Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Sæbygaard, som atter 1731 afhændede den til Konferensraad P. Benzon. Efter
dennes Død solgtes den ved Auktion 1737 til Generalmajor P. Scavenius for 18,000
Rd., men da han døde kort efter, blev Skødet udstedt til hans Enke Helene Benzon,
der 1753 solgte den for 40,000 Rd. til Kommerceraad William Hammond. Denne
solgte den 1763 for 52,000 Rd. til Kommerceraad H. Lindholm, som 1781 solgte den
for 59,750 Rd. til Chr. Lindam, der atter 1787 afhændede den for 70,000 Rd. til
Kaptejn P. P. F. Mourier. Denne solgte den 1796 for 112,500 Rd. til Kancellisekretær
Iver Qvistgaard, der 1803 afhændede den for 165,000 Rd. til Kammerherre Bielke
og Joach. Greve Moltke, hvorefter den 1804 købtes for 195,000 Rd. af C. Greve
Moltke († 1868). Efter hans Død blev Bøndergodset ved Nørager (se S. 456), medens
Aagaard Hovedgaard med de to Kirker og Avlsgaarden Søgaard allerede 1865 var
solgt for 275,000 Rd. til den nuv. Ejer, J. Hellemann, der 1881 solgte Søgaard for
90,000 Kr. — Hovedbygningen, opf. 1675, er 1 Stokværk høj med Kælder. Stor
og smuk Have i engelsk Stil.
Peder Jakobsen af Slægten Sparre skrev sig 1318 til Gerlæuæ; 1366 nævnes
Mogens Pedersen af Gerløffuæ.
Sydligst i Sognet har der tidligere været en Del Gravhøje og Stenaldersmonumenter,
saaledes et Par Jættestuer. Den nordl. Del er saa godt som blottet for Oldtidsminder;
ved Aagaard er der dog en meget anselig, fredlyst Høj.
Litt: M. J. Mathiesen, Fra Gjørlev og Bakkendrup, Kirkeh. Saml. 3. R., IV. Bd.
S. 147–53.
Bakkendrup Sogn, det mindste i Herredet og i det hele taget et
meget lille Sogn, Anneks til Gjørlev, omgives af dette, Hallenslev og Sæby
(„Lunden“) Sogne samt Arts Herred (St. Fuglede S.), hvorfra det adskilles
ved Halleby Aa; desuden høre til Sognet 4 afsondrede Enklaver i Gjørlev
Sogn. Kirken, mod N. i Sognet, ligger omtr. 2 Mil S. Ø. for Kalundborg
og 2½ Mil N. N. V. for Slagelse. De for det meste lerede Jorder
ere lave, kun lidet hævede over Tissøs Overflade, med Mose- og
Engstrækninger.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 872 Td. Ld., hvoraf 360 besaaede (deraf med
Hvede 26, Rug 50, Byg 135, Havre 64, Ærter og Vikker 11, Blandsæd til Modenh,
17, til Grøntf. 15, Kartofler 18, andre Rodfr. 24), medens der henlaa til Afgræsn.
82, Høslæt, Brak, Eng m. m. 321, Have 5, Moser og Kær 83, Byggegr. 10, Veje,
Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1893: 61 Heste, 349 Stkr. Hornkv. (deraf
165 Køer), 96 Faar, 124 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk.
var 1/1 95: 92,9 Td. Der var 5 Selvejergaarde med 37,1, 7 Arvefæstegd. med 50,2,
23 Huse med 5,6 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse (Halvdelen i Fæste).
Befolkningen, 1/2 1890: 223 (1801: 93, 1840: 210, 1860: 235, 1880: 261), boede i 45
Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 149 levede af Jordbrug, 2
af Gartneri, 2 af Fiskeri, 51 af Industri, 8 af andre Erhverv, 9 af deres Midler, og
2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen: Bakkendrup med Kirke; en Del af Ulstrup (se Gjørlev
S.). — 1 Gaard paa over 12 Td. Hrtk. i Ulstrup (Ulstrupgd., 14 Td.
Hrtk., 135 Td. Ld., hvoraf 25. Eng, Resten Ager).
Bakkendrup S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører
i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og
Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 338. Lægd. Kirken
tilhører Ejeren af Bøstrup.
Bakkendrup Kirke er meget lille og bestaar af Skib, Kor med Korrunding, Taarn,
som mod Sædvane staar mod Ø. ovenpaa Koret, og Vaabenhus paa Sydsiden. Den
ældste Del, Skib og Kor, er opført af utilhuggen Kamp i Rundbuestil, hvorom de
smaa tilmurede Vinduer paa Nordsiden vidne. Senere er Skibet blevet forlænget mod
Vest (det har været bestemt til at bære et Taarn, idet en bred Spidsbue fører ind
til denne Afdeling), ligesom ogsaa Taarnet, af Munkesten, er tilføjet, og der er
indbygget Hvælvinger; Vaabenhuset er fra den nyere Tid. Udskaaren Altertavle i
Renæssancestil uden Alterbillede, bygget som et Tempel; bag paa den ses en paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
