Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bekendte Oluf Rosenkrantz, som besad den til 1685, da han kort for sin Død maatte
sælge den (med Krabbesholm og Enggaard) for at kunne udrede den høje Bøde,
han var bleven idømt for sit Forsvarsskrift for den danske Adel. Hans Svigersøn,
Mogens Skeel til Fusingø og Odden overtog Egholm tillige med de andre 2 Godser
med det rige Bibliotek for i alt 30,546 Rd. Mogens Skeel skødede dog alt 1686
Egholm tillige med Krabbesholm til sin Broder Otte Skeel, efter hvem Egholm kom
til hans Datter Birthe, g. m. Otte Krabbe til Holmegaard (der ejede Gaarden fra.
1691, † 1719 paa Egholm). Ved Testamente havde Fru Birthe († 1737) bestemt
Egholm til Gehejmeraad, Statsminister Iver Rosenkrantz og hans Hustru, Charlotte
Amalie Skeel. Efter hendes Død 1763 gik Gaarden over til hendes Søn, Fr. Chr.
Rosenkrantz til Rosenholm († 1802), som ved Testam. overlod sine 5 Godser til
sin Slægtning, Gehejmeraad, Statsminister Niels Rosenkrantz (se under Rygaard, S.
337), som 1804 solgte Egholm og Krabbesholm til Broderen, Kammerherre Marcus
Giøe Rosenkrantz for 282,025 Rd. Denne overdrog da nogle Maaneder efter Godserne
for 284,000 Rd. til Grev Danneskjold-Samsøe og Kammeraad Lars Larsen. Den sidste,
der købte Egholm alene 1806 for 189,333 Rd., solgte den 1809 for 330,000 Rd, til
Artillerikaptejn Harald Rothe og Kammeraad Chr. Rothe, som atter for 300,000 Rd.
afhændede den 1812 til Generalkvartermester J. W. v. Haffner, † 1829, og under
dennes Søn, den senere Krigsminister og General Wolfgang v. Haffner, † 1887,
oprettedes Gaarden 1831 til et Stamhus. Nuv. Besidder er sidstnævntes Datter, Amalie
v. Haffner, Enke efter østerrigsk General Baron v. Langenau (bor i Wien). — Den
gamle, tofløjede Hovedbygning med 4 Taarne og Spir blev nedrevet af Fr. Chr.
Rosenkrantz 1765. Den nuv. Hovedbygning er opført 1842–43 af Wolfgang v.
Haffner, der i det hele tog sig med stor Iver af Godsets Bestyrelse, og for hvem
Godsets Beboere 1883 rejste en Mindestøtte, bestaaende af en Granitstøtte med
Buste (udf. af Bissen).
Ved Sæby ligger den store (1883) fredlyste „Bavnehøj“.
Gjershøj Sogn, Anneks til Sæby og det mindste Sogn i Herredet,
omgives af Hovedsognet, Roskilde Fjord og Frederiksborg Amt (Horns Herred).
Kirken, paa Sognets Østside ved Fjorden, ligger omtr. 1½ Mil N. N. V.
for Roskilde. Jorderne ere jævne og lermuldede.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 758 Tdr. Ld., hvoraf 391 besaaede (deraf med
Rug 101, Byg 114, Havre 97, Blandsæd til Modenh. 44, til Grøntf. 15, Kartofler 4,
andre Rodfr. 16), medens der henlaa til Afgræsn. 136, Høslæt, Brak, Eng m. m. 156,
Have 18, Skov 48, Byggegr. 4, Hegn og Veje 5 Tdr. Kreaturhold 1893: 50 Heste,,
250 Stkr. Hornkv. (deraf 180 Køer), 60 Faar og 137 Svin. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 835/8 Td. Der var 2 Selvejergaarde med 48,
2 Arvefæstegd. med 21, 1 Fæstegd. med 8½, 19 Huse med 6 Tdr. Hrtk. og 11
jordløse Huse. 2 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 583/8 Td.). Befolkningen, 1/2
1890: 177 (1801: 128, 1840: 200, 1860: 219, 1880: 217), boede i 35 Gaarde og
Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 1 levede af immat. Virksomh., 56 af
Jordbrug, 5 af Fiskeri, 21 af Industri, 14 af Handel og 80 af andre Erhverv. Gennem
den vestl. Del af Sognet gaar Landevejen gennem Horns Herred til Frederikssund.
I Sognet Byen: Gjershøj, ved Roskilde Fjord, med Kirke og Pogeskole
(de større Børn gaa til Sæby, se S. 341), Kro og Anløbsbro for Dampbaade,
der gaa mellem Roskilde og Selsø. — Desuden Hovedgaarden Krabbesholm,
48½ Td. Hrtk. Ager og Eng, 5½ Td. Skovsk., 484 Tdr. Ld., hvoraf
400 Ager og Eng og 84 Skov (hvoraf 57 i Sæby Sogn), 51½ Tdr. Hrtk.
Fæstegods og 47 Tdr. Hrtk. Arvefæstegods samt Sæby og Gjershøj Kirker.
Gjershøj S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i
administr. Hens. til de samme Distrikter, Landstings-, og Folketingskr. samt
Udskrivningskr.’ Lægd som dette. Kirken tilhører Ejeren af Krabbesholm.
Gjershøj Kirke (St. Laurentii Kirke) bestaar af Skib med firkantet Kor, Taarn
i Vest og Vaabenhus paa Sydsiden. Den er oprindelig bygget af Fraadsten, men
tidlig forlænget mod Vest med Munkesten. Fra først af har den været en lille
Kirke med Bjælkeloft, sparsomt belyst af smaa Vinduer. Da Hvælvingerne indbyggedes,
bleve Murene forhøjede. Korbuen er halvrund. Paa Skibets og Korets nordre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
