Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter / 408 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

38⁵/₈ Td.; Baroniet ejer i Bankaktier 13,400 Kr., i Fideikommiskapitaler
1,571,127 Kr. De 4 Gaardes Jordtilliggende er omtr. 2090 Tdr. Ld. foruden
Skovarealet, omtr. 937 Tdr. Ld. (Baroniets Gods ligger i Sognene: Butterup,
Søstrup, Kvandløse, Nørre-Jærnløse, Merløse, Asminderup, Uggerløse,
Ondløse, Søndersted, Tudse, Kundby, Hagested og Gislinge).

Butterup S., der danner een Sognekommune med Annekset Tudse i Tudse
Herred, hører under Merløse Herreds Jurisdiktion , Holbæk Amtstue- og
Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæks Amts 1. Folketingskr. samt
2. Udskrivningskr.’ 29. Lægd. Kirken tilhører Baroniet Løvenborg.

Butterup Kirke er en gammel kullet Kirke af Kamp, hvilende paa et smukt
tilhugget Fodstykke, og bestaar af Skib og Kor med Korrunding. I vestre Ende er
der en yngre Forlængelse af Mursten, maaske Underdelen af et afbrudt Taarn. Alle
Vinduerne ere 1883 gjorte spidsbuede, men der findes dog Spor af de gamle rundbuede
Vinduer; Korbuen er halvrund og oprindelig. Kirken har haft Bjælkeloft, men
deler senere indbygget Hvælvinger, over hvilke der er fundet Levninger af Kalkmalerier.
Alter (fra 1625) og Prædikestol ere i Renæssancestil; Marmordøbefont i gotisk
Stil med et smukt Messingfad. Stolestader fra 1563 med Oxernes Vaaben; over
Korbuen et Krucifiks fra 1670. Ligsten i Koret over Præsten Niels Lauridsen
(Holbech), † 1665, og Epitafium over Præsten Mads Jacobsen Pradt, † 1693, og Hustru.
En af Klokkerne er fra 1425.

Løvenborg (Efteraar 1894).

Løvenborgs ældste Navn var Ellinge, og dens Historie under dette Navn er vanskelig
at følge, da den let forveksles med Ellinge i Vendsyssel, Ellinge i Skaane, for ikke
at tale om Ellingegaard i Ods Herred. Oprindelig var den en Landsby, som tilhørte
Absalon, af ham skænkedes til Sorø Kloster og ved Mageskifte kom til Roskilde
Bispestol. Bisperne havde da deres Lensmænd paa denne Gaard. I Aarene 1331–84
nævnes en Jac. Mogensen de Ællinghæ, der kan være Ellinge i Ods Herred eller dette
Ellinge, men det er formodentlig sidstnævnte Gaard, hvortil Peder Ebbesen skrives
1372 og Ulrik Serlin (Zarnin) ved 1430, og i alt Fald den, hvortil Væbneren Anders
Pedersen (Jernskæg) skrev sig 1441; han havde den i Forlening af sin Broder, Biskop

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>