- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
386

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Taarnet hvilede, til forskellige Sider, knuste Prædikestolen, fyldte Skibet og
en Del af Koret med Sten og Grus og sønderslog Jærngitteret om Alteret.
Spiret, der var belagt med tykke Blyplader, faldt derimod udvendig midt
mellem søndre og østre Taarn uden at gøre de 4 Hjørnetaarne den mindste
Skade. Det blev vei straks besluttet, at man vilde rejse Søjlerne og
opmure de ødelagte Hvælvinger, men Pengene manglede, og Søjlerne bleve
foreløbig henlagte paa Kirkegaarden (2 af dem bleve opsatte ved
Kirkegaardsporten), medens det firkantede Midtparti blev tækket med røde Tegl
og fik fladt gibset Loft. Saaledes henstod Kirken som et Misfoster i mange
Aar, indtil der 1866 til Restaurationen bevilgedes af Staten omtr. 87,000
og af Kalundborg Kommune 20,000 Kr., dog saaledes at Restaurationen
(paabegyndt Okt. 1867) skulde foretages med det stadige Hensyn, at
Midttaarnet ogsaa engang i Tiden kunde blive rejst. Dette opnaaedes ogsaa
1870 ved nye Tilskud (8800 Kr., der vare opsparede af den af Staten
bevilgede Sum, andre 8000 Kr., som Kirken havde opsparet, og et Laan paa
6000 Kr.). Arbejdet lededes af Arkitekt Tvede under Medvirkning af det
særlige Kirketilsyn: Etatsraad Worsaae og Professorerne Herholdt og Heinr.
Hansen (en Tegning af Kirken før 1827, af Hofbygmester, Justitsraad
Hornbech, var en udmærket Vejledning; ogsaa den dav. Sognepræst Hoskiær
bør nævnes som en af dem, der har Fortjeneste af Restaurationens
Gennemførelse). De 4 Søjler maatte delvis fornyes (de 3 Søjlebaser, der ikke kunde
benyttes, findes nu ved Ligkapellet), Hvælvingerne indsattes, Midttaarnet
rejstes, og dets Spir dækkedes ligesom de andre med Kobber; Arbejdet
afsluttedes med, at Kirken udsmykkedes med en Dekoration (udført af
Dekorationsmaler V. Sørensen, ledet af Prof. Kornerup), og 24/9 1871 indviedes
den genrejste Kirke (saa længe Restaurationen stod paa, var der holdt
Gudstjeneste i Raadhussalen).

Kirkens Indre virker smukt og tiltalende. Navnlig gælder det
Midtpartiet, hvor de 4 Søjler med Trapezkapitæler bære de brede Hovedbuer
og de rundbuede Hvælvinger, som ere uden Ribber, men med Sømme. Den
malede Dekoration er holdt i Murstensfarver og Zigzag, og under det store
Taarn ses en Roset af Drageslyngninger, over Tøndehvælvingerne er der
Borter med Drager, og paa Hvælvingerne under Taarnene findes Esbern
Snares, Valdemar den Stores og Absalons Vaabener, saaledes at det
førstnævnte er i det østre Taarn, der tjener til Kor. Her staar en i
Renæssancestil rigt udskaaret og forgyldt Altertavle (Christi Fødsel, Nadveren
og Himmelfarten, ved Siderne Korsfæstelsen og Opstandelsen, desuden de
4 Evangelister m. m.), skænket 1650 af Hans Lindenov, Lensmand paa
Kalundborg Slot, og hans Frue, Elisabeth Augusta, Chr. IV’s og Kirstine
Munks Datter, hvis Vaabener ere anbragte paa den; øverst ses Fred. III’s
Navneciffer (1870 fandtes i Alteret et Relikviegemme af Bly, der atter
indmuredes i det). Den nye Prædikestol af Egetræ har udskaarne
Evangelistfigurer af Thelemann og 5 Malerier (Evangelisterne og Paulus) af A. Dorph,
de sidste skænkede af Lensgreve Lerche. Den smukke Granitdøbefont
fra Kirkens ældste Tid har Palmetprydelser, der meget ligne, hvad der
findes paa Fodstykkerne af Søjlerne i Fjenneslevlille og paa Døbefonten i
Vordingborg Kirke. I Koret er ophængt en Broncelysekrone, skænket 1713
af Raadmand Chr. Vorndran og Hustru Karen Jensdatter Voller. Af
Epitafier, der ere bevarede fra den gamle Kirke, nævnes: i nordre Korsarm
et Epitafium fra 1661 over Præsten Laur. Nielsen Gram med Hustru og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:38:16 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0410.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free