Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Interesse, da den var Holbergs kæreste Sommerbolig i flere Aar. At den er bleven
bevaret, er det af Holberg oprettede Enkesædes Skyld. Thi medens Akademiet senere
hen lod Tersløsegaards Jorder udstykke og bortsælge og endelig 1817 afhændede
Hovedgaardens Jorder (dengang noget over 227 Tdr. Ld.) som Arvefæste[1], maatte
det beholde Bygningen, for hvis Vedligeholdelse der rigtignok intet blev gjort, og
hvis enkelte Dele, med Undt. af den til Enkesædet bestemte Fløj, udlejedes til Smaafolk.
Endnu i 1830’erne stod dog Holbergs Bolig temmelig uforandret, saaledes Havestuen,
hvor han skal have taget sig Motion ved at save og hugge, og Arbejdsværelset i den
nordre Fløj; midt i Gaarden laa den Sten, hvorfra han plejede at stige til Hest, i
Haven stod et Lysthus med et ottekantet Stenbord, hvor han ofte arbejdede, osv.
Men Bygningen forfaldt mere og mere, og da man ikke vilde bekoste den
Hovedreparation, som var nødvendig, hvis den ikke skulde styrte helt sammen, blev det
ved Lov af 19/2 1861 bestemt, at Enkesædet skulde nedlægges, og at Bygningen
skulde sælges. Da købtes den for 10,000 Rd. ved Auktionen af Hofjægermester G.
J. R. Grüner til Ravnstrup sammen med 3 andre, nemlig Grev E. Frijs til Frijsenborg,
Grev Frijs til Juellinge og Baron Rosenørn-Lehn til Guldborgland, for at bevare
den efter Holbergs Bestemmelse, og ved kgl. Konfirm. af 24/12 1861 oprettedes
„Det af 4 Soranske Akademister opretholdte Holbergske Enkesæde paa Tersløsegaard“.
Dets Kapital er 15,000 Kr., hvis Renter uddeles til en Enke eller ældre Pige af
hæderlig Stand, der faar fri Bolig for Livstid paa Gaarden, som nu er istandsat (se
Soransk Tidsskr. I, S. 160 fl.).
Paa Atterup Marker er der en (1896 fredlyst) etkamret Langdysse.
Stenlille Sogn, Anneks til Stenmagle i Alsted Herred, Sorø Amt,
omgives af Tersløse, Nidløse og Ondløse Sogne, fra hvilket sidste det
adskilles ved Aamose Aa, samt Sorø Amt (Alsted Herred). Kirken, mod
S. Ø. i Sognet, ligger omtr. 3 Mil S. S. V. for Holbæk og 1½ Mil N. N. Ø.
for Sorø. Jorderne ere ujævne, dels bakkede og stenede, dels sumpede,
især mod N. og N. Ø., i Aamosen; dog findes der ogsaa enkelte lerede
Strækninger. Omtr. 1/8 er dækket med Skov (Orebo Skov, Sandlyng Sk.
og Laarup Plantage, den sidste bestaaende af Naaletræer).
Fladeindholdet var 16/7 1888: 4019 Tdr. Ld., hvoraf 1716 besaaede (deraf med
Hvede 59, Rug 337, Byg 551, Havre 419, Ærter og Vikker 15, Blandsæd til Modenh.
99, til Grøntf. 101, Kartofler 43, andre Rodfr. 90), medens der henlaa til Afgræsn.
412, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1073, Have 26, Skov 530, Moser og Kær 180, Byggegr.
22, Veje, Vandareal m. m. 60 Tdr. Kreaturhold 1893: 241 Heste, 1084 Stkr.
Hornkv. (deraf 714 Køer), 268 Faar, 770 Svin og 30 Geder. Ager og Engs Hartk. og
halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 243,9 Td. Der var 37 Selvejergaarde med 170,2, 3
Arvefæstegd. med 29,7, 97 Huse med 24 Tdr. Hrtk. og 63 jordløse Huse (over
Halvdelen i Fæste). (Til 5 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. hørte 68,9 Td.). Befolkningen,
1/2 1890: 1109 (1801: 456, 1840: 669, 1860: 937, 1880: 1039), boede i 212 Gaarde
og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 29 levede af immat. Virksomhed, 680
af Jordbrug, 233 af Industri, 25 af Handel, 89 af andre Erhv., 21 af deres Midler,
og 32 vare under Fattigv. Tørvetilvirkningen er ret betydelig. Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Holbæk til Sorø og Slagelse.
I Sognet Byerne: Stenlille ved Landevejen fra Holbæk til Sorø og
Slagelse, med Kirke, Skole, Kro, Mølle og Andelsmejeri (Raabjærg; det
tilvirker aarl. omtr. 70,000 Pd. Smør og 60,000 Pd. Ost); Saltofte; Tjørntved;
Skuerup med Missionshus; Sandlyng; Laarup; desuden Orebo Skole.
Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Bodal, 19½ Td. Hrtk., omtr. 550
Tdr. Ld., hvoraf omtr. 100 Granplantage, 110 Eng, 30 uopdyrket Tørvemose,
Resten Ager; 6 Fæstehuse og 6 Lejehuse; stor herskabelig Hovedbygn.,
opf. 1880–83 (tidligere dreves Bodal nærmest som Fabrik, Parafinfabrik,
Teglværk osv.; men efter at hele Mosearealet, omtr. 240 Tdr. Ld.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
