Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Undtagelse af nogle paa Korets Hvælving, der restaureredes af Zeuthen, og en ny
Dekoration anbragtes paa Hvælvingerne (se Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 89). I
Kirken ligger begravet (Epitafium i Kirken) Sognepræst Mads Rasmussen, († 1647),
1623–26 Skibspræst paa „Perlen“, som gik til Østindien (se Danske Magasin I, S. 104).
Thorslunde Sogn omgives af Annekset Ishøj og Høje-Taastrup Sogne
samt Tune Herred (Kildebrønde og Reerslev S.), hvorfra det for en Del
adskilles ved Lille Vejle Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger noget
over 2½ Mil V. S. V. for Kjøbenhavn og henved 1½ Mil Ø. S. Ø. for
Roskilde. De lavtliggende Jorder ere jævne, muldlerede og frugtbare.
Fladeindholdet var 16/7 88: 1505 Tdr. Ld., hvoraf 830 vare besaaede (deraf med
Hvede 52, Rug 123, Byg 264, Havre 186, Ærter og Vikker 40, Blandsæd til Modenh.
4, til Grøntf. 71, Kartofler 6, andre Rodfr. 84), medens der henlaa til Afgræsn. 176,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 402, Have 48, Moser og Kær 13, Byggegr. 18, Hegn og Veje
18 Tdr. Kreaturhold 1893: 154 Heste, 623 Stk. Hornkv. (deraf 438 Køer), 143
Faar, 357 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var
1/1 85: 1883/4 Td.[1] Der var 23 Selvejergaarde med 146¾, 5 Arvefæstegd. med 27,
58 Huse med 14¾ Tdr. Hrtk, og 5 jordløse Huse. 2 Gaarde over 12 Tdr. Hrtk. (med
51¼ Tdr). Befolkningen, 1/2 90: 487 (1801: 289, 1840: 423, 1860: 475, 1880:
470), boede i 93 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 18 levede
af immat. Virksomh., 286 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 80 af Industri, 11 af Handel,
25 af andre Erhv., 34 af deres Midler, og 30 vare under Fattigv. Gennem den
sydøstl. Del af Sognet gaar Landevejen til Kjøge.
I Sognet Byen Thorslunde[2] med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle.
Paa Thorslunde Mark Fattiggaarden Pedersborg for Thorslunde-Ishøj
Kommune, opr. 1882. — Hovedgaarden Benzonsdal, 523/8 Tdr. Hrtk., hvortil
kommer to Gaarde i Samdrift med Hovedgaarden 141/8 Td. Hrtk., tilsammen
500 Tdr. Ld., (hvoraf 400 paa Hovedgaarden), alt Ager; til Ejendommen
hører 1 Arvefæstegaard og 17 Huse, tilsammen 57/8 Tdr. Hrtk.; af
Hovedgaardens Jordtilliggende ligge 11¾ Tdr. Ld. i Kildebrønde, 1¼ Tdr. Ld. i
Reerslev Sogn, Tune Herred, Resten i Thorslunde Sogn. — Ved Lille Vejle
Aa ligger Nederste Mølle.
Thorslunde S., der danner een Sognekommune med Annekset Ishøj, hører
under Kjøbenhavns Amts søndre Birks Jurisdiktion, Kbh’s Amtstue- (undtagen
den sydlige Del, der hører under Roskilde Amtstuedistrikt) og Kbh’s
Amts søndre Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kbh’s Amts 6. Folketingskr.
samt 1. Udskrivningskr.’ 13. Lægd. Kirken er Stifts-Landsbykirke (se under
Roskilde Domkirke S. 221).
Thorslunde Kirke er oprindelig opført af Fraadsten i romansk Stil, vistnok i 12.
Aarh’s 1. Halvdel. Den ældste Del har bestaaet af Skib og Kor. I Skibets vestre
Gavl ses endnu fra den ældste Bygnings Tid et lille Vindue, der er delt i Midten
med en Søjle, og som har bragt Lys ind til Loftet (se J. Kornerup, Aarb. f.
nord. Oldk. og Hist., 1870, S. 158). I 15. Aarh. er Kirken undergaaet en betydelig
Forandring. Koret blev nedbrudt tillige med Muren, der skilte det fra Skibet, hvis
Mur forlængedes betydeligt mod Ø. og afsluttedes med en flad Gavl; inden for den
anbragtes et smalt Rum med en Tøndehvælving for at tjene til Sakristi. Kirken
dækkedes samtidigt med spidsbuede Hvælvinger, og store Vinduer aabnedes; imod
V. tilføjedes et Taarn og imod S. et Vaabenhus. I Aarene 1861–64, 1871 og 1873
undergik Kirken en betydelig Reparation, hvorved Taarnet befriedes for Overkalkningen.
Altertavlen er et Maleri af Th. Wegener (fra 1846): Christus og den blodsottige
Kvinde; Forsiden af det gl. Alterbord (længe benyttet som Altertavle), der siden 1874
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
