Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bjærgsted (Anneks), Viskinge og Værslev Sogne — fra hvilket sidste det
adskilles ved Bregninge Aa — samt Arts Herred (Tømmerup og Raklev
S.) — fra hvilket det tidligere adskiltes ved den nu udtørrede Saltbæk
Vig — og Kattegat. Ved Udtørringen af Saltbæk Vig (se S. 473) har
Sognet vundet 855 Td. Ld. Kirken, mod S. i Sognet, ligger omtr. 2 Mil
Ø. for Kalundborg. De dels lerede, dels sandede Jorder ere højtliggende
(Stagehøj, 74 M.) og bakkede mod Ø., men falde af mod V. og N., hvor
de ere side og sandede. Gennem Sognet gaar Kalundborg-Holbæk Landevej.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 7479 Td. Ld., hvoraf 3258 besaaede (deraf med
Hvede 115, Rug 673, Byg 1143, Havre 703, Boghvede 20, Ærter og Vikker 44,
Blandsæd til Modenh. 148, til Grøntf. 59, Kartofler 182, andre Rodfr. 153, Spergel og Lupiner
14), medens der henlaa til Afgræsn. 989, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2656, Have 59,
Skov 16, Moser og Kær 245, Flyvesand 10, udyrkede Strækn. 3, Byggegr. 54, Veje,
Vandareal m. m. 109 Td. Kreaturhold 1893: 541 Heste, 2169 Stkr. Hornkv. (deraf
1391 Køer), 730 Faar, 2012 Svin og 71 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 479,8 Td. Der var 78 Selvejergaarde med 343,6, 5
Arvefæstegd. med 58,8, 2 Fæstegd. med 10,2 og 237 Huse med 60,2 Td. Hrtk. og 58
jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 90: 1903 (1801: 950, 1840: 1531, 1860: 1811,
1880: 2152), boede i 396 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes:
46 levede af immat. Virksomh., 1200 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 11 af Fiskeri, 294
af Industri, 63 af Handel, 195 af andre Erhv., 40 af deres Midler, og 49 var under
Fattigv. Fra Alleshave drives noget Fiskeri.
I Sognet Byerne: Bregninge ved Landevejen, med Kirke, Præstegd.
og Skole; Kaltred (gml. Form Kaldruthæ) med Pogeskole; Torpe; Hagendrup
med Mølle; Rumperup med Skole og Fattiggaard (opr. 1867; 60 Pladser);
Eskebjærg med Skole, Missionshus (opf. 1885), Forsamlingshus (opf. 1889)
og Andelsmejeri; Alleshave (gml. Form Aluærshaghæ) med Skole (før
Saltbæk Vigs Udtørring laa Byen paa den Halvø, der skilte Vigen fra Kattegat,
og Vandet inden for kaldtes Alleshave Vejle). Desuden mærkes Nylykke
Huse, Kulbjærg Huse, Galgebjærg Huse m. m.
Gaarde: paa over 12 Td. Hrtk.: Avlsgaardene Kaltredgaard, 17¾ Td.
Hrtk., 324 Td. Ld., hvoraf 90 Eng, Resten Ager; 1 Hus (4 Td. Ld.) og
2 jordløse Huse; af Arealet ligger l9½ Td. Ld. Eng i Viskinge Sogn.
Torpegaard, 13 Td. Hrtk., 194 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, Resten Ager.
Bregningegaard, 22¼ Td. Hrtk., 309 Td. Ld., hvoraf 39 Eng, Resten Ager;
9 Lejehuse. Olstrupgaard, 14 Tdr. Hrtk., omtr. 182 Td. Ld., alt Ager.
Bregninge S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under
Skippinge Herreds Jurisdiktion (Kalundborg), Holbæk Amtstue- (Filial i
Kalundborg) og Kalundborg Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 2.
Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 367. Lægd. Kirken tilhører en
Privatmand.
Bregninge Kirke bestaar af Skib med Kor, Taarn, Vaabenhus, og Sakristi paa
Nord- og Kapel (der nu er inddraget i Kirken) paa Sydsiden. Den ældste Del af
Skibet er opført af utilhuggen Kamp, og den lille halvrunde Korbue peger hen til
en meget gammel Tid. Senere er Kirken bleven udvidet og overhvælvet, ligesom
Taarnet og de andre Bygninger ere tilføjede, alt i Spidsbuestil af Munkesten, Taarnet
dog med Kamp forneden; Taarnrummet og Tilbygningerne ere ogsaa overhvælvede
undt. det nordre Vaabenhus, der har Bjælkeloft. Hvælvingerne ere prydede med
enkelte afdækkede Kalkmalerier (bl. a. St.Jørgen med Dragen) fra omtr. 1400, ligesom
der ogsaa paa Sakristiets Hvælvinger findes Malinger fra omtr. 1450 (Jesu Lidelseshist.,
St. Morten, St. Barbara m. m.). Udskaaren Altertavle fra 1654; Midtbilledet er
et Hautrelief: Nadveren; Antemensalet er bemalet med Billeder i Temperafarver. Prædikestolen
er ny; stor Døbefont udhuggen i gotlandsk Kalksten fra omtr. 1300. Et gammelt
Krucifiks paa nordre Væg; i Vaabenhuset og Sakristiet prægtige gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
