Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vinthergd., 13¼ Td. Hrtk., 132 Tdr. Ld., hvoraf 22 Mose og Eng, Resten
Ager; den tredje 12¾ Td. Hrtk., 120 Tdr. Ld., hvoraf 12 Eng og Mose,
Resten Ager), 2 Gaarde i Skalstrup (den ene, Kirkeagergd., 14½ Td.
Hrtk., 132 Tdr. Ld., hvoraf 4 Eng, Resten Ager; den anden 12½ Td.
Hrtk., 114 Tdr. Ld., hvoraf 6 Eng, Resten Ager) og 3 Gaarde i Tjæreby
(den ene 13½ Td. Hrtk., 129 Tdr. Ld., hvoraf ½ Eng, Resten Ager; den
anden 133/8 Td. Hrtk., 106 Tdr. Ld., hvoraf 2 Eng, Resten Ager; den tredje,
Grydebjærggd., 13 Tdr. Hrtk., 119 Tdr. Ld., hvoraf 2 Eng, Resten Ager).
Roskilde Frue S., der danner en egen Sognekommune, hører under Ramsø
og Tune Herreders Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Lægedistrikt, 2.
Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 5. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’
58. Lægd. Kirken er Stifts-Landsbykirke (se under Roskilde Domkirke S. 221).
Vor Frue Kirke var en af de ældste Sognekirker i Roskilde. If. Saxos Beretning
er den opført af Roskildebispen Svend Norbagge 1076–88. Efter samme Kilde
stiftede Provst Isak omtr. 1158 som Sonoffer, fordi han havde forstyrret Biskop
Vilhelms Grav i Roskilde, Vor Frue eller St. Marie Nonnekloster og knyttede det til
Vor Frue Kirke. Oprindelig var Ordensregelen utvivlsomt Benediktinernes, men henved
20 Aar senere omdannede Biskop Absalon Klosteret til en Bolig for Cisterciensernonner.
Denne Reform stod maaske i Forbindelse med, at Absalon 1176 overførte sin
Frænkes, den hellige Margrethes[1] Ben fra Stranden ved Kjøge, hvor hun var bleven
jordet, til Roskilde og skrinlagde dem i Vor Frue Kirke. Margrethes Gravmæle (af
hvilket der intet Spor er tilbage) og det Helgenry, hun vandt, blev en rig
Indtægtskilde for Klosteret. Fra tidligere Tid ejede det bl. a. St. Peders og St. Povls Kirker
i Roskilde og Kirkerne i Sengeløse, Glim og Gadstrup. Nu skænkede Absalon det den
saakaldte Margrethekollekt, en Pengeindsamling fra 12 østsjællandske Herreder, samt
Tredjedelen af, hvad der ofredes i det Kapel, som var opført ved Helgenindens Grav
ved Kjøge Strand. Flere af de danske Konger viste sig ligeledes gavmilde mod
Klosteret, saaledes Abel og Erik Glipping; Dronning Margrethe skænkede det Gaarden
Kjeldstrup i Odsherred (1393), og 1411 bestemte hun, at 3000 Mark lybsk straks
efter hendes Død skulde overgives det. Ogsaa Dronning Dorothea betænkte Klosteret
med en Pengesum til Hjælp ved nogle Bygningsreparationer. Klosteret, der 1242
var afbrændt, men atter opført, blev saaledes snart en rig Stiftelse; dertil kom, at
Nonnerne for en stor Del vare adelige Jomfruer; i Slutn. af 12. Aarh. havde endog
to Kongedøtre, vistnok Valdemar I’s Døtre Margrethe og Marie (eller Magdalene),
indgivet sig i Klosteret; ogsaa Skjalm Hvides Datter skal efter sin Mands Død have
været Nonne der. Endelig var der fra Vor Frue Kloster indkaldt Nonner til Bergen
Kloster paa Rügen, hvilken Ø i lang Tid hørte under Roskilde Bispestol. Klosteret
styredes af en Priorisse med en Adelsmand ved sin Side. Længe efter Reformationen
bestod Klosteret, thi endnu 1563 omtales Nonner; 1570–71 tilbyttede Frants Banner
sig det, men kort efter er det sikkert, med Undt. af Kirken, blevet nedbrudt; paa Resens
Tid var det saa godt som forsvundet Det har dog utvivlsomt været et firfløjet
Bygningskompleks, af hvilket Vor Frue Kirke udgjorde den nordre Fløj. Ved nogle
i 1856 ved Prof. Kornerup foretagne Udgravninger fremdroges Murlevninger af den
vestre Fløj og af den Korsgang, der paa vanlig Vis strakte sig langs Indersiden af
Bygningerne. Ligeledes afdækkedes da og senere flere i Tegl murede Grave af den
for den ældre Middelalder karakteristiske Form, ligesom man ogsaa ved disse
Undersøgelser har faaet vigtige Oplysninger om Kirkens tidligere Skikkelse.
Kirken har i sin oprindelige Skikkelse fra 11. Aarh. været bygget i romansk Stil
af Fraadstenskvadre i Form af en treskibet Basilika med Bjælkeloft baade over
Hovedskibet og over de noget lavere med Halvtag dækkede Sideskibe. Alle tre Skibe have
i Ø. været afsluttede med halvrunde Alternicher. Bygningen har haft en Længde af
godt 50 Al.; Hovedskibets Bredde var indvendig 12½ Al., Højden 13½ Al. Dets
Sidemure hvilede paa to Rækker simple, firkantede Piller, der havde temmelig smaa
Rundbuer. Ovenover disse Buer vare 18 Tommer lange Kvadre stillede paa skraa
mod hverandre i en Netmuring ligesom nogle af de antike romerske Mure. Skønt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
