Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Stuen: Vestibulen, med Inskriptioner, Gibsfigurer m. m., den omtr. 140 F.
lange Stengang, Rektors Værelse, med Portrætter af Fred. VI og Gemalinde
Marie Frederikke (efter Sigende malede af Juel) og Spisesal; i første
Stokværk: Læsesalen med flere Portrætter, bl. a. af Holberg, Forfatteren Ove
Malling, Ingemann (malet af Marstrand), Gehejmestatsminister J. Bülow,
† 1828 (malet af Juel), og Reitzenstein, Akademiets Samlinger,
Lovsangssalen og Solennitetssalen, over 50 F. lang og 32 F. bred. med en
Gibsstatue af Holberg (Kopi af Steins Statue uden for det kgl. Teater) og
Portrætter af Fred. II, Chr. IV (af Rørby), Chr. VI, Fred. V og Fred. VI (af
Eckersberg); i øverste Stokværk: to Sovesale. Vest for Akademiet og Kirken
ligge Rektorboligen (med Værelser for Eleverne i de øverste Klasser)
og Sygehuset (det gamle Sygehus laa lige op til Kirkegaarden, hvor nu
Ingemanns Grav er). Vest for Klosterporten ligger det store Gymnastikhus,
ombygget i den nyere Tid (tidligere Ridehus), og Ø. for Klosterporten
Kvæsturbygningen, der 1859–60 forhøjedes med et Stokværk,
hvor Biblioteket, der tidligere havde sin Plads i Akademibygningen, nu
befinder sig (det brændte Bibliotek blev erstattet ved frivillige Gaver, særlig
fra Gehejmestatsminister Bülow). Desuden maa nævnes Sløjdskolen,
Gartnerboligen, Økonomibygningen med Badeanstalt og den nye
Vaskeribygning, den sidste ved Klosterporten paa Byens Side. Vest for
Akademiet, ud mod Søen, ligger den 10 Td. Ld. store Have med mange
sjældne Træer og Planter, bl a. en 66 F. høj Platanus occidentalis, 7
F. 6 T. i Stammens Omf., og en Gymnocladus canadensis, 43 F. høj, 5 F.
i Stammens Omf. Paa Ridebanen staar der en 87 F. høj Fraxinus excelsior
(Ask), 7 F. og 6 T. i Stammens Omf., og en Ulmus montana (Ælm), 86 F.
i Kronens og 13 F. og 9 T. i Stammens Omf. — Ud for Akademiet
ligger i Sorø Sø den lille Fru Borchs Ø, senere kaldt Ingemanns Ø.
Paa den modsatte Side af Søen ligge Højdepunkterne det skovbevoksede
Parnas (eller Tjørnehøj) og, noget længere inde, Helikon (eller Kongshøj),
197 F., 62 M., hvorfra der er en vid Udsigt. Ud for Parnas ligger Øen
Bøgholm (1¾ Td. Ld.).
Litt. til Sorø, Klosteret, Kirken og Akademiet: J. Daugaard, Om de danske
Klostre i Middelalderen, S. 257 fl. — N. Durop, Sorø Humili spiritu descripta, Hafnia
1635. — F. Wendelboe og H. F. J. Estrup, Beskr. af Mindesmærker i Sorø Akad. Kirke
med en hist. Indledn. om den gamle Klosterkirke, Kbh. 1836. — N. Høyen, Nogle
Bemærkn. om Sorø Kirkes Alder og Bygningsstil, i Nyt hist. Tidsskr. I, S. 251 fl.
(ogsaa i hans „Saml. Skrifter“, I), og sammes: Kirken og Klosteret i Sorø, i „Danske
Mindesmærker“ I, S. 59 fl. — J. B. Løffler, Udsigt over Danmarks Kirkebygninger,
S. 184 fl., og sammes: Gravmonumenterne i Sorø Kirke, Kbh. 1888. — O. Malling,
Om Sorø Acad., i Collins Tidsskr. „For Hist. og Statistik“, I, S. 1 fl. — G. Tauber,
Udsigt over Sorø Acad. Forfatning, Kbh. 1827. — A. F. Asmussen, Medd. ang.
Sorø Akad. for Aarene 1857–78, Kbh. 1880, fortsatte af S. Sporsén for Aarene
1879–88, Kbh. 1890. — S. M. Gjellerup, Studier til de Soranske Stiftelsers Hist.,
i Hist. Tidsskr. 4. R. VI Bd., S. 449 fl. — J. Chr. Lütken (og J. H. Bredsdorff),
Blandinger fra Sorø, et Tidsskr., Slagelse 1831–33, og samme: Fire Smaaskrifter om
Sorø Akad., Kbh. 1847–48. — Soransk Tidsskr. 1.–2. Hefte, Kbh. 1870. — Th.
Hansen, Sorø. En Beskr. af Klosteret, Akad., Kirken, Læreanstalten og Sorø
nærmeste Omegn, Kbh. 1883. — Desuden de i Teksten nævnte enkelte Afhandlinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
