samsøe til Enrum), er opført efter Tegn. af Arkitekt V. Tvede af røde
Mursten i Rundbuestil med et højt Taarn med Spir (37 Al.); det er indviet 4/6 1871.
Dronninggaard stammer fra Fredr. III’s Tid, idet han, samtidig med at han
opførte Frederiksdal ved den anden Side af Søen, skænkede det i Fure Sø udskydende
Næs til sin Dronning Sophie Amalie, som her lod opføre en „Lystgaard“ (D. Atl.
II, 232) og anlægge et „Hollænderi“, hvor hun holdt muntre Fester og drev ivrigt
Landbrug med oldenburgske Køer og Høns og Gæs af fremmed Race. Efter hendes
Død 1685 tilfaldt Ejendommen Kronen; noget over Midten af 18. Aarh. (1764) ejedes
den af Gehejmeraad Hans v. Ahlefeldt, som genopførte Hovedbygningen, da den
gamle var brændt. Hvor denne gamle Bygning har ligget, og hvorledes den saa
ud, ved man intet om; en Tavle med Fredr. III’s og Sophie Amalies Navnetræk, der
er indsat i den nuværende Gartnerbolig, er den eneste Levning af den. Gaarden
maa dog snart atter være kommen til Kronen; thi 1772 skænkede Chr. VII den til
Kammerherre W. D. W. v. Staffeldt, som dog allerede 1776 solgte den (for 17,000
Rd. D. C.) til Forpagteren paa Brede, Ole Svendsen, der atter 1781 solgte den til den
rige Grosserer, Agent, senere Etatsraad Fr. de Coninck († 1811), og med ham
begynder Dronninggaards Storhedstid[1]. Han lod opføre i de nærmeste Aar, efter at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
